Kommentar af 
David Trads

Trads: Jyske Bank er en kynisk, grådig virksomhed

KLUMME: At direktør i Jyske Bank, Anders Dam, snart kan fejre at have underskrevet 500 fyresedler – alt imens pengene vælter ind i bankens bugnende Joakim von And-pengetanke, viser, at der er et behov for at tøjle kapitalisterne, skriver David Trads.

JOAKIM VON DAM: Direktøren i Jyske Bank, Anders Dam, burde læse bankens egne guidelines for personalepleje, foreslår David Trads.
JOAKIM VON DAM: Direktøren i Jyske Bank, Anders Dam, burde læse bankens egne guidelines for personalepleje, foreslår David Trads.Foto: Henning Bagger/Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det går simpelthen så forrygende i Jyske Bank:

Milliarderne vælter ind, overskuddet bare vokser og vokser, aktionærerne må hente deres udbytte i en trillebør, den ordførende direktør jubler over det seneste kvartalsregnskab – og ja, der er faktisk bare et enkelt problem, siger Anders Dam til sit eget ’Jyske Bank TV’:

”Vores mål er at skabe flest muligt rentable arbejdspladser, og der må jeg bare sige, at vores analyser viser, at der er steder i organisationen, der ikke lever op til de rentabilitetskrav, vi har. Det betyder desværre, at vi tilpasser organisationen i nedadgående retning i niveau cirka 50 medarbejdere.”

Okay, den lader vi lige stå et øjeblik… og tillad mig så at skære budskabet ud i pap, bøje det i neon og råbe det ud i en megafon:

Snart kan du fejre, at du har underskrevet 500 fyresedler – alt imens pengene er væltet ind de Joakim von And-pengetanke, som Jyske Bank efterhånden må tage i brug hjemme i Silkeborg.

David Trads

Jyske Bank er en kynisk, grådig virksomhed – for hvordan i alverden kan man forklare og forsvare, at et rekordstort overskud på knap en milliard kroner får disse to vidt forskellige konsekvenser:

Aktionærerne belønnes med en halv milliard kroner i ekstra udbytte – mens 50 almindelige ansatte får en fyreseddel og mister deres levebrød.

Hvad med ledelsen? Tja, den har raget overskuddet til sig og takket først godt 450 og nu yderligere 50 ansatte med en spand koldt vand i ansigtet. Ud med jer!

David Trads

Men det stopper slet ikke der – for på den bizarre reklamekanal, kaldet Jyske Bank TV, hvor bankens kolde profitmaksimering forsøges hvidvasket, bliver Anders Dam, evighedsdirektøren, udsat for dette spørgsmål fra Omvenderslev om ’tilpasningerne’:

”Det er selvfølgelig altid beklageligt for dem, det rammer, men lidt kynisk set, så er der måske nogle, der vil sige: Du har en organisation på 4.000 mand, du skærer 50 væk ved den her tilpasning. Det var ikke meget, var der måske nogle, der ville sige?”

Hvis man så tror, at det får direktør Dam til at beklage fyringerne, så tager man fejl – for han skynder sig i stedet at prale med, at han skam allerede har fyret mange i forbindelse med, at Jyske Bank i 2014 opkøbte BRF Kredit. Har han ikke fyret for få, lyder altså spørgsmålet:

”Det er der altid nogen, der vil sige, men man skal lige huske på, at vi skar altså ti procent. Vi var 4.444 medarbejdere, dengang vi fusionerede tilbage i 2014. Nu er vi nede omkring godt 4.000, og nu reducerer vi så yderligere med godt 50.”

Sådan, direktør Dam! Snart kan du fejre, at du har underskrevet 500 fyresedler – alt imens pengene er væltet ind de Joakim von And-pengetanke, som Jyske Bank efterhånden må tage i brug hjemme i Silkeborg for at få plads til pengene. For hør resten af hans forsvar for de ’få’ fyringer:

”Jeg synes, at man skylder at have med i betragtningen, at hvis man lagde de to virksomheders [Jyske Bank og BFR Kredit] regnskaber sammen i 2013, så var resultatet før skat på 2,7 milliarder. Første hele år, 2014, 3,3 milliarder, og 3,9 milliarder sidste år.”

Nu smiler direktør Dam bredt – for han leverer den meddelelse, som grådige aktionærer holder mest af: Trods store, ja, enorme overskud, så skærer han alligevel lystigt ansatte væk, hvis løn kan reducere overskuddet. Han fortsætter endnu gladere:

”Med det kvartalsregnskab, vi fremlægger her, så er det første gang i fusionen, at vi har fire kvartaler i træk med gode resultater, og lægger man de sidste fire kvartaler sammen, så har vi faktisk tjent lige knap 4,7 milliarder kroner.”

Jamen, tillykke med det, hr. kapitalist. Jeg har bare et enkelt opfølgende spørgsmål:

Har du læst, hvad der står i Jyske Banks egne guidelines for personalepleje – den såkaldte ’Corporate Social Responsibility’?

Næppe – for det er bare sådan, man skriver for at komme i godt humør engang imellem. Men her er et lille udpluk:

”I Jyske Bank-koncernen vil vi være en arbejdsplads, der skaber varige relationer i et produktivt, tillidsfuldt og uhøjtideligt arbejdsmiljø præget af overskud og positiv energi.”

Medarbejdere har levet op til det med at være ’produktiv’, leveret ’overskud’, mens jeg selvfølgelig ikke kan vide, om de også udstråler ’positiv energi’. Hvad med ledelsen?

Tja, den har raget overskuddet til sig og takket først godt 450 og nu yderligere 50 ansatte med en spand koldt vand i ansigtet. Ud med jer!

Det er trist at se, når en virksomhed, der engang tog et lokalt ansvar, kun har ét formål: At score kassen. Jyske Bank er bare dagens eksempel – for tænk på Nets og Dong Energy og perlerækken af andre virksomheder, hvor profitten er den eneste religion.

Der er faktisk behov for at tøjle kapitalisterne. Ellers må samfundet gribe ind.

......

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024