Giftpile, tam debut og en fejl fra Mette Frederiksen: Få nedslagene fra rekordlang debat i Folketinget

Folketingets afslutningsdebat onsdag varede næsten 18 timer og slog dermed rekord. Altinget fulgte med fra start til slut og giver dig her de vigtigste nedslag og lynanalyser.

Onsdag åbnede statsministeren traditionen tro åbningsdebatten med en tale. Hele seancen sluttede klokken 02.40 natten til torsdag.
Onsdag åbnede statsministeren traditionen tro åbningsdebatten med en tale. Hele seancen sluttede klokken 02.40 natten til torsdag.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Martin MauricioEsben SchjørringErik Holstein

Det varede godt og vel 17 timer og 40 minutter, da Folketingets 179 medlemmer onsdag traditionen tro var samlet til afslutningsdebat i folketingssalen, som begyndte klokken 09.00 og fortsatte ud i de sene nattetimer.

Det er ny rekord: Den hidtil længste afslutningsdebat fandt nemlig sted i 1994 under Poul Nyrup Rasmussens (S) statsministertid, hvor debatten strakte sig over 16 timer og 41 minutter.

Altinget fulgte med fra start til slut, hvor politisk redaktør Esben Schjørring og politisk kommentator Erik Holstein løbende analyserede de politiske sværdslag, ideologiske boksekampe og ikke mindst de kollegiale jokes og stikpiller.

Vi har samlet deres lynanalyser, så du er forsynet med de vigtigste nedslag, hvis du skulle have misset debatten – og hvis du ikke lige har knap 17 timer til at gense hele molevitten. 

Statsministeren indrømmede fejl


Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Det var en energisk statsminister, der indtog Folketingets talerstol og indledte afslutningsdebatten for den politiske sæson 2023/2024.

Hun varmede op til regeringens sundhedsreform med et forslag om at fordele de praktiserende læger udover landet på en ny måde og befæstede kendte positioner som den stramme udlændingepolitik, velfærd og den militære oprustning.

Men den helt store kanin var decideret at indrømme, at afskaffelsen af store bededag var præget af "fejl". Mette Frederiksen indrømmede, at hun havde undervurderet den folkelige modstand og havde stirret sig blind på visse stemmer på "Instagram", der taler om at droppe arbejdslivet helt.

"Det er slet ikke det generelle billede," sagde hun, "måske ramte jeg bolden skævt".

Meget få statsministre ynder at indrømme fejl, Mette Frederiksen er ingen undtagelse, så den del var virkelig overraskende. Omvendt førte det hende ikke til at afskaffe afskaffelsen, men hun indrømmede fejl for at kunne sætte fokus på motivet bag: at øge beskæftigelsen og opruste militæret.

Det er åbenlyst hendes håb, at hun med sin indrømmelse kan forny samtalen med vælgerne, hos hvem hendes popularitet er dalet meget kraftigt.

Læs også

Oppositionen kom halvskidt fra start

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Så skarp er æggen altså heller ikke på de sværd, oppositionen har draget frem af skeden her den første time.

Den blå opposition bruger det meste af tiden på at bore i erhvervsminister Morten Bødskovs (S) deltagelse i et vælgermøde med kønsopdeling og citering af koranvers – et stykke væk fra regeringens førte politik, kan man sige. Den røde opposition forsøger omvendt at genindføre skellet mellem skattelettelser og velfærd.

Det første kan politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) affærdige med hjemsendelsesstatistikker og partiets modstand mod kønsopdeling i svømmehaller, og det andet er svært, når pengene vælter ind i statskassen i et sådan omfang, at prioriteringsdiskussionen bliver suspenderet. Intet af det bider rigtigt.

Dermed gentager mønsteret sig fra spørgetimerne henover året, hvor oppositionen har svært ved at finde åbne flanker i regeringen og udnytte dem. Som jeg har skrevet før: Regeringen er sin egen største fjende.

Læs også

Giftpile fløj mellem Messerschmidt og Støjberg


Af Esben Schjørring, politisk redaktør

De seneste dage har Politiken forgæves forsøgt at få Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne til at svare på, hvordan partiet både kan gå ind for grænsekontrol og Schengen-samarbejdet om åbne grænser inden for EU.

Her kom DF-formand Messerschmidt Politiken til hjælp, da Inger Støjberg havde holdt sin tale. Det blev en konfrontation med giftpile i pusterøret.

Messerschmidt oplistede et enten-eller: grænsekontrol eller Schengen. Og hvad vælger Støjberg, der har sagt både- og? Støjberg svarede igen med et Messerschmidt-citat, hvor han selv siger, at man godt kan have permanent grænsekontrol og blive inden for Schengen. Altså, at Messerschmidt var en hykler.

Støjbergs hårde afvisning af Messerschmidt står i skarp kontrast til den meget kærlige omfavnelse, Støjberg og Vanopslagh opførte

Esben Schjørring
Politisk redaktør, Altinget

Han replicerede, at reglerne siden hans citat er blevet ændret, så hans enten-eller stod fast. Her svarede Støjberg, at hun håber på, at en højredrejning af Europa-Parlamentet kan berede vejen til et både- og, inden hun bemærkede, at hendes parti ikke kommer til at placere sig i den partigruppe i Parlamentet, hvor DF sidder.

Danmarksdemokraterne nemlig ikke vil være sammen med "ny-nazister", "og slet ikke stille os i spidsen for sådan en gruppe", sagde hun med en spydig henvisning til spidskandidat Anders Vistisen (DF).

Det er ikke nyt, at DF bliver slået mere eller mindre i hartkorn med ny-fascistiske politikere. Men det er nyt, at den anklage kommer fra et andet højreorienteret parti.

Stemningen i blå blok er ikke den bedste, og Støjbergs hårde afvisning af Messerschmidt står i skarp kontrast til den meget kærlige omfavnelse, Støjberg og LA-formand Alex Vanopslagh havde opført kort forinden.

Læs også

Vanopslagh kastede sig ud i en statsmandstale


Af Esben Schjørring, politisk redaktør

LA-formand Alex Vanopslagh er kendt som en god taler, hvis ord ofte skvulper ud over Christiansborgs mure og sætter dagsorden i den brede offentlighed.

Men hvor Vanopslagh typisk har beskæftiget sig med eksistentielle spørgsmål om frihed og dannelse, eller har kastet sig ud i en klassisk borgerligt-liberal kritik af velfærdsstaten, begav han sig ud i et forsøg på en decideret statsmandstale med fokus Europa, geopolitik og Vestens arv og fremtid. Altså et emne eller en diskurs, man typisk hører fra en statsminister.

Vanopslagh revsede EU for at svigte Ukraine og for fokusforskydning fra konkurrenceevne og vækst til "ligegyldig" lovgivning på barselsområdet, og når det kommer til arbejdstid og kønslig ligestilling i bestyrelser.

"EU er for vigtig til dårlig politik," sagde han, inden han kort berørte statsministeren Mette Frederiksens opfordring til, at han stiller sig frem som kandidat til statsministerposten. "Jeg kan godt forstå, at man gør sig den slags antagelser," sagde han og vendte det til et spørgsmål om, hvorvidt regeringen er træt af tilværelsen. Udskriv valg, opfordrede han.

Dermed kan man nok konkludere, at snakken om Vanopslagh som blå statsministerkandidat ikke forstummer lige foreløbig.

Læs også

Rubins tale må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på Lidegaard


Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, holdt en globalistisk tale, der trak forbindelsen fra hendes eget liv som flygtningebarn til behovet for indvandring i EU, så arbejdsudbuddet kan opretholdes og væksten øges. Og med en kraftig understregning af, at integrationen i det store hele går godt.

Det er synspunkter, man også kan finde – og har kunnet finde – i Radikale. Men forskellen er, at det er Moderaterne, der i dag er i regering, mens Radikale jo ikke er.

At Modetaterne optrådte i de Radikales gamle rolle viste sig også på den måde, at Inger Støjberg gik hårdt i rette med Rubin, fordi moderate kandidater til Europa-Parlamentet har deltaget i vælgermøder arrangeret af muslimske foreninger, hvor der har været kønsopdeling blandt publikum.

Støjberg var tydelig i sin forargelse – en forargelse, der engang var forbeholdt Radikale – mens Rubin gled af med henvisning til, at Moderaterne ikke var arrangør.

Ikke alene har Moderaterne stjålet Radikales partifarve, form, indhold og position. Partiet har også stjålet rollen som det populistiske højres fjendebillede. Det må gøre ondt på Martin Lidegaard.

Læs også

Mona Juul holdt en tam erhvervstale

 
Af Erik Holstein, politisk kommentator

Den nye konservative leder, Mona Juul, holdt for første gang partiets ordførertale i en afslutningsdebat. På den baggrund kunne man have forventet en tale, der i det mindste kunne blive husket par dage. Det blev ikke tilfældet.

Mona Juul valgte at koncentrere sig om erhvervspolitikken, som hun erkendte "normalt ikke får hormonerne i spil". Men "selvom det ikke er så sexet, så er det vigtigt", understregede hun.

Mona Juul ville – som alle konservative ledere før hende – gerne have lempet byrderne for dansk erhvervsliv, og hun kritiserede regeringen for ikke have fremlagt en iværksætterstrategi. Men der var slet ikke bid i talen, som var underlig ukonkret.

Konservative er et presset parti, der helt aktuelt er i fare for at miste sit mandat ved EU-valget om under to uger. I den situation skal man udnytte de få muligheder, man får, optimalt. Ordførertalen var en spildt mulighed.

Læs også

Dragsted blev udfordret i udlændingepolitikken


Af Erik Holstein, politisk kommentator

"I have a dream."

Tilsyneladende inspireret af Martin Luther Kings ikoniske tale opridsede Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, sine drømme for, hvordan et Europa skabt i Enhedslistens billede skal se ud.

Det var en drøm om et Europa med mere vild natur og rene have. Et Europa, hvor lønmodtagernes rettigheder bliver respekteret, og hvor kapitalfondene ikke styrer boligmarkederne.

Dragsted erkendte, at venstrefløjen "nogle gange har sunget mere i mol end i dur", og at de positive visioner nogle gange blev skubbet i baggrunden. Det forsøgte talen at rette lidt op på.

Det var ikke en meget skarp ordførertale, som man nogle gange ser fra den yderste venstrefløj, men en relativt bred og favnende tale.

Dragsted var afdæmpet og defensiv i sine svar

Erik Holstein
Politisk kommentator

Pelle Dragsted blev under spørgsmålene udfordret, hvor socialdemokraternes udlændingeordfører, Frederik Vad, ville høre nærmere om konsekvenserne af Enhedslistens rets- og udlændingepolitik.

Venstres Torsten Schack fulgte op og efterspurgte refleksioner over Enhedslistens modstand mod stramninger af udlændingepolitikken i lyset af udviklingen i Sverige.

Dragsted var afdæmpet og defensiv i sine svar, og han anerkendte, at antallet af udlændinge, der kommer til landet, har betydning for integrationen.

De politiske ordførere fra Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne gik derefter i clinch med Dragsted, fordi et medlem af Enhedslisten havde udtalt sig positivt om Hamas.

Dragsted understregede igen Enhedslistens stærke afstandtagen fra Hamas, som han kaldte "en forfærdelig organisation". Enhedslistens hovedbestyrelse skal nu tage stilling til, om den pågældende stadig kan være medlem af partiet.

Angrebet bed ikke for alvor på Dragsted, fordi Enhedslisten under hans ledelse konsekvent har beskrevet Hamas som "en højreekstrem terrororganisation".

Læs også

Lidegaard lagde afstand til svensk udlændingepolitik 


Af Erik Holstein, politisk kommentator

Udlændingepolitikkens comeback var kendetegnende for dette års afslutningsdebat, og det var tilhængerne af en stram udlændingepolitik, der var i offensiven.

Mens højrefløjen beskyldte SVM-regeringen for at lempe udlændingepolitikken, blev både Enhedslisten og Radikale udfordret af Venstres politiske ordfører, Torsten Schack.

Venstre-manden ville vide, om Lidegaard deler den tidligere radikale leder Morten Østergaards opfattelse af Sverige som "et foregangsland", når det gælder flygtningepolitik. Men nej, Lidegaard ser ikke Sverige som et forbillede på det område – og slet ikke når det gælder integration.

Ordvekslingen understreger, at det i dag er næsten umuligt at finde danske politikere, der vil forsvare den svenske vej i udlændingepolitikken.

Læs også

Messerschmidt i slagsmål om klimaloven


Af Erik Holstein, politisk kommentator

Dansk Folkepartis nye holdning til klimaloven blev omdrejningspunktet for spørgsmålene til Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt.

Det skyldes, at partiet truer med at forlade klimaloven, hvis den koster én eneste arbejdsplads eller får prisen på en bøf til at stige med blot én enkelt krone.

"Men er det ikke lidt fejt, at Dansk Folkeparti ikke selv forlader klimaloven, men bare venter på at blive smidt ud," spurgte SF’s politiske ordfører, Signe Munk.

Messerschmidt erkendte, at det sikkert også ender på den måde, men han holdt fast i, at det er regeringen, der er løbet fra forudsætningerne for klimaloven.

Striden illustrerer, hvordan Messerschmidt har skiftet position, siden han i 2019 selv var drivende i beslutningen om, at DF tilsluttede sig klimaloven. I 2024 har Dansk Folkeparti i stedet valgt at lægge sig klos op ad Danmarksdemokraternes klimapolitik.

Læs også

Rosenkilde i problemer under debat om jødehad

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Endnu engang kom Alternativet i store problemer i debatten om Israel/Palæstina-konflikten og dens afsmittende virkning i Danmark.

Efter sin ordførertale blev partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, fra flere sider spurgt om, hvorfor netop jødiske institutioner i Danmark skal leve under politibeskyttelse. Rosenkilde tog klart afstand for enhver trussel mod jøder, men hun dansede rundt om den varme grød i forhold til, hvem der står bag truslerne.

I stedet forsøgte Rosenkilde at relativere problemet ved at fremføre, at andre bliver udsat for lignende trusler, og hun antydede, at de trusler ikke bliver taget lige så alvorligt.

Rosenkilde var dog helt ude af stand til at fortælle, hvilke andre institutioner, der bliver udsat for så alvorlige trusler, at det kalder på politibeskyttelse – selvom hun blev spurgt gang på gang.

Uenigheden mellem Alternativet og resten af Folketinget er dels spørgsmålet om, hvorvidt jøder er udsat for et helt andet trusselsniveau end nogen anden gruppe i Danmark. Og dels om man erkender, at den primære trussel mod jøder i Danmark kommer fra muslimske kredse. Det mente Rosenkilde tydeligvis ikke.

Læs også

Færing holdt "folketingsårets bedste tale"

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Klokken havde passeret midnat, da den færøske socialdemokrat Sjúrður Skaale holdt en retorisk meget stærk tale om konflikten i Gaza og de mange sympatidemonstrationer for palæstinenserne i Vesten.

Talen havde front mod Hamas og "mørkets ideologi", som han betegnede islamismen. Skaale drog en lige linje mellem Hamas og det iranske præstestyres fatwa mod Salman Rushdie.

Skaale var især rystet over, at så mange i Vesten ukritisk støtter palæstinenserne, og han langede ud efter de pro-palæstinensiske demonstrationer ved Københavns Universitet. Sjúrður Skaale var dog ikke ukritisk over for Israel med "de forbryderiske bosættelser" og "israelske fascister".

Trods det fremskredne tidspunkt fik talen en strøm af lovord med på vejen; såvel Torsten Schack, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh som Frederik Vad og Pia Olsen Dyhr roste talen i høje vendinger. Statsminister Mette Frederiksen beskrev endda talen som "denne folketingssamlings bedste tale". 

Sjúrður Skaale er kendt som en glimrende retoriker, men i Folketingets store debatter anlægger han normalt en humoristisk tone. Denne nat var han anderledes alvorlig.  

Læs også

Efter næsten 18 timer rundede Mette Frederiksen af

Af Erik Holstein, politisk kommentator

I sin afsluttende replik kom statsminister Mette Frederiksen med en ret underholdende historie om to venstreorienterede blaffere, der dukkede op til Danmarksdemokraternes CO2-rally og til alles overraskelse vandt en airfryer ved at sidde længst tid på Støjbergs rodeotyr.

Det eneste, de to københavnere og Støjbergs folk kunne blive enige om, var, at de ikke kunne udstå Mette Frederiksen. "Og sådan er jeg i stand til at samle landet," sagde statsministeren med en selvironisk hentydning til den manglende popularitet.

Der var dog ikke meget nyt i Mette Frederiksens replik, hvor hun igen ironiserede over den borgerlige mangel på statsministerkandidater. På samme vis kom der pligtskyldigt en sværm af korte bemærkninger, men det var mest en reprise af debattens tidligere fokuspunkter om værdipolitik, klima og bureaukrati. Efter klokken havde passeret to om natten var luften gået ud af debatten.

De dødtrætte folketingsmedlemmer skulle dog lige trækkes igennem to ligegyldige indlæg fra løsgængerne Jon Stephensen og Mike Fonseca, før det var forbi.

Debattens absolut sidste sidste bemærkning kom fra en tydeligt frustreret Pia Kjærsgaard (DF), der klagede over debattens længde. Det er ikke værdigt for folkestyret, mente den politiske veteran.

Folketingets formand Søren Gade (V) konstaterede tørt, at Folketingets Præsidium havde diskuteret sagen, og at der ikke havde været stemning for at ændre konceptet. Klokken 02.40 sluttede debatten.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

0:000:00