Støjberg inden landsmødet: Venstre har ikke behov for et nyt politisk projekt

INTERVIEW: Venstre har ikke brug for et nyt borgerligt projekt, lyder det fra næstformand Inger Støjberg forud for partiets første landsmøde under den nye ledelse. I stedet skal man have ro på og samles om at gennemføre gamle idéer. 

Når Venstre i weekenden mødes til landsmøde i Herning Kongrescenter, er der gået næsten to måneder, siden partiet sidst samledes i kernelandet og valgte sin nye partiledelse.

Derfor er det nu tid til, at den nye partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, træder i karakter som Venstres og den samlede oppositions leder, lyder det fra flere sider.  

Men hvis man forventer, at der på det første landsmøde under den nye ledelse bliver udlagt markante politiske kursændringer, tager man grueligt fejl, siger næstformand Inger Støjberg i et interview med Altinget.

"Hele afdelingen for politiske kommentatorer har et meget stort ønske om, at Jakob skal komme med et nyt stort politisk projekt. Det er bare ikke det, der er savnet blandt Venstres vælgere. Det er selvfølgelig vælgerne og ikke kommentatorerne, der bestemmer, hvornår man eventuelt udvikler ny politik," siger Inger Støjberg.

Siden Venstre mødtes ved det ekstraordinære landsmøde i september og kronede Jakob Ellemann-Jensen som ny Venstre-høvding og Inger Støjberg som næstkommanderende, har den nye næstformand brugt mere af sin tid på at køre rundt mellem partiafdelinger i provinsen end på at udtænke ny Venstre-politik.

I de seneste måneders møder med Venstres bagtropper er det blevet klart for hende, hvad der forventes af ledelsen: Der skal ro på. 

"Nu rejser jeg rigtig meget rundt i baglandet, og jeg kan sige, at når jeg er der, går spørgsmålene overhovedet ikke på, at de synes, der mangler ny politik. De er mere frustrerede og kede af den uro, der har været," siger hun og tilføjer:

"Jeg tror først og fremmest, at der nu er brug for, at vi finder tilbage til, hvor vi var inden alt det her. Mit indtryk er også, at der er vi tilbage nu." 

Glad, borgerlig og skeptisk
Jakob Ellemann-Jensen har ikke ødslet med politiske markeringer, siden han overtog styrepinden i Venstre i september. Men i tiltrædelsestalen ved det ekstraordinære landsmøde udstak han en række pejlemærker for partiet.

Heriblandt lød det, at Venstre skal være et "optimistisk parti" og have en "bred og glad borgerlighed, der ikke bliver vrissen eller vrængende". 

Alle eventuelle spekulationer om, at den markering fra formanden ville få hans næstformand Inger Støjberg til at dæmpe sin udlændingepolitiske retorik, blev gjort grundigt til skamme, da Støjberg i et indlæg i B.T. for nylig reagerede på en ny undersøgelse fra Mandag Morgen, hvor 28 procent af danskerne erklærer sig enten helt eller delvist enige i, at muslimer skal sendes ud af Danmark.

Her skrev den tidligere udlændinge- og integrationsminister under overskriften "Derfor har så mange danskere fået nok", at hun er "så træt af at høre om islam mig her og islam mig der som begrundelse eller dårlig undskyldning for alt fra de fejeste terrorhandlinger til såkaldt æresrelateret vold".

Flugter dit citat fra B.T.-indlægget med Jakob Ellemann Jensens udtalelser om en "bred og glad" borgerlighed?

"Vi må aldrig nogensinde bringe os derhen, hvor man ikke må kritisere noget eller stille sig skeptisk over for noget. Man kan godt både være glad og borgerlig og samtidig være skeptisk," siger Støjberg.

Men det er måske især jeres retorik, Jakob Ellemann-Jensen taler om?

"Jeg tror ikke, man kan sige, at de to citater skulle betyde, at der skulle være en kæmpestor forskel mellem ham og jeg."

Skal du være lige så fremtrædende, som du har været tidligere?

"Jeg ændrer hverken politik eller personlighed. Man skal passe meget på ikke at tage personlighederne ud af hinanden," siger Inger Støjberg.

Ellemanns "åbenhed for verden"
En af de andre markeringer, der kom fra Jakob Ellemann-Jensen i tiltrædelsestalen, var, at Venstre skal tro på internationale løsninger under mantraet "åbenhed for verden gør stærk".

Men kan Inger Støjberg spejle sig i det Venstre?

"Det ser jeg mig meget godt i. Da flygtningekrisen var på sit højeste, indgik vi i EU en aftale med Tyrkiet, der helt klart var med til at begrænse tilstrømningen til Europa. Jeg mener ikke, at det er hinandens modsætninger, at man har et meget stærkt fokus på og blik for at passe godt på Danmark og værne om vores værdier, traditioner og kultur, samtidig med at man er udadvendt og ser på, hvilke løsninger der kan bidrage til det," siger hun og tilføjer:

"Nu skal man et skridt videre. Det var derfor, at jeg i min tid som minister fremlagde visioner for et nyt asylsystem, som vi arbejdede meget intenst sammen med østrigerne for at få gennemført. Det håber jeg, at den nye regering også gør." 

Mener du, at vi skal tættere på det europæiske samarbejde?

"Vi skal tættere på der, hvor vi kan drage nytte af hinanden. For eksempel i en flygtningekrise." 

Da Jakob Ellemann-Jensen annoncerede sit formandskandidatur i et stort interview i Jyllands-Posten, sagde han, at Danmark står bedst ved at være så tæt knyttet til det europæiske samarbejde som muligt.

Du har tidligere været meget kritisk over for eksempelvis EU-domstolen. Kan du forstå, hvis nogle vælgere er i tvivl om, hvor de har jer på EU-spørgsmålene?

"Nej, det kan jeg ikke. Jeg tror, at der langt ind i Venstre er et fokus på EU-domstolen og den aktivisme, som man oplever fra EU-domstolens side. Et af de steder, hvor den er mest markant, er på udlændingeområdet." 

Kan du se dig selv i Jakob Ellemann-Jensens udtalelse om Danmarks tilknytning til EU?

"Jeg kan altid se mig selv i alt, hvad Jakob siger. Men jeg ved ikke præcis, hvad han mente med det. Jeg ser bare ikke modsætningen mellem, at man selvfølgelig knytter sig til andre europæiske lande i et internationalt samarbejde, der gør, at vi kan føre den politik herhjemme, vi ønsker, og at vi kan sikre en fast hånd på rattet. At vi kan stå vagt om, at Danmark også er Danmark i morgen, som vi kender det i dag."  

Konstruktiv partner for regeringen
En af de bundne opgaver for det nye Venstre bliver at finde sig til rette i rollen som Folketingets ledende oppositionsparti. Her vil Inger Støjberg hellere være en konstruktiv partner end fejlfinder, lyder det. 

"Jeg er selv træt af, når oppositionspolitikere ikke går op i andet end at finde små bitte fejl ved regeringens politik, og hele tiden forsøger at finde håret i suppen. Det skal man også som opposition, men det må ikke være det primære. Det skal være at prøve at trække tingene i den retning, man nu synes er rigtig." 

Hvad bliver den vigtigste kamp for det borgerlige Danmark at vinde, mens regeringen sidder?

"Det bliver at føre politikken i så borgerlig en retning som overhovedet muligt, og Mette Frederiksen får jo brug for os. Der er ingen tvivl om, at jeg anser det som meget sandsynligt, at vi kommer til at spille en stor rolle, når vi kommer til politiforliget, men også den tryghedspakke, som regeringen har annonceret," siger hun.

Du taler om jer som en konstruktiv oppositionspartner og et parti, der skal finde sig selv …

"Det synes jeg at vi har gjort," afbryder Støjberg.

Men på et tidspunkt må I skulle præsentere nogle større borgerlige visioner for Danmark …

"Jeg mener ikke, at der er mest behov for, at vi skal præsentere et eller andet kæmpestort nyt projekt. Jeg mener, at der er mest brug for, at vi får gennemført nogle af de ting, vi gerne vil og har peget på tidligere," siger Inger Støjberg.

Tidligere var udlændingepolitikken en af Venstres mest markante mærkesager. Skal den stadig være det?

"Udlændingepolitikken kommer ikke til at ændre sig."

Skal den stadig være et politisk slagnummer?

"Udlændingepolitik fylder meget i Danmark, og det bliver det ved med. Derfor mener jeg bestemt også, at det skal være det," siger Støjberg. 

Nogen vil sige, at området er blevet politisk fælleseje, og at man ikke kan vinde vælgere på det længere ...

"Når man ser på Socialdemokratiet, er det rigtigt, at de forsøger at flytte sig. Men det ændrer ikke på, at der både i den røde blok og nok også internt i Socialdemokratiet er nogle diskussioner om udlændingepolitikken. Det er der også hos os," siger Inger Støjberg og fortsætter: 

"Men udlændingepolitikken og det, at der er mange danskere, der bekymrer sig for den påvirkning, der kommer udefra, går ikke af mode sådan lige. Det bliver ikke umoderne at have en fast hånd på rattet, når det handler om udlændingepolitik og retspolitik."

Forrige artikel OECD dumper dansk indsats for biodiversiteten: Minister lover handling OECD dumper dansk indsats for biodiversiteten: Minister lover handling Næste artikel Dagens overblik: Færøerne tester Mette Frederiksen på Israel-politik Dagens overblik: Færøerne tester Mette Frederiksen på Israel-politik
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.