Sløret Brexit-strategi: "Leave" kan udløse ny folkeafstemning

IT'S COMPLICATED: "Leave" skal slet ikke tages så bogstaveligt, som det fremstår på stemmesedlen, mener fremtrædende nej-fortalere. Bare ærgerligt, bordet fanger, hvis briterne stemmer for at forlade EU, vurderer Danmarks ambassadør i London.

Foto: Paul Ellis/Scanpix
Søren Elkrog Friis

LONDON: No means no. Men ikke nødvendigvis, når det drejer sig om en vejledende folkeafstemning som den, Storbritannien gennemfører 23. juni.

Her kommer hele Europa til at holde vejret, når briterne skal sætte kryds ud for enten "leave" eller "remain".

Blandt fremtrædende leave-tilhængere er det dog en udbredt opfattelse, at en valgsejr vil udløse en genforhandling af betingelserne for fortsat britisk EU-medlemskab – og efterfølgende en ny folkeafstemning.

Det forklarer Syed Kamall, britisk konservativ og leder af den EU-skeptiske ECR-gruppe i Parlamentet, som også tæller Dansk Folkeparti.

Svaret fra EU er klart. Der findes kun én vej, og det er ud.

Claus Grube
Danmarks ambassadør i London

"De fleste i leave-lejren ønsker faktisk ikke at forlade EU. De ønsker en ny afstemning baseret på bedre betingelser end dem, Cameron fik forhandlet i februar," siger han.

Stempler Camerons aftale som ynkelig
Storbritanniens fremtid i EU har slået en kile midt igennem regeringen og det konservative parti, hvor premierminister David Cameron og finansminister George Osborne kæmper for at blive i EU, mens London-borgmester Boris Johnson og justitsminister Michael Gove spiller hovedrollerne på nej-siden.

De fleste i leave-lejren ønsker faktisk ikke at forlade EU. De ønsker en ny afstemning baseret på bedre betingelser.

Syed Kamall
MEP, det konservative parti, leder af ECR-gruppen

Efter et langstrakt forhandlingsforløb fik David Cameron i februar tilbudt en særaftale, som ændrer betingelserne for briternes medlemskab – hvis de altså stemmer ja til at blive.

Men den aftale er intet mindre end ynkelig, mener John Longworth, som i foråret blev tvunget fra bestillingen som generaldirektør for den magtfulde erhvervsorganisation British Chambers of Commerce på grund af sin støtte til nej-siden.

Nu er han aktivt engageret i Vote Leave-kampagnen, som repræsenterer den liberale og konservative del af leave-fløjen.

"Der er ingen garantier for, at vi rent faktisk får det, vi er blevet lovet. Det er dårligt nok bedre end ingenting," siger han og henviser til, at flere af aftalens elementer efterfølgende kan blokeres af Europa-Parlamentet.

Independence Day – og hvad så?
Meningsmålingerne har indtil for nylig vist et snævert flertal for at blive i EU, men indikerer lige nu, at balancen er ved at tippe til et britisk exit fra unionen. Ifølge politiske eksperter og bookmakere hersker der stor usikkerhed om resultatet.

Hvis briterne reelt ønsker at forlade EU, skal de som de første nogensinde aktivere den såkaldte artikel 50 i Lissabon-traktaten, som giver to år til at forhandle 'skilsmissen' på plads.

Det kommer dog næppe til at ske foreløbig, vurderer John Longworth.

"Det er selvfølgelig op til regeringen at beslutte, hvad der sker efter 'Independence Day'. Men min klare forventning er, at vi ikke udløser artikel 50. Det kan EU nemlig ikke tvinge os til. Så som udgangspunkt er der intet, som forandrer sig," siger han.

Samme vurdering kommer fra Michael Petley, investeringsdirektør i hedgefonden ECU Group og involveret i 'Business for Britain', som udgør en del af den mangespektrede leave-koalition.

"Blandt de bærende kræfter i leave-kampagnen er der ingen, som har intentioner om at aktivere artikel 50 lige foreløbig," siger han.

Finanssektor: Nej til EU er win-win
Ifølge finansmanden er der tale om et 'win-win', hvis et flertal siger farvel til EU. Enten fører det til en bedre 'deal' i form af genåbning af traktaterne, som vil standse bevægelsen mod en politisk union og rekonstruere EU som et primært handelsfællesskab. Eller også vil en reel løsrivelse igen gøre Storbritannien til herre i eget hus, hvilket vil være et større tab for EU og omverdenen end for briterne selv.

"Der er stadig en lykkelig slutning på historien. Når først Bruxelles til fulde forstår, at det her kan blive virkelighed, vil det udløse kraftige overvejelser om, hvordan EU skal indrettes i fremtiden. I den situation betragter jeg det som sandsynligt, at den til den tid siddende regering kraftigt vil overveje en ny afstemning," siger Michael Petley.

Dansk 'ommer' inspirerer briter
Remain-lejren mener dog ikke, at 'leave' kan gradbøjes, og David Cameron har understreget, at bordet fanger, når stemmerne er talt op.

Partifællen Syed Kamall henviser dog til Danmark og Irland, som efter at have stemt nej til traktater fik tilbudt nye og bedre betingelser, som ved efterfølgende folkeafstemninger udløste et ja.

Danskerne stemte først nej til Maastricht i 1992 og fik efterfølgende tilføjet de fire forbehold i Edinburgh-aftalen, som året efter tippede stemningen ved en ny folkeafstemning.

"Remain-lejren vil selvfølgelig mene, at vi kun har denne ene chance. Ingen kan med sikkerhed sige, at der bliver tale om en ny afstemning, men hvis vi ser på præcedens, er en afstemning nummer to en mulighed," siger han.

Dansk ambassadør: Der findes kun én vej 
På den danske ambassade i London ryster ambassadør Claus Grube over genforhandlings-strategien.

"Det er ren fantasi. Svaret fra EU er klart. Der findes kun én vej, og det er ud. Enten er du medlem, eller også er du ikke medlem, punktum," siger han.

Hvis ikke briterne aktiverer artikel 50 efter et nej til fortsat medlemskab, vil det skabe en politisk uholdbar situation, vurderer den tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og EU-ambassadør.

"Så vil de jo ikke længere være en troværdig partner i EU. Indenrigspolitisk ville det give anledning til store problemer, og jeg tror heller ikke, at de britiske medier ville lade en regering slippe af sted med ikke at fortolke et leave som et leave," siger han.

På trods af intentionerne i artikel 50 om en toårig udmeldelsesproces, vurderer Claus Grube, at 'Brexit' i givet fald vil have en reel løbetid på 5-10 år.

UKIP: Nej betyder farvel til EU
I Danmark deler Dansk Folkeparti forventningen om, at et britisk nej vil føre til en genforhandling af EU-medlemskabet.

Men den opfattelse bliver på det pureste afvist af UKIP-lederen Nigel Farage, som står i spidsen for den populistiske højrefløj blandt nej-sigerne.

"Hvis en britisk politiker foreslog det, så ville jeg foreslå, at vi genåbner Tower of London og smider den røver i fængsel! Nej er nej, og nej betyder ud af EU," sagde han til Politiken i weekenden.

Ifølge Claus Grube illustrerer de modsatrettede forhåndstolkninger af et nej et grundlæggende problem for leave-kampagnen, hvor UKIP-fløjen ønsker stop for indvandring og konkurrence udefra, mens kampagnens styrende neo-konservative fløj drømmer om en slags ultra-liberalisering af det britiske samfund.

"Leave-sidens problem har hele tiden været, at de ikke kan enes om én fælles vision for, hvad leave egentlig betyder. Derfor er der heller ingen tvivl om, at et nej til EU 23. juni vil udløse langvarig indenrigspolitisk tumult i Storbritannien," slutter den danske ambassadør.

Dokumentation

Sådan melder man sig ud af EU

Før 2007 eksisterede der ikke nogen formel procedure for, hvordan et medlemsland kunne melde sig ud af EU. Det ændrede sig med Lissabon-traktaten, hvor artikel 50 definerer fremgangsmåden for frivillig udtræden af EU.

1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel 218, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.

3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttrædelse, eller hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

4. Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 deltager det medlem af Det Europæiske Råd og Rådet, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat. Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra b) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5. Hvis en stat, der er udtrådt af Unionen, på ny anmoder om medlemskab, behandles dens anmodning efter proceduren i artikel 49.

Læs notat fra Tænketanken Europa om køreplanen for britisk udtræden af EU.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Grube

Seniorrådgiver, fhv. ambassadør (London), fhv. departementschef, Udenrigsministeriet, bestyrelsesmedlem, Danmark-Amerika Fondet, Hamlet Scenen i Helsingør og Ærø Museum
cand.jur. (Københavns Uni. 1976)

David Cameron

Udenrigsminister, Storbritannien, president, AlzheimerResearch UK
master i filosofi, politik og økonomi (PPE) (Oxford 1988)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024