Selina Juul til nye ministre: Styrk vedvarende indsats mod madspild

DEBAT: Kampen mod madspild foregår i dag lidt i blinde og på frivillige menneskers nåde. Indfør nationale reduktionsmål, lav en Madspildsfond og ret indsatsen mod initiativer, der giver størst effekt, lyder rådene fra Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad. 

Af Selina Juul
Stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

Kære miljøminister Lea Wermelin, minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Stort og hjertevarmt tillykke med jeres nye stillinger. Vi i Stop Spild Af Mad glæder os meget til at samarbejde om et forstærket fokus i kampen mod madspild. Siden 2009 har Stop Spild Af Mad samarbejdet med samtlige danske regeringer om fokus på madspild - og vi havde også et godt samarbejde med jeres dygtige kollegaer Kirsten Brosbøl, Mette Gjerskov og Karen Hækkerup - samt havde fornøjelsen af at samarbejde med Dan Jørgensen, dengang han var fødevareminister. Og i 2013 gav Socialdemokratiet Stop Spild Af Mad bevægelsen Svend Auken prisen for vores arbejde mod madspild.

Det glæder os meget, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen havde et stort fokus på madspild både under og efter valgkampen - og at fokus på madspild er skrevet ind i Socialdemokratiets fælles forståelse om en ny regering “Retfærdig retning for Danmark” på side 5. Det er yderst godt og vigtigt, at I sætter fokus på madspild.

Vi er på rette spor
Fokus på klimaet fylder mere og mere i vores hverdag, og klimaforandringerne er efterhånden umulige at overse. Mange danskere føler sig usikre på, hvad vi selv skal gøre for at mindske CO2-udslippet. Heldigvis er dét at stoppe madspild, blandt de mest lavthængende frugter.

Den globale produktion af fødevarer er, ifølge FN, verdens tredjestørste CO2-udleder. Og en tredjedel af al verdens mad går, ifølge FN, til spilde – mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte. Vi kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, ressourcerne og kloden ved at mindske vores madspild. 

Mindre madspild er, ifølge flere danske undersøgelser, blandt de absolut populære tiltag blandt danskerne for at mindske eget CO2-udslip og hjælpe klimaet. Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger. 

Husk de tre 3-taller: Den globale produktion af fødevarer er verdens tredjestørste CO2-udleder, en tredjedel af al verdens mad går til spilde, og mindre madspild ligger på tredjepladsen over verdens ti bedste klimaløsninger.

Og vi har travlt, meget travlt. Der er knap ti år tilbage til at halvere verdens madspild og opfylde FN’s Verdensmål - for bæredygtig udvikling, delmål 12.3, som undertegnede er global ambassadør for. Heldigvis går tingene i Danmark i den rigtige regning.

Madspild målt i Marmorkirker
For 11 år siden blev Stop Spild Af Mad bevægelsen skudt i gang, og i dag er fokus på madspild kommet for at blive overalt fra jord til bord, fra industri til forbruger, fra Kongehuset til Christiansborg.

De fleste detailkæder har i dag strategier for reduktion og forebyggelse af madspild. Flere og flere kantiner og storkøkkener sætter fokus på madspild på menuen. Og forbrugere er begyndt at rykke på sig.

Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at tingene går i den rigtige retning. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Men der er fortsat lang vej endnu, da der bliver smidt mad ud i Danmark hvert år, som svarer til vægten af syv Marmorkirker - og denne belastning koster, ifølge Landbrug & Fødevarer, de danske husholdninger cirka 13,5 milliarder kroner om året.

Som den største og mest toneangivende aktør på madspildsområdet, har foreningen Stop Spild Af Mad nogle anbefalinger til regeringen og de nye ministre om, hvordan man endnu bedre kan sætte ind mod madspild.

1. Nationale reduktionsmål i hele værdikæden
Allerede flere EU lande, som for eksempel Norge, England, Skotland, Tyskland, Frankrig og Belgien, har sat reduktionsmål for madspild. Som led i Europa-Kommissionens Cirkulær Økonomi-pakke skal alle 28 EU-medlemslande fra 2020 begynde at registrere og måle deres madspild og fødevaretab med henblik på at halvere det i 2030.

Stop Spild Af Mad var partner i det fireårige EU-projekt FUSIONS. Derudover har vi siden 2016 været medlem i Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, som netop bidrager til udarbejdelsen af den nye EU-vejledning om at måle madspild og fødevaretab. Derfor ville det være oplagt om Danmark også, i samarbejde med Europa-Kommissionen, kunne opstille nationale reduktionsmål for madspild. Hvad kan måles, kan også mindskes.

2. Evaluer og målret indsatsen
Vi vil vove at påstå, at kampen mod madspild foregår lidt i blinde. Der er et hav af gode initiativer i hele værdikæden og mange dygtige mennesker og organisationer, som seriøst arbejder med madspild hver eneste dag. Men kampen mod madspild er i den grad også præget af sensations-populisme og fake news.

For eksempel da en velgørende organisation modtager en palle overskudsmad, bliver det udlagt i medierne, som om at madspildet er stoppet. Men ingen stiller spørgsmål ved selve overproduktionen, og ingen sætter fokus på, hvorfor der opstår overproduktion til at starte med.

Danmark halverer ikke madspild og fødevaretab inden 2030 ved at donere endnu mere overskudsmad til udsatte - for det er på tide at kigge på, hvorfor denne overproduktion bliver ved med at opstå, og hvad man kan gøre bedre for at producere på en smartere måde. Med andre ord, forebyggelse fremfor symptombehandling.

Derfor er det en god idé, hvis regeringen støtter en grundig undersøgelse af effekterne af kampen mod madspild fra de seneste 11 år, så man derved kan rette indsatsen mod de initiativer og steder, som har givet størst effekt.

3. Opret en national Madspildsfond
Kampen mod madspild i Danmark bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere - de usynlige madspildshelte. Men det er ikke holdbart i længden, at kampen mod madspild skal udkæmpes af de frivillige.

Der er mange gode frivillige organisationer, som helt ulønnet bidrager til at mindske det gigantiske madspild i Danmark. For eksempel organisationen Stop Spild Lokalt, som redder op mod 12 tons mad i 110 danske byer hver eneste dag. De fik i øvrigt af Mette Frederiksen i 2017 tildelt Fællesskabsprisen for deres gode indsats mod madspild.

Organisationer som disse knokler frivilligt og ulønnet hverdage, weekender og helligdage for at gøre verden til et bedre sted. Og de er alle sammen ludfattige og mangler penge. Deres ledere er nødt til at tage flere jobs og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. De fleste fonde i Danmark har gennem de seneste 11 år støttet mange madspildsprojekter. Men de fleste fonde har i dag ændret deres fokus. Så fonde, der allerede har støttet madspildsprojekter, bevæger sig videre til fokus på plastik og andre emner.

Men der er fortsat madspild i Danmark, selvom at fondene ikke længere har det store fokus på madspildsprojekter. Derfor foreslår vi en national Madspildsfond for at give vedvarende økonomisk støtte til Danmarks initiativer og organisationer mod madspild. I England er de allerede godt i gang - den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner Britiske Pund til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild. Man kan gøre noget tilsvarende i Danmark.

Mange af disse ovennævnte forslag kan i øvrigt også sagtens igangsættes i samspil med ONE\THIRD Tænketanken om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, som undertegnede sidder i bestyrelsen for. Tænketanken er allerede i godt gang med arbejdet sammen med dygtige aktører fra jord til bord.

Gør det smartere end Frankrig
Både SF og Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har under valgkampen udtrykt ønske om lovgivning mod madspild, som allerede er implementeret i Frankrig. Skulle den nye regering og de nye ministre ønske at lovgive mod madspild, skal vi gøre det noget smartere, end lovgivningen i Frankrig. Inden man lovgiver mod madspild, bør man undersøge alle aspekter af sagen.

Forskning fra Syddansk Universitet viser, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild på et tidspunkt skal indføres i Danmark.

Gulerod frem for pisk
I stedet for pisk, bør man appellere til gulerod. For eksempel ved at fjerne barrierer for donation af overskudsmad, så virksomhederne og detailhandlen ikke bliver straffet, når de i dag donerer overskudsmad til velgørende organisationer. Dette skal man tage op på EU-niveau, da det ikke er danske regler, som er forhindringen.

Og så bør producenter og detailkæder for eksempel belønnes, når de sælger “grimme” frugt og grøntsager og biprodukter i butikkerne eller bruger det i nye produkter. Og danskerne elsker den “grimme” mad: I alt 75 tons “grimme” tomater, som kunne havde endt som affald, blev reddet i 2018 i samarbejde med Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn, Stop Spild Af Mad, REMA 1000 og Salling Group - de blev solgt henholdsvis i løssalg og som madspildsketchup fremstillet af uperfekte og overskydende tomater. Med andre ord skal man kigge på, hvordan kampen mod madspild kan bidrage til en større bæredygtig grøn vækst.

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad ud. Men heldigvis er bevægelsen mod madspild godt i gang i alle led af samfundet. Derfor skal man udnytte det gode momentum til at forankre kampen mod madspild i alle led af værdikæden fra jord til bord.

Stop Spild Af Mad bidrager gerne til regeringens og de nye ministres forstærkede indsats mod madspild med vores 11 års erfaring i kampen mod madspild - både i Danmark og internationalt - og vi glæder os til et godt og frugtbart samarbejde.

Forrige artikel Overlæge: Behandling af overvægtige er en sundhedskatastrofe Overlæge: Behandling af overvægtige er en sundhedskatastrofe Næste artikel Bertel Haarder: Det danske folkemøde er mere folkeligt end det svenske Bertel Haarder: Det danske folkemøde er mere folkeligt end det svenske