Debat

Signild Vallgårda: Sundhed og uddannelse bliver politisk forskelsbehandlet

Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger markant mere end til andre velfærdssektorer. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet bidrager så meget mere end andre sektorer, at det begrunder en så høj prioritering, skriver Signild Vallgårda.

Det meste usundhed bliver skabt uden for sundhedsvæsenet og kan derfor mest effektivt begrænses, hvis man sætter ind der, skriver professor Signild Vallgårda.
Det meste usundhed bliver skabt uden for sundhedsvæsenet og kan derfor mest effektivt begrænses, hvis man sætter ind der, skriver professor Signild Vallgårda.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Signild Vallgårda
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I økonomiaftalen for 2022 mellem Finansministeriet og regionerne blev de to parter enige om at tilføre sundhedsvæsenet 1,3 milliarder kroner. Nogenlunde samtidig kom regeringens udspil 'Tættere på' om en mere ligelig fordeling af uddannelser i Danmark.

Hvis man ønsker mere sundhed og mindre social ulighed i sundhed, er flere penge til sundhedsvæsenet næppe det mest effektive middel

Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

I forslaget var reformen, som det hedder i det politiske sprog, "fuldt finansieret". På almindelig dansk betyder det, at der ikke vil blive tilført en krone mere til de videregående uddannelser. 

Der skulle flyttes og oprettes uddannelser, uden at det må koste, og der skulle derfor skæres tilsvarende i eksisterende uddannelser.

Da aftalen om uddannelsesudflytningen blev indgået med stort set alle Folketingets partier, blev der givet godt og vel 100 millioner om året frem til 2026 til gennemførelse af reformen. Det kan sammenlignes med de 1,3 milliarder, som skal tilføres sundhedsvæsenet i 2022.

Ikke kun uddannelserne, men også socialområdet skal reformeres, uden at det må koste mere. Det var det opdrag, som Ydelseskommissionen fik, da den skulle komme med et forslag til et nyt ydelsessystem.

Handler ikke altid om liv og død

I de sidste 20 år er udgifterne til sundhedsvæsenet vokset med 117 procent, udgifterne til uddannelsesområdet med 75 procent og til det sociale område med 68 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er i løbende priser, men for sammenligningen betyder det ikke noget, da den begrænsede inflation har været den samme for alle sektorer.

Hvad kan grunden være til, at de forskellige velfærdsområder behandles så forskelligt? Beregningen dækker udviklingen 2000 til 2019 for at undgå de coronarelaterede udgifter til sundhedsvæsenet.

Det kan se ud, som om politikere har nemmere ved at acceptere udgiftsstigninger i sundhedsvæsenet end i de andre velfærdssektorer.

Måske er en forklaring, at de og mange andre oplever, at det handler om liv og død. Det gør det nogle gange, men for det meste handler det om at gøre livet mindre plagsomt og døden mindre smertefuld.

Det er naturligvis vigtige opgaver, men kan de motivere, at uddannelse, som jo har andre positive og langsigtede perspektiver for landet og for den enkelte, prioriteres så meget lavere?

Alle velfærdssektorer bidrager til bedre liv

Der er mange grunde til den skævdeling af ressourcerne, som man kan iagttage. Antallet gamle vokser, og de bliver også behandlet i langt højere grad, end de gjorde tidligere.

Man kan lave mere og mere i sundhedsvæsenet, men man kunne også lave bedre uddannelser med flere ressourcer, og man kunne lave livet mere tåleligt for fattige mennesker, hvis de fik flere penge, og det ville ikke mindst gavne børnene i de fattige familier.

Det kan se ud, som om politikere har nemmere ved at acceptere udgiftsstigninger i sundhedsvæsenet end i de andre velfærdssektorer

Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

Aktiviteten er steget i sundhedsvæsenet ligesom i uddannelsessektoren. Sundhedsvæsenet løser opgaver, som mennesker oplever her og nu, mens uddannelsessektoren også handler om at løse fremtidige problemer, og mennesker på overførselsindkomster vækker ikke samme medfølelse som patienter.

Man kan spørge, om det er en bevidst prioritering, at udgiftsstigningen i uddannelsessektoren skal være så meget mindre end i sundhedsvæsenet, eller om det er resultatet af mange ukoordinerede beslutninger.

Alle velfærdssektorer bidrager til, at mennesker får bedre liv. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet bidrager så meget mere end andre sektorer, at det begrunder en så høj prioritering.

Hvis man ønsker mere sundhed og mindre social ulighed i sundhed, er flere penge til sundhedsvæsenet næppe det mest effektive middel.

Den meste usundhed bliver skabt uden for væsenet og kan derfor mest effektivt begrænses, hvis man sætter ind dér. Derfor kan det være værd at overveje, om fordelingen af ressourcer mellem velfærdsområderne er den bedst tænkelige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00