Sagsbehandling i skyggerne er en trussel for retssikkerheden

I et land, som flere gange er kåret som verdensmester i digitalisering, er det ikke muligt for kommunerne at udføre en så simpel opgave som at måle deres egne sagsbehandlingstider.

Det kom frem i en analyse om kommunernes sagsbehandlingstider, som Justitia udgav for nylig. Her kunne ingen af de 88 kommuner, der deltog i undersøgelsen, give oplysninger om deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de socialsager, som er omfattet af et særligt hurtighedsprincip.

Den hyppigste forklaring var, at sagsbehandlingstiden ikke blev registreret i kommunernes it-systemer.

I langt de fleste sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden

Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia

Sagsbehandlingstid er naturligvis vigtig i alle sager, men har særlig stor betydning i sager om borgernes forsørgelsesgrundlag og muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder for eksempel sager om kontanthjælp, førtidspension, hjemmehjælp, botilbud eller hjælpemidler som for eksempel en kørestol.

Hvis borgerne ikke får en rettidig afklaring af deres situation, kan det få alvorlige konsekvenser for deres helbred, økonomi og boligsituation. Ventetiden kan dog også i sig selv være psykisk belastende og give anledning til yderligere udsathed.

Alligevel er der mange sager med uacceptable lange sagsbehandlingstider, hvilket Justitias analyse indeholder flere eksempler på. Blandt andet kan nævnes en sag, hvor bevilling af førtidspension blev 15 måneder forsinket, en sag hvor en sklerosepatient ventede 11 måneder på at få tildelt en personlig hjælper, og en sag hvor en hjemløs kvinde ventede fem år på et botilbud.

Med den nuværende retstilstand er borgerne generelt dårligt stillet, når de oplever lang sagsbehandlingstid hos kommunen.

I langt de fleste sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden, og det kan være meget vanskeligt for borgerne at få fremskyndet en sag, som trækker ud. Det er også begrænset, hvad der kan komme ud af at klage over sagsbehandlingstiden, ligesom det er meget vanskeligt og ressourcekrævende at prøve at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene.

Hvis vi for alvor vil gøre noget ved den kommunale retssikkerhed, kan omgørelsesprocenterne ikke stå alene

Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia

En sådan retstilstand kan give borgerne en oplevelse af ikke at være relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at de mister tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt.

Der er i dag fokus på, hvor ofte Ankestyrelsen omgør kommunernes afgørelser i det danmarkskort, som Social- og Ældreministeriet årligt udgiver. Det er selvfølgelig positivt, men hvis vi for alvor vil gøre noget ved den kommunale retssikkerhed, kan omgørelsesprocenterne ikke stå alene. Der er også behov for et øget fokus på kommunernes sagsbehandlingstider, der i praksis kan have afgørende betydning for borgernes velfærd.

Derfor bør kommunerne forpligtes til at måle og offentliggøre deres sagsbehandlingstider på udvalgte sagsområder, ligesom sagsbehandlingstiderne bør indgå i det nævnte danmarkskort, som kommunalbestyrelserne årligt skal følge op på.

Disse forslag vil ikke kun øge borgernes retssikkerhed, men også gøre det mere transparent for kommunerne selv. Det vil give kommunerne langt bedre muligheder for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med for eksempel omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de servicemål for sagsbehandlingstid, som de efter lovgivningen har pligt til at fastsætte og revidere ved væsentlige overskridelser.

I Danmark har digitalisering, automatisering og kunstig intelligens allerede ændret den måde, som den offentlige sektor yder service og velfærd på. Kun fantasien sætter grænser den videre udvikling.

Mon ikke der også kan findes en løsning til måling af de kommunale sagsbehandlingstider med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed.