Topembedsmand dulmer virksomheders frygt for nye bæredygtighedskrav: "Det behøver ikke at være perfekt"

Der vil være en fase med frustration. Men på længere sigt vil EU-krav om bæredygtighedsrapportering blive "en kæmpe konkurrencefordel for danske virksomheder." Det siger Erhvervsstyrelsens topchef, der giver råd til, hvordan danske virksomheder griber rapporteringen an. 

"Vi kommer ikke til at gå ned i sidste decimal for at se, om al dokumentation er på plads," siger Katrine Winding, topchef i Erhvervsstyrelsen om styrelsens CSRD-tilsyn. Arkivfoto. 
"Vi kommer ikke til at gå ned i sidste decimal for at se, om al dokumentation er på plads," siger Katrine Winding, topchef i Erhvervsstyrelsen om styrelsens CSRD-tilsyn. Arkivfoto. Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Christoffer Lund-Hansen

Erhvervsstyrelsens topchef, Katrine Winding, har behov for at komme med ét overordnet budskab til landets virksomheder i forbindelse med implementeringen af EU's bæredygtighedsdirektiv, CSRD.

"Det behøver ikke at være perfekt."

Hun gentager sætningen flere gange under interviewet. 

Fredag førstebehandles loven, som indskriver direktivet i dansk lovgivning, i Folketinget, og som i første omgang rammer omkring 60 af de største danske virksomheder.

"Ordre og finansiering bliver allerede nu givet udfra om virksomheder kan dokumentere, at de er bæredygtige. Det vigtigste lige nu er, hvordan man kommer i gang. Og der skal man starte med, hvad der mest væsentligt, for der ligger et væsentlighedskriterium i reguleringen," siger Katrine Winding.

Hvordan vurderer virksomhederne, hvad der er vigtigst?

"Lad os tage udgangspunkt i ESG og bruge et danske flyttefirma som eksempel. Selskabet overholder alle love på det danske arbejdsmarked. Så er de home safe på den sociale del. Så skal selskabet ikke starte der, men det skal nok fokusere på, hvad CO2-aftrykket er på transporten, når firmaet kører rundt," siger hun og fortsætter:

"Men hvis man tager en tøjvirksomhed, som producerer tøj i Bangladesh, så vil jeg nok sige, at de skulle interessere for leverandørens sociale forhold. For rigtigt mange danske virksomheder vil en stor del af det her handle om klima, hvilket også er det samarbejdspartnere og investorer efterspørger."

Sådan træder CSRD i kraft

Direktivet hedder Corporate Sustainability Reporting Directive og pålægger virksomheder i EU-landene at rapportere om bæredygtigheden inden for det sociale, klimamæssige og menneskerettigheder samt ESG og due diligence krav.

Det erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar i direktivet om ikke-finansiel rapportering.

De nye rapporteringskrav om bæredygtighed følger en trinvis ikrafttræden: 

  • For store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, samt store statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte, træder rapporteringskravene efter CSRD i kraft for regnskabsår, der starter i 2024. De skal dermed rapportere for første gang i 2025. 
  • Øvrige store virksomheder: Her er der tale om virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af tre af kriterier: Balancesum på 156 millioner kroner, nettoomsætning på 313 millioner kroner og over 250 ansatte: 250. De skal rapportere efter CSRD for regnskabsår, der starter i 2025 eller senere. De skal således tidligst rapportere fra 2026.
  • Børsnoterede SMV’er (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere indtil 2028. De skal således tidligst rapportere fra 2027.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00