Tidligere Etisk Råd-formand: Hvem ringer kirkeklokkerne for?

Kirkeklokker har ringet i Danmark i over 1000 år, og når de ringer, handler det om at sende et budskab.

Det kan være budskaber om, hvornår man skal i kirke, hvornår man skal bede, advarsler såvel som markering af festdage og budskaber, der generelt skelner sorg fra glæde.

Siden reformationen har kirkerne også benyttet hurtige ringninger (at kime med klokkerne) ved jul, påske, pinse og Kristi himmelfartsdag. Men kirken kan ikke uden videre ringe med klokkerne. Retsgrundlaget er Danske Lov fra 1683 og Kirkeritualet fra 1685, som bestemmer brugen af kirkens klokker.

Mange kirker har dog sine egne fortolkninger, og ifølge Kirkeministeriets vejledning fra 1993 er der givet plads til visse afvigelser fra de gældende regler for klokkeringning. Der er således ingen generelle bestemmelser om, hvornår morgen- og aftenringningen kan finde sted. Tidspunktet kan variere fra by til by.

Trods glædens budskab er kirkens klokker samtidig en gene for stadig flere. Siden årtusindskiftet har danske medier fortalt om klager fra borgere, som føler sig generet af støj fra kirkeklokker.

Hvis vi reducerer vores traditioner til funktioner, ville landet blive tømt for enhver åndelighed

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand, Det Etiske Råd

Kirketårnet er ligefrem blevet omtalt som et tårnhøjt religiøst vækkeur, der flere gange dagligt minder omgivelserne om kirkens eksistens. Der er tilmed skabt en forening med titlen "Vi elsker stilhed", som kæmper imod kirkeklokkernes larm, som efter deres vurdering forringer borgernes livskvalitet.

I 2014 førte kritikken ligefrem til selvtægt eller en støjkrig, om man vil. Det skete i forbindelse med friluftsgudstjenester ved Gravlev Kirke i Nordjylland, hvor kirkens klokker ringede i et omfang og med en styrke, der fik naboerne til demonstrativt at slå græs med højlydte plæneklipperne i samme tidsrum.

Som regel afløses kritikken af kirkeklokkerne af en meget verdslig diskussion om lydstyrke og lydmålinger, hvor det konstateres, at kirkeklokker ofte støjer på et niveau, der ligger mellem 75 og 104 decibel, hvilket er niveauet under ørets smertegrænse, men over niveauet for en passerende motorcykel. En anden og mere pekuniær konsekvens er den omstændighed, at huspriserne falder, hvis huset ligger tæt på kirkens klokketårn. Boligsiden.dk har således beregnet, at husprisen falder med omkring ti procent, hvis man bor tæt på kirkens klokker.

Begge forhold skal give tyngde til argumenterne imod kirkens klokkespil. Indtil videre ringer klokkerne fortsat i land og by og med en styrke, som i modsætning til lyden fra koncerter og lignende ikke er reguleret fra statslig side.

Kirkeklokkerne har således en særstatus på linje med ambulancens sirener og er ikke underlagt miljølovgivning, men derimod rubriceret under det, som kaldes samfundsaccepteret støj.

Klokkeringning er et eksempel på en religiøs skik, som opretholdes som tradition, hvor selve funktionen delvist er forsvundet. På den måde er der en vis lighed mellem kirkeklokken og kirkeuret.

Fra gammel tid var det mekaniske ur uhyre kostbart. Derfor var byens eneste ur hængt op i kirkens tårn, hvorfra alle byens borgere kunne stadfæste tiden. I dag går alle med et ur – enten om armen eller via en telefon i lommen. Men kirkeure restaureres stadigvæk flere steder, for de har også symbolsk og æstetisk værdi.

Man kunne også motorisere juletræet, så det kan dreje rundt af sig selv. Men det er ikke sådan, vi lever, og det er ikke sådan, vi giver værdi til vores handlinger og vores samvær

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand, Det Etiske Råd

Kirkeklokkerne har på samme måde fortsat en symbolsk værdi, men når det handler om de oprindelige funktioner, ville det være langt mere praktisk, hvis kirken havde en "klokke-app". På den måde kunne kirkegængere downloade appen og derigennem få alle de signaler, som kirkens klokker sender via klokkelyd. Det vil være nemt, praktisk og samtidig sikre, at støjgener undgås.

Men kirkeklokkerne handler netop om noget helt andet. Det handler om tradition, værdier og symbolik. Hvis vi reducerer vores traditioner til funktioner, ville landet blive tømt for enhver åndelighed.

Sammenlignet med andre traditioner kunne man også motorisere juletræet, så det kan dreje rundt af sig selv. På den måde bliver det helt unødvendigt at danse om juletræet. Med denne funktionsbesparende praktikalitet vil man langt mere behændigt kunne sidde i sofaen og se træet dreje rundt uden dansens besværligheder. Men det er ikke sådan, vi lever, og det er ikke sådan, vi giver værdi til vores handlinger og vores samvær.

Selvfølgelig skal der udvises hensyn, hvilket også sker, når der bygges store vindmøller tæt ved bebyggelse. Men her kan vi med fordel skelne mellem den konkrete målbare værdi, som vindmøllen skaber i kraft af strøm, hvor kirkeklokkerne skaber en radikal anden værdi, som er mere historisk, symbolsk og måske ligefrem åndelig. Så selvom alle bruger strøm, og langt færre bruger kirken, så kan klokkerne alligevel tilføre værdi til et lokalsamfund.