Anmeldelse af 
Mette Bock

Tidligere minister: Ny bog om omsorgens værdi er pligtlæsning for strukturkommissionen

Ingen teologer eller filosoffer har fået sæde i regeringens nye strukturkommission, men medlemmerne bør læse filosof Jacob Birklers nye bog, der på spidende vis kaster lys over den fortrængte omsorg i sundhedsvæsenet, skriver sognepræst og tidligere minister Mette Bock.

Det er ikke sygeplejen som fag, men sagen, altså omsorgen og relationen til patienten, der skal være både afsæt og mål i sig selv. Ellers ender vi i det, der rammende betegnes som faglig forblændelse, skriver Mette Bock.
Det er ikke sygeplejen som fag, men sagen, altså omsorgen og relationen til patienten, der skal være både afsæt og mål i sig selv. Ellers ender vi i det, der rammende betegnes som faglig forblændelse, skriver Mette Bock.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Bock
Omsorg – når menneskelighed er et arbejde
Jacob Birkler
Udgivet 27. marts, Forlaget Munksgaard, 132 sider

 

Man høster, som man sår. Også når man sammensætter en sundhedskommission.

Tanken slog mig, da jeg læste Jacob Birklers nyudkomne bog “Omsorg – når menneskelighed er et arbejde”. Bogen giver indsigt i, hvad omsorg er – og hvorfor omsorgen bør være fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen.

Tanken, der slog mig, var at det er virkelig uklogt, at der ikke sidder en filosof eller teolog i Sundhedsstrukturkommissionen, som regeringen netop har nedsat. De ni medlemmer har alle en sundhedsfaglig, organisatorisk eller økonomisk baggrund. Det er vigtige kompetencer og erfaringer, men kommissionens anbefalinger risikerer at mangle de fuldstændigt centrale pointer, som Birkler leverer i sin bog.

Birkler er dels tidligere formand for Det Etiske Råd, dels ph.d. i medicinsk etik og dels mangeårig underviser på sundhedsuddannelserne. Hans pointe er radikal: Vi mangler ikke nødvendigvis tid til omsorg, men øje for omsorgens værdi, prioritet og funktion.

Birkler tager afsæt i sygeplejen, men pointerne kan sagtens favne bredere end sygeplejen.

Sygeplejefaget er gennem en længere årrække – på godt og ondt – blevet akademiseret og specialiceret. Det har medført fremskridt og forbedringer på en række felter, men vi mangler både sprog og nye vinkler for at forstå, hvad der sker i den vigtige relation i forholdet mellem sygeplejerske og patient.

Det kan godt være, at vi mangler penge og hænder i sundhedsvæsnet. Men den afgørende mangel er manglen på øjne, der ser andet og mere end apparatfejl

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kultur- og kirkeminister

Vi har sprog til at tale om økonomi, opgaver, rettigheder, organisation og den faglighed, som sygeplejen bygger på. Men vi overser sagen. Og sagen defineres som den omsorg, der lader patienten få en menneskelig plads.

0:000:00