Tre råd fra Svend Brinkmann: Sådan klarer du endnu et voldsomt år

Han siger godt nok på vanlig megaloman vis, at han vil standse krigen inden for 24 timer, men det er vanskeligt at se, hvordan det skulle ske.

Putin håber på Trump som præsident, og hvis Putin vinder Ukrainekrigen, står Europa i en ekstremt uhyggelig situation over for en sejrrig autokratisk aggressor.

Det kan synes overvældende at følge med i nyhederne, for det vælter ind med bekymrende analyser og scenarier, og hvad kan man overhovedet gøre? Svaret er naturligvis, at man som enkeltindivid stort set intet kan gøre.

Når alle råber hele tiden, kan man få indtryk af, at vi lever i de sidste tider. Men det har vi måske altid gjort

Svend Brinkmann

Kan man da undgå at synke ned i magtesløs fortvivlelse? Skal man slukke for alt, melde sig ud af nyhedsstrømmen og koncentrere sig om sine potteplanter, mens verden brænder?

Det kan jo være et muligt nytårsforsæt, men personligt vil jeg gerne oplyses om verdens gang, selv om det kan være skræmmende, så min strategi er en anden.

Derfor kommer her tre ting, man kan gøre, hvis man gerne vil følge med uden at blive lammet af fortvivlelse:

Historiens trøst

Ved at fordybe sig i viden om fortiden, kan man bringes på velgørende afstand af nutiden.

På den ene side er det selvfølgelig deprimerende at læse om de lange perspektiver på konflikterne i Mellemøsten eller tidligere krige i Europa, men på den anden side er det at søge viden om baggrunden også en måde at håndtere fortvivlelsen på.

Spørgsmålet er da også, om der reelt er flere konflikter og risici i verden i dag?

Anden verdenskrig sluttede blot 30 år før, jeg blev født, og indtil murens fald levede vi med en stående trussel om en ny verdenskrig – blot i atomar udgave.

Forskellen er måske, at vi i dag hører om alting hele tiden i medier, der rapporterer døgnet rundt, og på sociale medier, hvor enhver kan give sit besyv med.

Hvis man i stedet går og vænner sig til tanken om, at Trump nok bliver præsident igen, er man dels mentalt forberedt på, at det kan ske, og dels har man mulighed for at blive positivt overrasket, hvis det ikke sker

Svend Brinkmann

Det er let at tro, at intet længere er stabilt, og at alt er under forandring. Men man kan blot læse Platon eller Aristoteles for at få vished om, at mange af menneskelivets vilkår og problemer er de samme i dag som for 2.500 år siden.

Når alle råber hele tiden, kan man få indtryk af, at vi lever i de sidste tider. Men det har vi måske altid gjort.

Defensiv pessimisme

En anden form for hjælp kan paradoksalt nok findes i pessimismen. Vi har ellers lært at tro på den positive tænknings lyksaligheder. Man skal blot forestille sig alt det skønne og gode, der vil ske, og så vil man gå glad ind i fremtiden.

Problemet er naturligvis, at man da maksimerer muligheden for at blive skuffet.

Hvis man i stedet går og vænner sig til tanken om, at Trump nok bliver præsident igen, er man dels mentalt forberedt på, at det kan ske, og dels har man mulighed for at blive positivt overrasket, hvis det ikke sker. 

Defensiv pessimisme er en kognitiv strategi, der kan anbefales til mennesker, der lider af forskellige former for angst, men jeg tror også, at den har potentiale som en velgørende kollektiv forholdemåde, når man står over for en ukendt og skræmmende fremtid. 

I hvert fald så længe den ikke fører til modløshed.

Læs lokalavisen

For at undgå det sidste kan man prøve med at læse lokalavisen eller se nyheder fra regionen eller lokalområdet. Det er faktisk betryggende for mennesker at høre til et sted, hvad enten det er en landsby, en egn eller et kvarter i en større by. 

Ved at følge med i det lokale kan man få et tilhørsforhold, som altid har været et grundlæggende eksistentielt behov, men som længe har været tilsidesat af en globaliseringsdagsorden og dens internationalisering.

Ved at følge med i det lokale kan man få et tilhørsforhold, som altid har været et grundlæggende eksistentielt behov, men som længe har været tilsidesat af en globaliseringsdagsorden og dens internationalisering

Svend Brinkmann

Det virker som om, at mange i dag ved mere om den amerikanske kongres end om det lokale byråd. Og uden at være for nostalgisk er der nok et tab ved det, for livet leves trods alt stadig et sted sammen med andre.

Desuden er det mit indtryk, at lokalavisen ofte fortæller om det, der lykkes for mennesker, når de arbejder sammen og for eksempel indvier en ny skole, rydder op efter nytårsaften eller fejrer en person for lang og tro tjeneste.

Som modvægt til de hurtige nyheder på alskens sociale medier kan derfor anbefales en grundigere bog om bagvedliggende historiske forhold.

Som modvægt til den lalleglade optimisme kan anbefales en defensiv pessimisme.

Og som modvægt til et eksklusivt blik på begivenheder langt væk, kan anbefales en opmærksomhed på det nære og lokale.

Man kan ikke gøre meget ved de store krige og konflikter i verden, når man bor i Thisted, Nakskov eller Fåborg, men man kan måske godt stille op til skolebestyrelsen eller blive hjælpetræner for de små fodboldspillere. Så er man bedre rustet til at se tv-avisen, når man kommer hjem.