Sygeplejersker: Bedre forebyggelse af børns mistrivsel kræver en stærkere sundhedspleje

Alt for mange børn og unge mistrives. Faktisk er halvdelen af alle unge mellem 16 og 25 år ramt af en sådan grad af mistrivsel, at der grund til bekymring. Derfor er det også positivt, at regeringen har nedsat en trivselskommission, der frem mod slutningen af 2024 skal komme med forslag til forebyggelse af mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge.

Området er komplekst, og der er brug for en bred vifte af indsatser. Ikke mindst er der brug for langt bedre opsporing og forebyggelse, så vi kan undgå de mange ulykkelige eksempler på, at børn og unge ikke kan leve et helt almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater.

Forskningen viser, at der er et stort potentiale i, at sundhedsplejen får flere værktøjer til at opspore og afhjælpe mistrivsel hos børn

Harun Demirtas og Susanne Rank Lücke

Vi skal med andre ord hjælpe børnene, inden små problemer bliver til store problemer. Og inden det, der måske kunne klares med små indsatser, som eksempelvis vejledning af forældrene, kræver et meget større udtræk af indsatser og fagligheder. Her er den bredt anerkendte danske sundhedsplejeordning et oplagt sted at starte.

Sundhedsplejersken spiller en central rolle
99 procent af danske familier får besøg af sundhedsplejen i barnets første leveår. Sundhedsplejerskerne møder familierne med et helhedsorienteret og kompetent sundhedsfagligt blik på børnenes fysiske og psykiske trivsel. Vi står altså på en solid platform for at skabe ideelle rammer for tidlig opsporing og hjælp til børn i risiko for mistrivsel.

Forskningen viser, at der er et stort potentiale i, at sundhedsplejen får flere værktøjer til at opspore og afhjælpe mistrivsel hos børn. Eksempelvis viser en rapport fra Region Hovedstaden, at sundhedsplejersken ved indskolingsundersøgelsen har mulighed for at identificere en gruppe børn, som har fire gange så stor risiko for psykiske udviklingsforstyrrelser og en øget risiko for psykiske trivselsproblemer i udskolingsalderen.

Hvis potentialet skal realiseres, kræver det at sundhedsplejen styrkes, og at vi tænker i nye sammenhængende tiltag

Harun Demirtas og Susanne Rank Lücke

Rapporten konkluderer at, ”sundhedsplejersken således spiller en central rolle i forhold til opsporing af mentale helbredsproblemer.” En evaluering af satspuljeprojektet ”Tidlig indsats for sårbare familier” viser tilsvarende, at sundhedsplejen med systematisk opsporing kan hjælpe familier i mistrivsel.

Nye tiltag til opsporing
Hvis potentialet skal realiseres, kræver det at sundhedsplejen styrkes, og at vi tænker i nye tiltag, hvor hjælpen til de mange børn og unge i risiko for mistrivsel gøres sammenhængende.

Nogle af de forslag, vi mener, man kunne starte med, er graviditetsbesøg til alle og 3-års besøg i hjemmet. Det vil styrke såvel den tidlige opsporing og give et bedre fundament for at vurdere barnet inden indskolingen. Vi skal også nå videre med forskningsbaserede metoder i arbejdet, så vi har et fælles og solidt vidensgrundlag at stå på.

Vi glæder os til at bidrage til trivselskommissionens arbejde og ser frem til gode diskussioner af, hvordan vi gør en af verdens bedste sundhedsplejeordninger endnu bedre og dermed bidrager til at løse trivselskrisen blandt børn og unge.