I sit første år har regeringen haft fokus på en særlig gruppe unge - men de skal sikres opbakning hele vejen rundt

Godt 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde fik en særlig plads i regeringsgrundlaget for et år siden. Hvis de politiske ambitioner skal lykkes, kræver det dog andet end uddannelsespolitik, skriver Hanne Pontoppidan.

Om det vil lykkes regeringen at få færre unge uden job og uddannelse afhænger af, om der er den tilstrækkelige økonomi til at gennemsætte de politiske ambitioner og sikre de unge den tilstrækkelige opbakning rundt om deres uddannelsesforløb, skriver Hanne Pontoppidan. — Om det vil lykkes regeringen at få færre unge uden job og uddannelse afhænger af, om der er den tilstrækkelige økonomi til at gennemsætte de politiske ambitioner og sikre de unge den tilstrækkelige opbakning rundt om deres uddannelsesforløb, skriver Hanne Pontoppidan.

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da Mette Frederiksen for et år siden præsenterede regeringsgrundlaget for sin nye SVM-regering var det med en understregning af, at 15-24 årige uden uddannelse eller job ville blive et særligt fokusområde for regeringen.

Hvordan er det så gået? Har regeringen taget initiativer? Og er der håb for de unge i målgruppen?

Hvordan er det så gået? Har regeringen taget initiativer? Og er der håb for de unge i målgruppen? Svaret er ja
Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Svaret er ja, og gudskelov er det tydeligt, at regeringen ønsker at sætte ind på flere fronter. Både i forhold til at hjælpe de unge uden uddannelse eller beskæftigelse godt videre; men også i forhold til at forsøge at mindske tilgangen til gruppen markant.

For et par måneder siden kom regeringen med et folkeskoleudspil, som skulle gøre skolen mere praksisfaglig.

35 konkrete forslag, som jeg ikke her skal dykke ned i, men som har den kobling, at man i højere grad som elev skal styrke både sine teoretiske og praksisfaglige kompetencer i skolen.

Der er ingen tvivl om, at en gruppe unge lærer bedst gennem en kobling af teori og praksis, og at nogle sættes af i dag, fordi undervisningen ikke er konkret nok for dem.

Og mon ikke, alle elever vil vinde ved koblingen? Nu skal der bare sikres økonomi til at føre intentionerne ud i livet.

Unge skal ikke slippes, før de gribes

For knap en måned siden indgik man et forlig om at styrke FGU-tilbuddet. Med forliget har man fremrykket målgruppevurderingen og givet mulighed for brobygning i både 9. og 10. klasse.

Flere skal vælge en EUD og gennemføre. Pengene er afsat, nu skal det aftales, hvordan de skal bruges
Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Konkret betyder det, at de unge allerede, mens de går i grundskolen, får mulighed for at snuse både fagligt og pædagogisk til FGU-tilbuddet og får talt med en vejleder om, om de er klar til EUD eller gymnasiet, eller om de måske kunne have gavn af et forløb på FGU, inden de begynder på en ungdomsuddannelse.

Det er et klart fremskridt for de unge, der ellers netop har det svært og ofte snubler i overgangene mellem de forskellige uddannelser. Nu behøver de unge ikke længere blive sluppet, før de bliver grebet.

Som en del af FGU-forliget blev det også aftalt at styrke den meget praktiske erhvervsgrunduddannelse (EGU), så flere unge kan komme ind på arbejdsmarkedet eller videre i anden uddannelse ad denne vej.

Det er godt, men var også på høje tid. Det samme kan man sige om erkendelsen af, at området fra sin fødsel tilbage i 2019 havde været underfinansieret og alt for lidt brugt.

Nu er der taget vigtige initiativer på disse områder, og så må vi se, om de rækker.

Endelig er der et bredt flertal bag en styrkelse af erhvervsuddannelserne. Flere unge og voksne skal vælge en EUD, og flere skal gennemføre. Pengene er afsat, nu skal det aftales, hvordan de skal bruges.

Erhvervsuddannelse som efterskole

Vi glæder os til dialogen med ministeren og partiernes ordførere om deres og vores mange idéer til at styrke området.

For eksempel har vi et forslag om at gøre det til en rettighed at tage EUD på deltid, hvis man har funktionsnedsættelse eller handikap, der gør det nødvendigt.

Vi ved, at de unge elsker efterskoler. Hvorfor så ikke overføre grundtanken til erhvervsuddannelserne?
Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Et andet forslag tager udgangspunkt i, at vi ved, at de unge elsker efterskoler. Hvorfor så ikke overføre grundtanken til erhvervsuddannelserne?

Vi tror på, at en kobling af skolehjemstilbud og grundforløb via det, vi kalder EUD24/7, kan give flere lyst til at søge EUD samt skabe et bedre ungemiljø og dermed føre til, at flere gennemfører deres erhvervsuddannelse. Vi har naturligvis en hel del flere forslag klar til ordførerne og ministeren.

Der er ingen tvivl om, at med de ovenstående initiativer har regeringen taget alvorligt fat på at gøre noget for reelt at mindske tallet 43.000.

Om det vil lykkes, tror jeg, i høj grad afhænger af, om der er den tilstrækkelige økonomi til at gennemsætte de politiske ambitioner og sikre de unge den tilstrækkelige opbakning rundt om deres uddannelsesforløb.

Rigtig mange af disse unge har ikke manglende uddannelse og job som deres eneste problem – og for en del af dem måske ikke engang deres største problem.

Derfor er det helt afgørende, at man udover at se på de uddannelsestilbud, vi giver de unge, også får set på den socialindsats, der støtter en del af de unge før og under deres uddannelsesforløb.

Og så kunne jeg også ønske sig et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der var tilstrækkeligt med fritidsjob til gruppen og mere permanente uddannelsesforberedende jobs til den del af de unge, der havde brug for den vej frem til en uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere