Overblik: Her er de syv principper i Socialdemokratiets udspil til højere løn i det offentlige

Socialdemokratiet vil med udspillet "Bedre vilkår - bedre velfærd" afsætte tre milliarder kroner til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Partiet vil fordele pengene ud fra syv principper, og i 2030 skal det være fuldt indfaset. Få overblik over Socialdemokratiets fordelingsprincipper her.

Mads Outzen Marie Møller Munksgaard

Midt i valgkampens slutspurt har Socialdemokratiet nu meldt ud, at de vil afsætte tre milliarder kroner til at sikre mere løn til offentligt ansatte.

Det fremgår af partiets nye udspil “Bedre vilkår - bedre velfærd”, som Mette Frederiksen (S) præsenterede onsdag sammen med blandt andet beskæftigelsesministeren og finansministeren.

"Hvis ikke vi gør noget – og gør noget ekstraordinært – risikerer vi, at vores velfærdssamfund stille og roligt smuldrer for øjnene af os,” sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Udspillet kommer efter et massivt fokus på manglen på hænder inden for det offentlige, og lønløftet skal finansieres ud fra partiets 2030-plan og er først fuldt indfaset til den tid.

Socialdemokratiet vil stadig ikke sætte ord på, hvilke faggrupper i den offentlige sektor der står til at få mere i løn med udspillet, men partiet præsenterer i udspillet syv principper, som skal afhjælpe den alvorlige mangel på arbejdskraft, som det offentlige står over for.

Socialdemokratiet lægger op til, at de syv principper skal forhandles blandt arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger.

Få et overblik her over de de syv principper, som Socialdemokratiet vil fordele mere løn til offentligt ansatte ud fra.

1. Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringer

Det første princip, som Socialdemokratiet vil fordele pengene ud fra, handler om, at det skal hjælpe med at løse nogle af de rekrutteringsudfordringer, som den offentlige sektor står overfor nu og i de kommende år.

Det er både inden for sundhedsvæsenet og ældreplejen samt hos daginstitutioner og Kriminalforsorgen, at man har haft alvorlige problemer med at rekruttere medarbejdere.

Samtidig viser de nyeste tal for optag på videregående uddannelser, at antallet af studerende på de såkaldte velfærdsuddannelser er faldende, mens der kommer flere børn og ældre i de kommende år ifølge tal fra Finansministeriet.

2. Skal sikre mere lige aflønning

Udmøntningen skal nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.

3. Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver

Et andet princip handler om, at Socialdemokratiet med udmøntningen af pengene ønsker at understrege, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for velfærdssamfundet.

4. Skal bidrage til at flere arbejder fuldtid

Med udspillet har Socialdemokratiet også et princip om, at pengene skal fordeles sådan, at flere medarbejdere inden for velfærden vælger at arbejde fuldtid frem for deltid.

5. Skal bidrage til flere fastansættelser og færre vikartimer

Udmøntningen skal gøre det mere attraktivt at være fastansat. Mange vikarjobs er i dag bedre betalt end fuldtidsjobs i den offentlige sektor, og det vil Socialdemokratiet forsøge at ændre på med deres udspil.

6. Skal baseres på et fagligt solidt grundlag

Socialdemokratiet har derudover et princip om, at trepartsaftalen i videst mulige omfang baseres på de anbefalinger, som Lønstrukturkomiteen kommer med inden udgangen af 2022. Formålet med dette princip er ifølge partiet, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.

7. Skal indføres økonomisk forsvarligt

Endeligt opstilles der et princip om, at fordelingen skal foregå på en økonomisk ansvarlig måde, så Danmark fortsat er konkurrencedygtige. Det skal fortsat være de private erhverv, der skal sætte rammerne for lønudviklingen, og man vil samtidig gerne undgå at puste yderligere til inflationen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)