Trads: Er Donald Trump slem? Næh, han er værre!
TRADS I TRUMPLAND: Kombinationen af Trumps tre 'nøglefilosofier' – dystopi, protektionisme, isolationisme – gør at USA igen vil vende sig indad - Trump vil gøre 'America small again'.
David Trads
KommentatorJournalist, forfatter, kommentator, foredragsholder
WASHINGTON: Jeg var forberedt på, at Donald Trumps præsidentindsættelse og hans tale ville være slem. Det blev værre:
For det første malede han et billede af et Amerika i dyb, dyb krise. En dystopi, som har efterladt det amerikanske folk i et blodbad. Ja, det var præcist det ord, han brugte.
Passer det?
Nej, slet, slet ikke – for under Obama er arbejdsløsheden mere end halveret. Væksten er gået fra et minus på tre-fire procent til et plus på to-tre procent, og USA's eksport er vokset massivt. Nå, den slags detaljer er Trump som bekendt bedøvende ligeglad med. Fake news er hans styrke.
Ikke et ord om global opvarmning. Ikke et ord om borgerrettigheder. Ikke et ord om minoriteters forhold. Ikke et ord om at opbygge alliancer.
David Trads
For det andet smækkede han grænsebomme op. Protektionisme, straftold og America First! er åbenlyst hans drøm. Ledetrådene er ’Køb Amerikansk’, og ’Ansæt Amerikansk’.
Virker det?
Tja, det ved vi jo i sagens natur ikke endnu. Jo, historisk ved vi, at åbne grænser, frihandel og markedskræfter har gjort Amerika og de lande, de handler med, rigere. Über-populisten Trump er flintrende ligeglad. Han er som altid mest ude i et marketingstunt,
For det tredje meddelte han reelt resten af verden, at de kan sejle deres egen sø. Det er slut, sagde han, med, at USA skal betale gildet, for dets allierede må til lommerne.
Hvad betyder det?
Ja, det kan næsten kun betyde, at Trump mener det, når han for eksempel siger, at kun de lande, der lever op til NATO’s målsætning om at bruge to procent af dets BNP på militær, kan regne med USA's støtte. For Danmark betyder det 50 procent større forsvarsudgifter.
Kombinationen af de tre forhold – dystopien, protektionismen, isolationismen – giver os et Amerika, som under præsident Trump vil vende sig indad. Opgive dets rolle som den frie verdens moralske leder. Nationen, der kæmper for de liberale frihedsværdier er fortid.
Mens jeg lyttede til den kvarter lange indsættelsestale, fik jeg kuldegysninger. Ikke bare over det, han sagde, men også over alt det han undlod at tale om:
Ikke et ord om global opvarmning. Ikke et ord om borgerrettigheder. Ikke et ord om minoriteters forhold. Ikke et ord om at opbygge alliancer. Ikke et ord om inspiration. Ikke en eneste reference til Washington, Jefferson, Lincoln eller andre store forbilleder.
Der er noget særligt bizart over det magtskifte, vi netop har bevidnet. Ud med Barack Obama, en intellektuel, en belæst, en generøs præsident. Ind med Donald Trump, en reality-tv stjerne, en bulderbasse, en showman af en leder.
Og, undskyld mig, men…hans fremtoning, hans mimik, hans gestikuleren, hans flirten med kameraet, hans selvoptagethed. Donald er Donald, som folk siger til mig hele tiden her i landet. Det tør nok siges – for med indsættelsestalen fik vi ham sandt for dyden for fuld udblæsning.
Der er et sted i biografien ’Trump Revealed’ – skrevet af to journalister fra Washington Post – hvor hans selviscenesættelse beskrives:
”Trump var helt fra starten sit eget brand. Han nåede i udstrakt grad dertil ved nøje at studere alt, der blev sagt om ham. Han begynder hver dag med en stak presseklip; steder, han er omtalt…’Jeg forstår livet. Og jeg forstår, hvordan livet fungerer. Jeg er enspænderen,’ siger han.”
Senere i bogen forklarer Trump, hvordan han gennem sine bolighandler – oprindeligt små, tarvelige lejligheder, senere nogle af verdens dyreste adresser – lærte at overbevise folk:
”Du skal sælge folk en fantasi.”
Var det bare så vel. En fantasi. Jeg ser noget helt andet: Et mareridt.
....
David Trads skriver fra USA i forbindelse med indsættelsen af Donald Trump som USA's 45. præsident.
David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.