Satspuljeaktører i panik: Nu kræver støttepartier redningskrans

VADESTED: Sociale projekter til 132 millioner kroner står til at miste deres bevillinger i år, men mangler svar på, hvad der skal ske med satspuljen. Støttepartier lægger pres på ministeren.

SF og Enhedslisten går til finanslovsforhandlinger med krav om en midlertidig bevilling, som kan udfylde behovet blandt sociale organisationer efter satspuljen.
SF og Enhedslisten går til finanslovsforhandlinger med krav om en midlertidig bevilling, som kan udfylde behovet blandt sociale organisationer efter satspuljen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Det er over ni måneder siden, at dørene i Finansministeriet gik op, og nu forhenværende finansminister, Kristian Jensen (V), flankeret af topforhandlerne fra Dansk Folkeparti meddelte, at finansloven var i hus – og satspuljen var fortid.

Et langt politisk forår, en valgkamp og en ny regering senere hersker der forsat uklarhed om, hvad der skal træde i stedet for satspuljen, som i næsten 30 år har udgjort det økonomiske centralnervesystem i dansk socialpolitik.

Både blandt nøgleaktører på socialområdet og regeringens støttepartier er tålmodigheden nu ved at løbe ud.

"Jeg har endnu ikke set eller hørt noget fra regeringen om, hvordan de vil løfte det her. Ude i organisationerne er der tale om ægte, dyb, ondt-i-maven bekymring – på vegne af de svage, som kommer til at betale prisen, hvis ikke regeringen meget snart finder ud af at lave en passende overgangsordning," siger Rasmus Helveg Petersen, der er socialordfører for Radikale.

Panikken breder sig
I Frivilligrådet mærker man lige nu panikken brede sig ude blandt de frivillige sociale organisationer, hvis bevillinger står til at udløbe i år. På grund af lovens krav om tre måneders opsigelsesvarsel skal fyresedlerne nemlig falde senest 1. oktober, hvis ikke der er udsigt til fortsat støtte.

"Panikken begynder at sprede sig derude lige nu, og man risikerer jo en kæmpe medarbejderflugt. Derfor gælder det om hurtigst muligt at komme med en melding fra regeringen om, at man gerne vil hjælpe dem og skabe tryghed," siger formand Mads Roke Clausen.

At satspuljen er nedlagt, betyder reelt, at der ikke tilføres flere penge. Der står dog stadig over 15 milliarder kroner tilbage i den eksisterende pulje, som indtil videre går under navnet 'reserven'.

Men fordi størstedelen af pengene er bundet i eksisterende projekter, er reserven i 2020 og 2021 meget begrænset.

"Dårligt politisk håndværk"
Til næste år består reserven kun af 90 millioner kroner, som skal smøres ud over både social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Men alene på social- og børneområdet er der projekter til en samlet værdi af 132 millioner kroner, som står til at miste deres bevilling i år.

"Det er et kæmpe problem, som falder tilbage på dem, der lavede finanslov sidste år. Man tillod sig at afskaffe en model, som ikke var fejlfri, uden at man havde en ordentlig ny model på plads. Rent ud af posen synes jeg, at det var dårligt politisk håndværk," siger Mads Roke Clausen.

Men nu er det den socialdemokratiske regering, der har overtaget stafetten.

Dansk Erhverv mener også, at det haster med en løsning.

"Det er en bunden opgave, som der blandt andet på grund af valgkampe nu bliver taget hånd om ret sent. Især mange af de lidt mindre organisationer kigger med stor bekymring på den her proces," siger Anne Fuglsang-Damgaard Sina, der er politisk konsulent på velfærdsområdet.

Støttepartier vil reservere penge på finansloven
Også SF og Enhedslisten lægger pres på regeringen. Begge partier går til finanslovsforhandlinger med et ønske om at få reserveret en større portion penge, som med sikkerhed skal gå til socialområdet.

"Vores klare holdning er, at vi skal have en form for fast pulje på finansloven, som sikrer, at vi kan fordele penge til sociale projekter. Og så vil der selvfølgelig også være et behov for at gennemgå de eksisterende projekter, som i dag finansieres på satspuljen, og sørge for, at de, som leverer vedvarende helt basal velfærd, også bliver finansieret direkte på finansloven," siger Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper.

SF's socialordfører, Trine Torp, understreger, at der ikke skal være tale om en ny satspulje, men at det er nødvendigt med en sikkerhed for, at socialområdet ikke trækker sorteper ved finanslovsbordet.

"Vi ønsker ikke en ny pulje, men vi ønsker at få reserveret penge på finansloven, som vi er sikre på skal gå til socialområdet," siger hun.

Krag: Vi kigger på det
Begge støttepartier understreger, at der også er et problem nu og her, som skal håndteres i en fart.

"Der er en uoverensstemmelse mellem de penge, der er behov for, og de penge, der er tilbage i satspuljen. Så lige nu har socialministeren helt klart et ansvar for at komme med et udspil, som både omhandler, hvordan vi kan få løst de langsigtede strukturproblemer omkring finansiering af socialområdet, men også adresserer, hvordan vi her og nu kan få løst de problemer, der er omkring finansiering af konkrete projekter," siger Pernille Skipper.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) anerkender, at afskaffelsen af satspuljen har efterladt en del frivillige sociale organisationer i bekymring og uvished.

"Det har jeg stor forståelse for. Nu er jeg og regeringen ved at finde ud af, hvordan landskabet kan se ud fremover. Det starter med den kommende finanslov, og jeg har også brug for at have en dialog med organisationerne om, hvad der skal ske på den lidt længere bane for at skabe klare rammer og stabilitet for organisationerne. Samtidig er det vigtig for mig at sige, at jeg er meget opmærksom på, at der kan være organisationer, som er i en særlig situation lige nu, og det kigger vi på," skriver hun i mail til Altinget.

Dokumentation

Satspuljens død og genopstandelse

Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som er blevet forhandlet mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten til at finansiere initiativer, der forbedrer vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.

Det betyder, at satspuljeforliget er opsagt, og mindrereguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.

Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje på i alt 15,7 milliarder kroner – den såkaldte reserve.

Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner. 

Størstedelen af de penge er bundet af eksisterende projekter. Puljen vokser, efterhånden som projekter ophører, og pengene løber tilbage i puljen. Derfor er reserven i 2020 og 2021 meget begrænset.

Det er aftalt, at reserven som udgangspunkt anvendes til midlertidige initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområde med videre, men at der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund.

Det er fortsat partierne i den oprindelige satspuljekreds (V, LA, K, DF, S, SF, R og ALT), som står for udmøntning af midlerne fra reserven. Den nye S-regering kan altså ikke disponere over midlerne, hvis de øvrige partier ikke er enige.

Så stor er reserven

År Mio. kr.
2020 90
2021 141
2022 544
2023 859
2024 844
2025 737
2026 727
2027 716
2028 712
2029 708

Kilde: Ministersvar til Marianne Jelved, februar 2019


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sina

Chefkonsulent, Dansk Erhverv, sekretariatschef, Civilsamfundets Brancheforening
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Astrid Krag

Social- og ældreminister, MF (S)
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)