Analyse af 
Erik Holstein

SF kan potentielt hapse hver fjerde vælger

Nye tal viser, at mere end 13 procent af andre partiers vælgere ser SF som det næstbedste sted at sætte sit kryds. Til gengæld er det ganske få vælgere, der kunne overveje at forlade deres foretrukne parti til fordel for Nye Borgerlige, Alternativet og Radikale.

SF-formand Pia Olsen Dyhr har al mulig grund til at smile: Hendes parti er ikke alene gået stærkt frem, det har også potentiale til yderligere fremgang.
SF-formand Pia Olsen Dyhr har al mulig grund til at smile: Hendes parti er ikke alene gået stærkt frem, det har også potentiale til yderligere fremgang.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det er godt at have en vælgerreserve, hvis man er et presset parti, der har mistet mange vælgere. Men det er ti gange bedre stadig at have en enorm vælgerreserve, hvis man i forvejen har haft stor fremgang.

Det sidste er situationen for SF-formand Pia Olsen Dyhr, der kan hygge sig med endnu en imponerende meningsmåling.

Hele 13,1 procent af de andre partiers vælgere ser SF som et potentielt alternativ til deres nuværende parti, viser en ny meningsmåling for Epinion foretaget for DR og Altinget. Det kommer oven i de 12,3 procent, der i forvejen stemmer SF i samme måling.

Alt i alt er det altså hver fjerde vælger, der allerede i dag vil stemme SF, eller som ser SF som det næstbedste parti.

Undertallene viser, at præcis hver tredje af de tilbageværende socialdemokratiske vælgere ser SF som alternativet til deres eget parti. Det samme gælder 45 procent af Enhedslistens vælgere og knap 20 procent af de af de radikale vælgere. 

Venstres har næststørste reserve

Den hårdt prøvede Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, kan glæde sig over, at hans parti i det mindste ikke er helt væk fra lystavlen blandt de frafaldne vælgere.

8,7 procent af vælgerne fra øvrige partier ser Venstre som næstbedst, og Ellemann har dermed den næststørste vælgerreserve.

Det er så udpræget vælgere, der i dag stemmer Moderaterne (37 procent) og Liberal Alliance (20 procent), der muligvis kan lokkes ind i Venstre-folden igen.

Derimod ser flertallet af de vælgere, Venstre har tabt til partiets tidligere næstformand, Inger Støjberg, ud til at være tabt "for good". Kun 8 procent af Danmarksdemokraternes vælgere ser i dag Venstre som det næstbedste parti.

Danmarksdemokraterne er også interessante at kigge nærmere på: For hvilke alternativer ser vælgerne fra Støjbergs nye parti egentlig?

Hvis Inger Støjberg en dag blev træt af politik, ville hendes vælgere så udpræget søge mod Dansk Folkeparti (19 procent) og Nye Borgerlige (10 procent). Intet under at de to højrenationalistiske partier begge bejlede heftigt til Støjberg.

Støjbergs idé om et parti mellem Venstre og DF, passer altså ikke helt med de præferencer, hendes vælgere har.  Lidt mere overraskende har 13 procent af Danmarksdemokraternes vælgere LA som andetvalg. 

S frygtede Støjberg uden grund  

Derimod er der et ekstremt lille overlap mellem Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet.

Kun én procent af Danmarksdemokraternes vælgere ser Socialdemokratiet som nærmeste alternativ – og præcis det samme gælder den anden vej.

Det er frem for alt godt nyt for S-formand Mette Frederiksen, der kan konstatere, at Danmarksdemokraterne slet, slet ikke har samme potentiale til at hive stemmer over midten, som Dansk Folkeparti havde under Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard. 

Læs også

Løkkes sammensatte flok

Ser man på Lars Løkke Rasmussens Moderaterne peger hans vælgere som ventet primært mod højre. Udover over de 37 procent, der har Venstre som næstbedste parti, peger 11 procent på Konservative og 9 procent på Liberal Alliance. 

Men der er faktisk også 12,5 procent, der peger på Socialdemokratiet, og 6 procent, der har Radikale som deres andetvalg. Det er små tal, men det svarer til omkring 3 procent af den samlede vælgerskare eller omkring fem mandater. Mere end nok til at flytte flertallet mellem de tidligere blokke.

Mens faren fra Støjberg blev drastisk overvurderet af socialdemokraterne, har det til gengæld vist sig, at truslen fra Moderaterne blev undervurderet.

Mens faren fra Støjberg blev drastisk overvurderet, blev truslen fra Løkke undervurderet.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Lars Løkke Rasmussen sidder på potentielle vælgere til både Venstre og Socialdemokratiet. Løkke er dermed blevet et problem for begge de partier, der var så venlige at lukke ham ind i regeringen.

Socialdemokraternes tilbageværende vælgere ser altovervejende mod SF, men der er tilsammen 15 procent af de socialdemokratiske vælgere, der enten har Moderaterne eller Venstre som deres anden prioritet. Derimod er det kun 4 procent af S-vælgerne, der føler sig tiltrukket af Radikale.

Det illustrerer et generelt problem for det engang så indflydelsesrige radikale midterparti. Kun et etcifret antal af de andre partiers vælgere har Radikale som andetvalg – dog med undtagelse af Alternativet, hvor 10 procent ser Radikale som det næstbedste parti.

Desværre for R-chef Martin Lidegaard udgør 10 procent af Alternativets vælgere kun 0,3 procent af den samlede vælgerskare. 

Papes fortabte sønner

Konservative har et vælgerpotentiale på 6,8 procent af de andre partiers vælgere. Potentialet er ikke helt i bund, men i betragtning af, at partiet er blevet mere end halveret i meningsmålingerne det sidste år, kunne K-formand Søren Pape Poulsen have håbet på mere.

Målingen understreger, at det frem for alt er Liberal Alliance, som Konservative er i konkurrence med. Hele 27 procent af LA-vælgere ser Konservative som alternativ, mens det samme kun gælder for 15 procent af vælgerne hos den gamle regeringspartner, Venstre.

Også udvekslingen med Modraterne er beskeden: Kun 11 procent af Moderaternes vælgere kan potentielt lokkes til at stemme Konservativt.

Læs også

Næsten samme mønster ses den anden vej rundt, hvor det er LA, der frister de fleste af de tilbageværende konservative vælgere. Derimod er det kun omkring hver tyvende K-vælger, der er tiltalt af Moderaterne. Men det kan måske ændre sig en smule, efter den tidligere konservative formand Lars Barfoed forleden meldte sig under Løkkes faner. 

Endelig er der Dansk Folkeparti, der som udgangspunkt burde have et enormt vælgerpotentiale, når man tager i betragtning, at det kun er otte år siden, at over 21 procent stemte på partiet. Men selvom DF blot har 3,4 procent i den aktuelle Epinion-måling, er det kun 4,2 procent af de andre partiers vælgere, der har DF som andetvalg. Det tyder ikke godt for det hårdt plagede parti.

Der er omkring 20 procent af de vælgere, der stemmer Danmarksdemokraterne eller Nye Borgerlige, der ser Dansk Folkeparti som det næstbedste parti, mens Messerschmidt ingen appel har til de socialdemokratiske vælgere, der engang flokkedes om DF. Mindre end 3 procent S-vælgerne ser i dag Dansk Folkeparti som det næstbedste parti.  

Grafik til denne artikel: Rasmus Lauge Winding

Bag artiklens tal

Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Altinget og DR og er baseret på et vægtet gennemsnit af 5.088 interviews indsamlet telefonisk og via. onlinepaneler i perioderne 19. april 2023 - 26. april 2023, 6. juni 2023 - 12. juni 2023 og 14. august 2023 - 22. august 2023.

Den statistiske usikkerhed er +/- 1,4 procentpoint for tallene i artiklens første graf, som viser vælgernes andetvalg.

Den anden graf, som viser, hvordan andetvalget fordeler sig blandt de enkelte partiernes vælgere, er den statistiske usikkerhed som følger:

Socialdemokratiet: +/-2,8 procentpoint
Radikale: +/-6,2 procentpoint
Konservative: +/-5,5 procentpoint
Nye Borgerlige: +/-8,6 procentpoint
Socialistisk Folkeparti: +/-3,6 procentpoint
Liberal Alliance: +/-4,1 procentpoint
Moderaterne: +/-5,8 procentpoint
Dansk Folkeparti: +/-6,8 procentpoint
Venstre: +/-4,4 procentpoint
Danmarksdemokraterne: +/-5,3 procentpoint
Enhedslisten: +/-4,8 procentpoint
Alternativet: +/-8,6 procentpoint

Tallene kan citeres med brug af "Epinion for Altinget og DR".

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)









0:000:00