Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Jan E. Jørgensen vil "satse mere på kulturen". Måske burde han tage en tur til Esbjerg

Jan E. Jørgensen (V) ønsker nu en ny kulturpolitik. Selvom Venstres besparelser på området sent vil blive glemt, kan han starte med finde inspiration ved at et tage en tur til Esbjerg, skriver Niels Frid-Nielsen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ansatte i danske kulturinstitutioner vil sent glemme de nedskæringer, Løkkes VLAK-regering (2016-19) satte i værk. Hvert år nedskar man hver eneste kulturinstitution med to procent. År efter år.

To procent lyder måske ikke af så meget, men nedskæringerne - der på politisk nysprog blev kaldt "omprioriteringsbidrag" - endte med at blive den enkeltstående politiske beslutning, der har skadet kulturlivet i Danmark mest i nyere tid. Kulturinstitutionerne var endnu ikke kommet til hægterne, da pandemien i 2020 gjorde ondt værre.

Med til billedet hørte også et frontalangreb på DR i medieaftalen i 2019, som Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen i dag erkender, var noget nær et "blodbad".

Det er på den baggrund op ad bakke, når Jan E. Jørgensen nu ønsker en ny kulturpolitisk begyndelse for Venstre. Men det gør han. Og det gør han klogt i. Til Politiken fortæller Jørgensen, at Venstre efter interne diskussioner er blevet enige om "at satse mere på kulturen". I Berlingske kritiserer han direkte Inger Støjbergs forslag om at spare 800 millioner på kulturen, "tværtimod skal vi tilføre flere penge til området”, siger han, "for det er vigtigt, også selv om vi måske ikke forstår det hele".

To procent lyder måske ikke af så meget, men nedskæringerne - der på politisk nysprog blev kaldt "omprioriteringsbidrag" - endte med at blive den enkeltstående politiske beslutning, der har skadet kulturlivet i Danmark mest i nyere tid

Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator

Men Jan E. Jørgensen er ikke en kulturpolitisk énmandshær i Venstre. Ved at kigge lidt tilbage i historien og ved at orientere sig kommunalpolitisk mod vest vil han kunne hente inspiration til det efterlyste kulturpolitiske nybrud i Venstre.

I erindringsværket "At træde i karakter" (Gyldendal, 2022) fortæller tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvordan han voksede op med Dansktoppen. Vi får også at vide, at Jørgen de Mylius "blev et ikon for en hel generation". Da Fogh fejrede sølvbryllup med sin Anne-Mette i 2003, bad han derfor Mylius om hjælp til at sammensætte en playliste med hits fra 1978. Ved sølvbrylluppet kunne parret derfor danse til "Daddy Cool" med Boney M, "Take a Chance on Me" med Abba, samt ikke at forglemme "Se Venedig og dø" med Lone Kellermann og Gasolin.

Læs også

Åbenhjertigt fortæller Fogh om, hvordan han som barn - hos bedsteforældrene i Hammelev - læste Morten Korchs romaner om livet i landbrug og på købmandsgårde. Foghs kærlighed til folkekultur, pop og det, nogle stadig kalder triviallitteratur er inspirerende, fordi han så åbent og ærligt nægter at skelne mellem fin- og lavkultur.

Også nutidens folkekultur i de sociale medier ser Fogh forbavsende positivt på. "De sociale medier har demokratiseret den offentlige debat", skriver han. "Flere og flere får dagligt deres nyheder fra de sociale medier. Vi oplever en udtalt pluralisme, hvor nyhedsformidlingen foregår direkte mellem afsender og modtager uden mellemliggende filtre.

Mange politikere, virksomheder og organisationsledere oplever det som en stor fordel, at de kan nå deres målgrupper med vigtige budskaber uden journalister og kommentatorer til at sortere og fortolke meddelelserne". Selv om jeg som journalist og kommentator ikke deler Foghs anskuelse her, må jeg da indrømme, at den åbner for en relevant, nutidig diskussion.

Ungdomsoprøret i 1968 var ikke umiddelbart noget for den unge Fogh. Alligevel indrømmer han i "At træde i karakter", at den tids provoer og hippier har "bidraget til at forme mine holdninger i langt større grad, end jeg hidtil har været opmærksom på". I erindringsværket lyder det ligefrem fra Fogh, at "frisind og frigørelse har lige siden mine unge dage været en helt central del af mit livssyn".

Ved at kigge lidt tilbage i historien og ved at orientere sig kommunalpolitisk mod vest vil Jan E. Jørgensen kunne hente inspiration til det efterlyste kulturpolitiske nybrud i Venstre

Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator

Foghs uforbeholdne og fordomsfrie forhold til folkelig kultur i alle dens fremtrædelsesformer kunne godt inspirere nutidens Venstre. Hans betragtninger peger nemlig frem mod en kulturpolitik, der handler om den kultur, vi rent faktisk forbruger og ikke den, som en kulturelite i et elfenbenstårn mener, vi bør forbruge. Fremtidens kulturpolitik skal ikke opdrage folket, men servicere folket.

I Esbjerg har man med Venstre i spidsen valgt at satse på kultur og oplevelser. I byens netop vedtagne budget investerer man 50 millioner kroner "til implementering og udmøntning af kommunens store satsning på Oplevelser og Kultur", som det lyder på kommunens hjemmeside.

Formålet med Esbjergs kultursatsning er, "at øge antallet af borgere i kommunen ved at tiltrække nye borgere og fastholde nuværende borgere, som på sigt skal være med til sikre et fornuftigt skattegrundlag". Med Esbjergs nye status som europæisk energimetropol vil der komme en masse nye ingeniører og andre til byen.

Hvis de skal blive, slå rødder og ende som solide skatteborgere, må der kultur og oplevelser til. Man kan også sige det sådan, at Esbjerg nu erkender det samme som København gjorde i 1990'erne, nemlig at til den attraktive by hører mangfoldige tilbud om oplevelser i fritiden. Kun den kulturaktive og oplevelsesrige by kan tilfredsstille de krav til bymiljø, som den moderne børnefamilie stiller.

I Esbjerg er der derfor allerede gang i diskussioner om, hvordan man kan gøre herlighedsværdien i byens havn endnu større. En anden diskussion handler om, hvordan gågadens kedelige ende kan udvikle sig i en mere levende, grøn og oplevelsesrig retning. Og så er der mulighederne for synergi ved at forøge samarbejdet mellem eksisterende kulturinstitutioner. Alt sammen sker i et tæt samarbejde med lokale ildsjæle, lokale kulturfolk og relevante fonde.

Kunne man forestille sig, at erfaringerne fra Esbjerg har landspolitisk relevans?  Ikke mindst erkendelsen af, at en konsekvent satsning på kultur giver afkast, i form af tilflytning og fastholdelse af borgere, er et godt markedsøkonomisk argument, der må passe et liberalt parti som Venstre som fod i hose.

Hvis jeg var Jan E. Jørgensen, ville jeg tage en tur til Esbjerg.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder
exam.art. i nordisk litteratur og sprog (Københavns Uni. 1978)

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, NATO, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)