Stress plager både mænd og kvinder i politik. Men det er som om, det rammer mændene hårdere

Hvorfor ses det som særligt problematisk, når det hårde arbejdsliv rammer mandlige politikere? V-borgmester Ulrik Wilbek, SF-politikeren Jacob Mark, formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh og folketingspolitiker for Alternativet Torsten Gejl, har også for nyligt været sygemeldt med stress eller angst.

Da Jakob Ellemann-Jensen forlod politik, var det – ifølge ham selv – hans egen beslutning. Men hans stresssygdom gjorde tilsyneladende også sit til, at han ikke blev vurderet som robust nok til at kunne være formand for partiet.

Hvorfor skal politikere, særligt mandlige politikere, fremstå som nogle satans karle, der er mere hårdføre og robuste end andre mennesker?

Christian Groes

Troels Lund Poulsen er blevet beskrevet som en hård hund, der ikke går på kompromis. Han ses som en stabil og stålfast politiker. Hvorfor er der ikke plads til, at politikere viser sårbarhed og bliver anerkendt, ikke på trods af, men på grund af deres følsomme og skrøbelige sider?

Hvorfor skal politikere, særligt mandlige politikere, fremstå som nogle satans karle, der er mere hårdføre og robuste end andre mennesker? Hvorfor er det stadig umandigt og uværdigt at vise sårbarhed som leder i dagens Danmark?

Nogle vil indvende, at der skal en særlig mental styrke og stabilitet til for at stå spidsen for andre og tage svære beslutninger. Men meningen med ledere er, at de skal repræsentere os alle og være figurer, vi kan spejle os i. Vores forbilleder må gerne vise svaghedstegn, samtidigt med at de er fyrtårne.

De fleste ønsker ledere og politikere, der er hele mennesker, fremfor følelseskolde kynikere. Som politisk konsulent Anja Søndergaard skrev her i Altinget 2. august, har vi "brug for politikere, der har haft psykisk mistrivsel helt inde på livet og forstår, hvad så mange danskere bøvler med. For det er ret mange".

Selvom præstationskulturen har ramt mange danskere de senere år, står det slemt til i politik. Ifølge en rapport fra Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos, brugte Folketinget i 2005 i gennemsnit 81,7 dage til behandling af lovforslag, mens behandlingstiden i 2022 var faldet til 44,2 dage.

Nogle gange har politik måske bedre af at gå langsomt, ikke kun for politikernes helbreds skyld

Christian Groes

Rasmus Nielsen, udgiver af Altinget, spurgte 27. april her i Altinget: "Hvem har bestemt, at tiden i løbet af de forgangne 18 år skulle næsten halveres? Det virker forceret. Jeg kan ikke tro, nogen har bestilt den udvikling. Den er bare sket. Og i disse nye tal har vi uden tvivl hovedforklaringen på, at så mange folkevalgte i disse år går ned med stress".

Som Jacob Mark sagde oven på sin sygemelding: "Du går ikke ned med stress, du drukner". Det ydre og indre pres bliver til en eksistentiel byrde. Stress kan, som forskning peger på, føre til angst og langvarig depression, hvis det ikke tages alvorligt, og man enten drosler ned, tager en pause eller får behandling i tide.

Hvorfor skal alting hele tiden gå hurtigere, være mere effektivt, mere præstationsfikseret? Nogle gange har politik måske bedre af at gå langsomt, ikke kun for politikernes helbreds skyld. Kravet om effektivitet og konstante fremskridt har hverken gjort danskerne lykkeligere, sundere eller gladere.

Kan vi lave politik på en måde, der ikke gør de folkevalgte syge og stressede? Og kan vi bede politikerne indse, at samme problem gælder borgerne? Lad os få politikere, der tager stress og det generelle arbejdspres mere alvorligt. Og lad os hylde mandeidealer, som tillader, at mænd ikke altid skal være stærke, men også må vise sårbarhed.