Systemfejl eller særtilfælde? Her er tre bud på, hvad minksagen har lært os om embedsværket

Ifølge en forsker er minksagen resultatet af en "kuldsejlet kultur" i embedværket, imens en tidligere departemenchef i stedet peger pilen mod regeringen og dens måde at bruge et ellers velfungerende system på. Altinget har spurgt tre personer med indsigt i det danske embedsværk om, hvad vi kan lære af de mange svigt hos embedsmændene i minksagen.

Altinget har spurgt en tidligere departementschef, en formand for Djøf og en forsker om, hvad minksagen lærer os om det danske embedsværk. 
Altinget har spurgt en tidligere departementschef, en formand for Djøf og en forsker om, hvad minksagen lærer os om det danske embedsværk.  Foto: Søren Bidstrup, Stine Bidstrup og Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Hvad kan vi lære om det danske embedsværk ovenpå Minkkommissionens hårde dom over en række embedsmænd?

Er den mangelfulde håndtering af minksagen et udtryk for et dybereliggende problem i systemet, eller er der snarere tale om et enkeltstående svigt i en ekstraordinær situation? 

Ifølge kommissionens beretning gjorde ti embedsmænd sig skyldige i grove tjenesteforseelser. Sagsforberedelsen gik for hurtigt og var for overfladisk, der blev ikke udvist nok interesse pfor hjemmelsspørgsmålet, og pligten til at gøre opmærksom på den manglende lovhjemmel blev også forsømt. 

Læs også

Om de mange forsømmelser er et symptom på et generelt sygdomstegn i systemet, er der delte meninger om.

Altinget har spurgt en tidligere departementschef, en formand for Djøf og en forsker om, hvad minksagen lærer os om det danske embedsværk. 

 

"De mennesker har arbejdet i døgndrift i månedsvis for at hjælpe os alle sammen ud af krisen, og så bliver der begået nogle fejl" 

Sara Vergo

Formand for Djøf

 

Ifølge Djøfs formand er minksagen udtryk for et særtilfælde.

"Det var en ekstrem situation. Vi har aldrig oplevet noget lignende i Danmark. Det krævede dels meget store og meget hurtige beslutninger. Det er vel aldrig nogensinde sket, at man beslutter at nedlægge et erhverv på den måde. Det er virkelig voldsomme ting, man har skullet forholde sig til," siger hun.

Derfor mener hun ikke, at de fejl, der blev begået, siger noget generelt om landets embedsfolk:

"Vi skal alle sammen huske på, at de her mennesker har arbejdet i døgndrift i månedsvis for at hjælpe os alle sammen ud af krisen, og så bliver der begået nogle fejl i de hektiske minutter, hvor der skal træffes nogle beslutninger".

Regeringen er af mange blevet beskyldt for at centralisere magten omkring Statsministeriet og dermed indføre en strammere styring af embedsværket. Men Sara Vergo mener ikke, at minksagen i sig selv er et udtryk for, at regeringen er gået for langt i sin måde at styre embedsværket på.

"Når man er i sådan en krise, er man jo nødt til at have nogle, der sidder ved bordenden og styrer det," siger Djøfs formand.

Men det er nødvendigt med et serviceeftersyn af forholdet mellem politikere og embedsværk:

"Men der er brug for en grundig debat om samarbejdet mellem embedsmænd og politikere. Der er også derfor, at vi i Djøf selv har taget initiativ til sådan et arbejde med Karsten Dybvad-udvalget," siger Vergo.

 

"Sagen viser, at systemet er blevet brugt på en kritisabel måde – ikke, at der er noget galt med selve systemet"

Bo Smith

Forhenværende departementschef i Beskæftigelsesministeriet og formand for Bo Smith-udvalget

For Bo Smith er minksagen først og fremmest udtryk for en helt ekstraordinær situation:

"Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet i en proces, der var præget af kaos, ekstremt tidspres og centralstyring helt domineret af hensynet til folkesundheden. For embedsmændene var det selvfølgelig ikke nogen let situation at skulle komplicere og måske bremse beslutningen og gennemførelsen". 

Han mener ikke, at minksagen er et udtryk for, at der generelt er noget galt i embedsværket. I stedet bærer regeringens måde at træffe beslutninger på en stor del af forklaringen:

"Sagen viser, at systemet er blevet brugt på en kritisabel måde – ikke at der er noget galt med selve systemet. Det falder tilbage på de involverede ministre og ledende embedsmænd. Når man centraliserer, er risikoen, at vigtige hensyn for eksempel til lovlighed og sandhed svækkes," mener Bo Smith. 

Hen peger på, at nyere forskning har vist, at embedsmændene i almindelighed fortsat betjener regeringen professionelt og "siger fra", når der er grundlag og mulighed for det. 

"I den konkrete sag – og trods de særlige omstændigheder – overrasker det mig stadigvæk, at ledende, erfarne og dygtige embedsmænd ikke i minkforløbet sagde fra. Og jeg vil sige, at hvis der kommer noget godt ud af rigsretssagen mod Inger Støjberg og minksagen, så er det vel, at såvel politikerne som embedsmændene nu må være klar over, at embedsmændene skal sige fra – og politikerne lytte – når der er problemer med juraen eller sandheden".

"Der er tydeligvis tale om systemfejl, som ikke kun handler om Mette Frederiksens ledelse, men som stikker dybere"

Pernille Boye Koch

Forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder, jurist og forhenværende folketingsmedlem

For Pernille Boye Koch kan minksagen ikke blot forklares med, at der var tale om en ekstraordinær situation. Den afslører et dybereliggende problem:

"Den er for det første et vidnesbyrd om en kuldsejlet kultur, hvilket omsider bør erkendes – også af for eksempel Djøf og toplederne i centraladministrationen. Når lovlighed og sandhed ikke er top of mind hos departementscheferne, er det udtryk for en kultur, der siver ned igennem systemet," skriver hun i en kommentar i Altinget.

Hun mener ligesom Bo Smith, at regeringens måde at bruge systemet er en væsentlig forklaring på svigtet i minksagen – men ikke den eneste forklaring:

"Der er tydeligvis tale om systemfejl, som ikke kun handler om Mette Frederiksens ledelse, men som stikker dybere. Men det er klart, at med den nuværende regerings centralisering af magten er tingene blevet sat endnu mere på spidsen".

Minksagen er ifølge forskningschefen også en understregning af, at der stilles nye krav til embedsværket:

"Embedsmandsrollen har ændret sig, således at man i langt højere grad end tidligere lægger vægt på kvalifikationer som politisk tæft, fleksibilitet, proaktivitet og forståelse for politisk kommunikation," mener hun.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Vergo

Formand for Djøf, næstformand for Akademikernes A-Kasse
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2001)

Bo Smith

ESS-chefforhandler, Styrelsen for Forskning og Innovation, formand, RUVU, Det Faglige Råd for National Koordination, fhv. departementschef, Beskæftigelsesministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1974)

Pernille Boye Koch

Forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
cand.jur. (Københavns. Uni. 1997), ph.d (Københavns Uni. 2003)