Interview med Jens Stoltenberg: EU’s forsvarssamarbejde kan styrke Europa og Nato

BRUXELLES: Altinget møder Natos generalsekretær tre måneder efter krigens start i Ukraine, en uge før Danmark stemmer om afskaffelsen af sit forbehold for EU’s forsvarspolitik og et par timer før, den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, anklager den nordatlantiske forsvarsalliance for at ”have gjort bogstaveligt talt ingenting” i forhold til krigen i Ukraine.

Det er også dagen efter, at Stoltenberg fra scenen ved World Economic Forum i Davos har advaret Vesten om faren ved at komme for tæt på verdens autokratiske regimer, både økonomisk og samarbejdsmæssigt.

Det er op til Danmark at bestemme det. Og derfor vil jeg ikke være en del af den danske diskussion. Men jeg kan sige, at jeg har budt EU’s indsats på forsvar velkommen mange gange. Jeg mener, at hvis det gøres rigtigt, vil det styrke Europa og Nato.

Jens Stoltenberg
Natos generalsekretær

Det er en pointe, generalsekretæren gerne vil slå fast igen. Særligt efter han i sidste uge har været i København og sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) set nærmere på Niels Bohr Institutets kvantedatabehandling, som, han mener, vil kunne ”ændre alt”, når det kommer til krypteringsteknologi til brug i både civil og militær kommunikation. Den slags skal helst ikke falde i de forkerte hænder, lyder det fra generalsekretæren.

”Nato’s styrke har været baseret på vores teknologiske forspring. At vi har mere avancerede systemer end nogen anden potentiel modstander. Men selvfølgelig, hvis vi laver videnskabeligt samarbejde, som virker til bare at være civilt og fredeligt, men vi deler nogle af de mest nødvendige teknologier, som kunstig intelligens, kvantedatabehandling og autonome systemer, med potentielle modstandere, så giver vi dem værktøjerne til at true os,” siger han fra Nato-hovedkvarteret i Bruxelles, hvortil han har inviteret en lille gruppe europæiske journalister.

Stoltenberg var selv indtil for ni år siden en globaliseringsvenlig, frihandelsentusiastisk norsk socialdemokratisk statsminister i spidsen for en lille åben økonomi.

Nu er hans holdning, at den slags åbenhed over for verdens mere problematiske styrer har resulteret i en lidt for lemfældig tilgang til netop sådan noget som teknologioverførsel, energiafhængighed og villighed til at lade for eksempel kineserne sætte sig på 5G-netværk, havne og lufthavne.

”Hvis vi skal vælge mellem frihandel og frihed, så skal vi vælge friheden. Og derfor skal vi være forsigtige med, hvor langt vi går, og hvor afhængige vi gør os, hvad angår råvarer, deling af nøgleteknologier, eller når vi opgiver kontrollen over kritisk infrastruktur”.

Han peger mod øst som det mest akutte eksempel, hvor EU-landene lige nu desperat forsøger at gøre sig fri af russisk olie og gas.