Jeg har været ansat på Altinget siden 2005. Jeg er netværks- og innovationsredaktør, men har tidligere været redaktør for Altinget: sundhed miljø, transport og social. Jeg er desuden vært på en stribe sundhedsrelaterede netværk og Altingets psykiatrinetværk. Ud over at udvikle nye tiltag på Altinget skriver jeg også sundhedspolitiske analyser og artikler.
Jeg er uddannet på DMJX i Århus og Hogeschool Van Utrecht i Holland. Under præsidentvalget i 2004 arbejdede jeg fire måneder for DR i Washington som researcher. Og jeg har været en tur forbi DR-Livsstil i Århus i 2005.
Jeg er delvist uddannet landmand og har været udstationeret to gange som FN-soldat.
Selv forhandlingerne om sundhedsvæsenets økonomi er præget af Novo-succes
Nu har Novo Nordisks succes også fundet vej til økonomiforhandlingerne, hvor mastodontens topsællert, Ozempic, inddirekte præger armlægningen. Forhandlinger, der i et vist omfang står i skyggen af en kommende sundhedsreform, hvorfor appetitten på de helt store tiltag nok er begrænsede.
![I år er målet dog heller ikke en togvogn med guld – selv om det kunne være rart. Hovedmålet må være, at man i efteråret undgår at blive kørt ud på et evigt sidespor.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/281992/125078.jpg)
![Ole Nikolaj Møbjerg Toft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4533-ole-nikolaj-moebjerg-toft-2-48.jpg)
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytiker![Andreas Wind](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5288-andreas-wind-2-48.jpg)
Andreas Wind
Journalist og RedaktørI nullerne var der en økonomiaftale mellem regionerne og VK-regeringen, som en regionsansat kaldte for "Det store togrøveri".
Den maleriske metafor blev brugt, fordi regionerne dette år fik bevilliget særligt mange penge – og endda uden våben.
Helt så vildt kommer det nok ikke til at gå i dette års økonomiforhandlinger, hvor regionsformændene Anders Kühnau (S) og Mads Duedahl (V) skal lægge arm med hver deres partifælle, finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Hverken fugl eller fisk
Faktisk er der mest, der taler for en økonomiaftale på det jævne.
Først og fremmest fordi, der er en elefant i forhandlingsrummet, der hedder strukturreform. I løbet af de kommende måneder defineres regionernes skæbne med først en kommissionsrapport i begyndelsen af juni, og siden en politisk aftale til efteråret. Det sætter et naturligt loft over regionernes lyst til at gøre sig alt for besværlige for regeringen om næste års økonomi.
Samtidig vil regeringens appetit for at poste en masse nye penge i større initiativer og tiltag, der går på tværs af regioner, kommuner og stat nok ikke være stor på denne side af en reform.
Og så er der stadigvæk langt til næste folketingsvalg. Skiftende regeringer har en tradition for at læsse sundhedskronerne ud i større klumper – givetvis for at øge den politiske wauw-effekt lige efter, den er trådt til, og kort før den skal på valg igen.
Til gengæld er der regionsrådsvalg i 2025, og dermed er det denne økonomiaftale, som landets regionsformænd skal genvælges på, hvis altså deres region stadigvæk eksisterer til den tid. Vil Wammen og Løhde sende deres partifæller ud i en valgkamp på et bagtæppe af ansættelsesstop og besparelser? Helst ikke.