Bredt flertal bruger milliarder på "vinterhjælp" til danskerne: Wammen forventer flere tiltag
Ny bred politisk aftale sænker elafgift markant og gør det muligt at indefryse energiregningen i den kommende vinter. Det er en håndsrækning, som vi godt ved ikke løser alle problemerne, siger finansmister Nicolai Wammen. Se doorstep i video.
Mads Outzen
Video- og podcastredaktørMorten Øyen
RedaktørElafgiften bankes i bund i seks måneder, børnefamilier får et engangstilskud til januar og både husholdninger og virksomheder får mulighed for at indefryse høje energiregninger.
Det er hovedpunkterne i ny bred politisk aftale, der skal hjælpe borgere og virksomheder med at betale vinterens energiregninger og stå imod den galopperende inflation.
Jeg forventer, at der vil komme yderligere tiltag.
Nicolai Wammen (S)
Finansminister
Aftalen blev indgået sent torsdag aften og præsenteret i Finansministeriet fredag formiddag.
”Danskerne er hårdt ramt af inflationen. Det mærkes allerede nu. Og vi kan se ind i en vinter, hvor det bliver endnu mere markant,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen.
”Det er en håndsrækning, som vi godt ved ikke løser alle problemer, men som er et bidrag til at løse problemerne i danske familier,” fortsatte han og tilføjer, at aftalen er fuld finansieret og derfor ikke vil puste til inflationen.
Med i aftalen er regeringen, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.
Aftalen er en hjælp imod den stigende inflation, som blandt andet er trukket op af voldsdomme prisstigninger på energi, der er kommet efter Ruslands invasion af Ukraine.
Elafgift sænkes markant
Regeringen gik til forhandlingerne med et ønske om at tilbyde husholdninger og virksomheder, at de denne vinter skal kunne indefryse høje energiregninger og betale den til på et senere tidspunkt.
Det er også kommet med i den endelige aftale, der indeholder en række tiltag, der ikke var med i regeringens udspil.
Det indeholder aftalen:
- Indefrysningsordning for husholdninger
- Indefrysningsordning for virksomheder
- Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
- Bedre forsyning af træpiller
- Skrotningsordningen udvides med træpillefyr
- Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
- Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
- Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
- Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
- Lempelse af elafgift for varmepumper
- Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter
I alt er der tiltag for cirka fem milliarder kroner.
Tiltagene skal finansieres med penge fra:
- Reserve til håndtering af stigende priser mv.
- Øvrige generelle reserver
- Fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
- Udskydelse af vedligehold mv. på vej- og baneområdet
- Generel rammereduktion i staten (cirka 1 procent)
- Skattepligt på udbytter til udenlandske stater mv.
- Omprioritering fra Erhvervspuljen
- Omprioritering af bevilling fra UN Live Museum
Mest markant er, at elafgiften i først halvår af 2023 skal sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time. I dag er den små 70 øre, og den midlertidige sænkelse ventes at koste statskassen 3,5 milliarder kroner.
Det var et højt ønske fra de blå partier, selvom både økonomer og Nationalbanken har advaret mod en sænkelse af elafgiften på nuværende tidspunkt.
Det bedste under stigende inflation er nemlig at sænke forbruget, og jo dyrere ting er, desto større er incitamentet til at spare, lyder argumentet.
Hvis politikerne vil hjælp danskerne med varmeregningerne, foreslår Nationalbanken i stedet målrettede overførsler til dem, inflationen rammer hårdest.
"Prismekanismen tilskynder den enkelte forbruger til at reducere sit energiforbrug. Den rigtige måde at gøre det på, er derfor ved at sende en check,” sagde Nationalbankdirektøren, Lars Rohde, på et pressemøde onsdag.
Den kritik har dog ikke gjort stort indtryk i forhandlingerne. For de blå partier har det været vigtigt at give en hjælp til de, der bruger energi, og at man ikke skulle opfinde nye former for checks.
Ved præsentationen sagde Konservatives leder Søren Pape Poulsen, at han håbede sænkelsen kan gøres permanent, mens Venstres Jakob Ellemann-Jensen gerne havde set de seks måneders lettelse i afgiften træde i kraft hurtigere end 1. januar.
”Jag havde optimalt set, at det var de måneder, hvor det var mørkest og koldest, og gerne fra 1. oktober. Men vi skal have tingene til at hænge sammen,” sagde Jakob Ellemann-Jensen, som også afviste, at en lavere elafgift ville puste til inflationen.
"Det mener vi ikke, at vi gør med den her aftale, fordi den er fuld finansieret. Og det er det, som er så vigtigt i det her. Der må ikke gå for meget gaveregn i den, hvor nogle på et eller andet tidspunkt siger, at vi vil kompensere for alting. For så starter vi en meget, meget dårlig spiral," sagde Ellemann.
Penge til børnefamilier og fjernvarme
Den nye aftale indeholder også hjælp til børnefamilier, som særligt SF har arbejdet for skulle mærke en støtte.
Den såkaldte børnecheck bliver forhøjet med 660 kroner per barn i et engangstilskud til januar, og det koster statskassen 600 millioner kroner, fremgår det af aftalen.
Aftalen indeholder også en forøgelse af fjernvarmepuljen med 150 millioner kroner i år og 100 millioner kroner næste år, som skal understøtte udrulning af fjernvarme og få flere til at droppe gasfyret.
Det har været vigtigt for Radikale.
”Vi skal sætte turbo på udrulningen af fjernvarme, hvis vi skal sikre billig og grøn energi til danskerne. Alt for mange borgere har i dag årelang udsigt til at få fjernvarme, fordi fjernvarmepuljen er tom. Det laver vi om på nu,” siger Radikales næstformand Martin Lidegaard.
Wammen forventer flere tiltag
Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp. Men på pressemødet varslede finansminister Nicolai Wammen samtidig, at der kan være mere på vej til at afbøde en vinter, som forventes at byde på meget høje energipriser.
”Jeg forventer, at der vil komme yderligere tiltag,” sagde finansministeren og henviste til EU-Kommissionens forslag om at beskatte ”overnormal” profit hos energiselskaber, der har tjent mange penge på de stigende energipriser.
Det er et forslag regeringen støtter.
Ifølge EU-Kommissionen vil indtægterne fra sådan en beskatning kunne bruges til at hjælpe borgere og virksomheder yderligere.
”Lige nu ser man i EU på, hvordan man kan give mere inflationshjælp. Når vi har afklaring der, så vil vi også kunne se, hvad der er af muligheder for Danmark,” sagde Nicolai Wammen.