aktindsigt

Sådan skjuler embedsmænd dokumenter for pressen

29. april 2013 kl. 8:19
AKTINDSIGT: Ny offentlighedslov eller ej. Embedsmænd og ministre omgår i forvejen reglerne om aktindsigt i stor stil. Tidligere embedsmænd beretter om stor kreativitet, når dokumenter skal skjules for offentligheden.
| Flere

Embedsmænd og ministre har mange trick i posen, når de vil skjule dokumenter for pressen og offentligheden.

De eksisterende regler om aktindsigt bliver nemlig omgået i stor stil, fortæller en række tidligere embedsmænd til Altinget.dk.

I vidt omfang bryder embedsværket offentlighedsloven ved at bruge private mailkonti og udveksle dokumenter i hånden for at undgå journalisering og dermed en eventuel aktindsigt. 

I andre tilfælde holder myndighederne dokumenterne tilbage ved at trække en anmodning om aktindsigt i langdrag, indtil sagen har misten sin aktualitet og er blevet uinteressant for pressen. 

Forslaget til en ny offentlighedslov er i øjeblikket til heftig debat, fordi lovforslaget mørklægger store dele af ministeriernes og Folketingets arbejde. 

Kritikerne af lovforslaget fremhæver, at paragraf 24 reelt fjerner den nuværende ret til aktindsigt i al kommunikationen og alle dokumenter sendt imellem forskellige ministerier og imellem et ministerdepartement og de underliggende styrelser.

Omgår loven ved brug af private mails
Men i praksis er den ret til aktindsigt allerede hullet som en si. Embedsmænd og ministre omgår i stor stil de nuværende regler, når de gerne vil undgå aktindsigt i en følsom sag.

Ifølge offentlighedsloven er dokumenter eller oplysninger sendt via private mailsystemer eller telefoner godt nok omfattet af reglerne om aktindsigt. Men i praksis bruger politikere og embedsmænd ofte netop denne metode for at undgå aktindsigt.

"Ude i styrelserne bruger man ofte princippet med, at alt skal køre over private mails i kommunikationen med departementet, når der er tale om en potentiel lortesag. Jeg blev direkte opfordret af min chef til at gøre det i de penible sager, hvor vi gerne ville undgå aktindsigt," siger en tidligere embedsmand.

En anden tidligere embedsmand med fortid i flere ministerier bekræfter metoden. Han peger på, at det er en næsten sikker metode, hvis man vil undgå aktindsigt og dermed åbenhed om en sag.

"Med mindre der spørges meget specifikt til en bestemt mail-korrespondance, så er der stor risiko for, at oplysningerne aldrig bliver udleveret. Når der bliver søgt aktindsigt i en sag, så udleverer man normalt kun de oplysninger, der findes under sagens journalnummer. Og de private mails er jo ikke blevet journaliseret. Når en embedsmand skal udlevere dokumenter til en aktindsigt, så kontakter han jo ikke alle i ministeriet for at høre, om de har dokumenter vedrørende sagen, som ikke er blevet journaliseret," siger den tidligere embedsmand.

Konvolutter skifter hænder
Eks-embedsmanden fortæller desuden, at ministerierne og styrelserne undgår aktindsigt ved at udveksle dokumenterne fysisk. På den måde havner dokumenterne ikke på en postliste og bliver ikke journaliseret.

Således kan en konvolut med centrale oplysninger og dokumenter også nå forbi ministerens bord, uden at offentligheden kan få indsigt i, at ministeren har haft adgang til informationerne, eller hvornår ministeren i givet fald fik dem præsenteret.

Den metode bliver bekræftet af en tredje tidligere embedsmand.   
 
"Man kan printe en stak kopier ud og dele dokumenterne, når man mødes. På den måde bliver dokumenterne ikke sendt ud af ministeriet på officiel vis, og de kommer ikke direkte til at optræde i modtagerens journaliseringssystem," siger den tidligere embedsmand.

En anden metode er at udnytte undtagelsen om, at interne arbejdspapirer ikke er omfattet af aktindsigt.

"En af de mest brugte metoder er at få dokumenterne til at fremstå som interne arbejdspapirer. Eller at man arbejder på en måde, så dokumenterne så længe som muligt stadig er i proces eller ufærdige. Hvornår noget er ufærdigt eller internt, er jo et elastisk definitionsspørgsmål," siger en tidligere embedsmand.

Aktindsigter trækkes i langdrag
Denne kilde beskriver også, hvordan ministerierne nogle gange trækker en anmodning om aktindsigt fra pressen i langdrag, indtil sagen har mistet sin aktualitet. 

"Man kan bare være langsom med at finde dokumenterne frem. Så hver gang en frist bliver overskredet, så skriver man til ansøgeren, at man beklager ventetiden. Man kan også bruge vendinger med, at indsamlingen af dokumenterne er mere omfattende end hidtil antaget, selv om man måske ret hurtigt kunne finde dokumenterne," siger denne eks-embedsmand.

Kilden understreger dog, at det ofte er ret tidskrævende at finde de dokumenter, der efterspørges. 

Nogle gange er det ikke alle dele af et dokument, som må udleveres, hvis der eksempelvis er personfølsomme oplysninger. Skal dokumentet udleveres alligevel, så streger man de fortrolige passager ud.

"Her er det da nogle gange set, at man har været meget ivrig med sprittussen, så man måske har streget lidt mere over, end det måske er nødvendigt eller dækning for i reglerne. Man kan måske også have streget ud på en måde, så det er meget svært at få noget meningsfuldt ud det udleverede dokument," siger den tidligere embedsmand.

Ekspert: Offentlighedsloven bliver udhulet
Den beskrevne kultur i embedsværket kommer ikke bag på Oluf Jørgensen, der er mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Han slår fast, at kulturen udhuler værdien af offentlighedsloven.

"En offentlighedslov er ikke noget bevendt, hvis kulturen hos myndighederne er sådan, at de er ligeglade og blot omgår reglerne," siger Oluf Jørgensen.

Han sad med i Offentlighedskommissionen og påpeger, at der over lang tid er blevet opbygget en kultur på Slotsholmen, hvor åbenhed bliver betragtet som noget farligt i modsætning til de andre nordiske lande. 

"Der er en markant kulturforskel på embedsværket i Danmark og de andre nordiske lande. Det, der adskiller Danmark, er især, at den politisk taktiske rådgivning i høj grad bliver sammenvævet med den solide faglige rådgivning, som embedsmændene egentlig er uddannet til," siger Oluf Jørgensen.

Han understreger, at der ude i kommunerne i langt højere grad findes en åbenhedshedskultur end hos centraladministrationen i København.

 
Altinget | Christiansborg

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK