Sådan stemte de danske parlamentarikere om Juncker

Venstres Jens Rohde og Ulla Tørnæs stemte begge ja.
Konservatives Bendt Bendtsen stemte ja.
Radikales Morten Helveg Petersen stemte ja.
SF's Margrete Auken var i tvivl, men stemte ja.
"Ok - det blir lettere end frygtet. Han er ikke en venstre-grøn kandidat, men det er vilkårene. Jeg stemmer ja, nogenlunde trygt," skriver hun på Twitter.
Socialdemokraternes Ole Christensen og Jeppe Kofod stemte ja.
"Jeg ønsker reel forandring i EU, og selvom Junckers prioritetsprogram ikke er ambitiøst nok, særligt i forhold til den grønne omstilling, så har processen vist, at vi ved at indgå i et kritisk og konstruktivt samarbejde med ham kan få gode socialdemokratiske mærkesager igennem," skriver Jeppe Kofod på sin Facebook-profil.
"Når nu det skal være en konservativ/kristendemokrat, kan jeg ikke på den fløj få øje på en, der vil være bedre end Juncker!," skriver Ole Christensen på Twitter.
Socialdemokraternes tredje medlem, Christel Schaldemose, stemte blankt.
"Juncker er klart kompetent, men for føderal og for konservativ til mig. Der var gode elementer i talen dog," skriver hun på Twitter.
Dansk Folkepartis fire medlemmer, Morten Messerschmidt, Rikke Karlsson, Jørgen Dohrmann og Anders Vistisen stemte alle nej.
Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari stemte nej.
"Så er krydset sat, ikke svært. Nej til mere nedskæringspolitik og nej til endnu mere EU - nej til Juncker," skriver hun på Twitter.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"



































