Kommentar af 
Silas Marker

Tørklædeforbud, smykkelov og Trumps mur til Mexico: Symbolpolitik er også rigtig politik

Alle kritiserer symbolpolitikken som et modstykke til den "rigtige" politiks tekniske løsninger. Men det er forsimplet, for politik handler også om symboler, signaler og identiteter, skriver Silas Marker.

Dansk Folkeparti har længe problematiseret det muslimske hovedtørklæde som et symbol, man kan være sammen om at være imod. At være med i fællesskabet er at være imod tørklædet, skriver Silas L. Marker.
Dansk Folkeparti har længe problematiseret det muslimske hovedtørklæde som et symbol, man kan være sammen om at være imod. At være med i fællesskabet er at være imod tørklædet, skriver Silas L. Marker.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Silas Marker
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Realpolitik er erstattet af intentionspolitik, som er symbolpolitikkens overmand," udtalte Lars Løkke Rasmussen (M) i efteråret.

Skellet er velkendt. Der er symbolpolitik på den ene side, og så er der rigtig politik på den anden. "Vi drukner i symbolpolitik," skrev den tidligere radikale leder, Morten Østergaard, for eksempel efter sin svømmetur til Lindholm, hvor VLAK-regeringen ville etablere et udrejsecenter. "Radikale Venstre," fortsatte han, "er din garanti for en ny retning. FREMAD!"  

Valget er klart: Symbolpolitik eller fremgang. 'Symbolpolitik' er uden tvivl et af de værste skældsord i dansk politik – måske sammen med populisme, som det ofte bliver kædet sammen med. Symbolpolitik er ifølge ordbogen politik, "der i højere grad føres for at markere en ideologisk holdning over for offentligheden og give indtryk af handlekraft, end for at anvise konstruktive forslag til løsning af det pågældende problem".

Læg her mærke til skellet mellem at markere en holdning og konstruktive forslag, som om de to var gensidigt udelukkende. Eller tag det lille "give indtryk af" før "handlekraft," der markerer, at symbolpolitik ikke er ægte handlekraft. Symbolpolitik er spin, symptombehandling og signallovgivning, mens såkaldt realpolitik – 'rigtig politik' – er med problemløsning.

Pudsigt nok kan skældsordet 'symbolpolitik' i sig selv være et symbol, som anti-symbolpolitikerne kan samles om at være imod

Silas L. Marker
Filosof og forfatter

Den første forudsætning, som anti-symbolpolitikken bygger på, lyder, at samfundsproblemer eksisterer objektivt derude, og politik handler om at løse dem. Denne præmis overser dog, at ethvert udsagn, om at noget er et problem, i sig er selv en politisk påstand.

Sætningen "x er et problem" er en særlig type talehandling, der med et udtryk lånt fra Michael Warner kaldes en problematisering, altså konstruktionen af en problematik forstået som en horisont af forståelighed, inden for hvilken problemer får betydning for os. Problemer ligger nemlig ikke bare derude og venter på at blive løst. For at noget kan gå fra at være en kendsgerning til at være et problem, skal det problematiseres politisk – kun derigennem kan vi genkende noget som et problem.

Med dette begreb om problematisering kan vi se skellet mellem det reale og det symbolske smuldre. Enhver problematisering må nemlig foregå på det symbolske plan. Samtidig er der selvsagt ingen problemløsning uden problemer, der skal løses. Det symbolske er dermed forudsætningen for den såkaldt realpolitiske problemløsning.  

Den anden forudsætning for anti-symbolpolitikken er, at rigtig politik er lig problemløsning. Det lyder umiddelbart også godt, for selvfølgelig skal politikere løse problemer. Men hvis ens begreb om politik er begrænset til problemløsning, overser man to andre væsentlige dimensioner af det politiske: Identifikation og konflikt.  

Først identifikation. Politik handler grundlæggende om at skabe kollektive identiteter. "Arbejderne", "danskerne", "folket". Den slags ord skaber fortællinger, man kan skrive sig ind i for at blive en del af noget større. Og uden symboler, man kan samles om, ingen politisk identifikation.

Tænk blot på, hvor stor betydning et symbol som Dannebrog har for den danske identitet. Symboler er ikke bare krymmel og glasur, men derimod selve kagebunden i ethvert fællesskab. 'Hvem er vi?' er et af de vigtigste politiske spørgsmål, og vi bruger til overflod symboler til at svare på det.

Læs også

Det bringer os videre til konfliktdimensionen. Symboler udpeger et "os" og et "dem". Vi investerer os i symboler – både dem, vi støtter, og i allerhøjeste grad dem, vi er imod. Dansk Folkeparti har længe problematiseret det muslimske hovedtørklæde som et symbol, man kan være sammen om at være imod, eksempelvis med kampagnen "Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark." At være med i fællesskabet er at være imod tørklædet.  

Politik handler altså ikke kun om at løse problemer. Det handler også om at skabe et fællesskab, et 'vi' – og ikke mindst at kæmpe om dets definition.

Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at smykkeloven og tildækningsforbuddet var "symboler, som ikke flytter noget". Smykkeloven blev fra starten anklaget for at være ren symbolpolitik og endnu mere to år senere, da det viste sig, at den kun var blevet anvendt syv gange. Men hvad hvis det virkelige formål med loven var at signalere et Danmark, der havde sig selv som førsteprioritet i en svær tid?

Martin Henriksen (dengang folketingsmedlem og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti) sagde da også om den negative internationale omtale af loven, at "det kan sådan set være med til at holde folk væk fra Danmark, så på den måde har kritikken været meget gavnlig".

Smykkeloven virkede måske ikke men fungerede alligevel. På samme måde bliver kravet om mere straf for alt fra knivoverfald til dyremishandling ofte anklaget for at være ren symbolpolitik, hvilket skulle være en selvstændig grund til ikke at hæve straffene.

I stedet for at bekæmpe symbolpolitik, hvilket man næppe kommer langt med, kan man kæmpe for de symboler, man selv finder værdifulde

Silas L. Marker
Filosof og forfatter

Den slags er ikke "evidensbaseret", lyder det, og ifølge fagfolk vil strengere straffe sågar øge kriminaliteten. Men politik handler om mere end evidens. Hvad hvis den egentlige pointe med mere straf er at symbolisere, hvad man som samfund finder retfærdigt?

For at tage et andet eksempel, blev Donald Trumps mur langs grænsen til Mexico også kritiseret for at være symbolpolitik. Den løste da heller ikke det problem, der hed "antallet af illegale indvandrere er for højt". Men hvad hvis dens vigtigste funktion var at symbolisere USA's storhed og mobilisere Trumps 'vi'?  

Symbolpolitik derfor også rigtig politik. Symboler samler og deler efter anskuelse, hvilket netop er politikkens væsen. Så i stedet for at bekæmpe symbolpolitik som sådan, hvilket man næppe kommer langt med, kan man kæmpe for de symboler og fællesskaber, man selv finder værdifulde og mobilisere andre til at slutte sig til en.

Hvis man derimod ophøjer problemløsning til den eneste rigtige politik, afskriver man sig noget grundlæggende ved det politiske, og politik risikerer at blive reduceret til ren forvaltning.

Pudsigt nok kan skældsordet 'symbolpolitik' i sig selv være et symbol, som anti-symbolpolitikerne kan samles om at være imod. Snarere end at være et forsvar for rigtig politik, risikerer anti-symbolpolitikken således at ende i en symbolsk anti-politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Silas Marker

Filosof og forfatter

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Martin Henriksen

Formand, Nye Borgerlige, kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

0:000:00