Trine Bramsen: Selvfølgelig skal vi lytte til dem, der bliver stressede af at gå på arbejde

Velfærdssamfundet bygger på gensidig respekt

Vores velfærdssamfund bygger på en samfundskontrakt. Som borgere går vi på arbejde, og til gengæld skal vi kunne forvente, at der er et trygt samfund, som passer på os.

Debatten om arbejdsliv, der har kørt den seneste tid, er derfor ikke irrelevant.

Men debatten, om hvor det socialdemokratiske ståsted er i debatten, mangler nogle nuancer, som jeg synes er vigtige at have med i ligningen.

For vi lever i en tid, hvor stadig flere går ned med stress, og kurverne over mistrivsel peger i den helt forkerte retning. Hertil kommer, at kommunerne stadig bruger flere penge på børn og unge, der ikke passer ind i institutioner og skoler.

Derfor har debatten om arbejdsliv flere nuancer. Samtidig er det et faktum, at hvis det ikke er udgangspunktet, at vi som borgere i Danmark går på arbejde, så kan vores velfærdssamfund ikke bære.

Det er et mål i sig selv, at vi undgår, at mennesker knækker sammen.

Trine Bramsen (S)
MF og ligestillingsordfører

Vores liv er forskellige 

En sygeplejerske, der ligger langtidssyg derhjemme, kan ikke hjælpe mange patienter. På samme måde kan en pædagog, der er gået ned med stress, ikke skabe en sjov og udfordrende hverdag for mange børn.

Derfor er det et mål i sig selv, at vi undgår, at mennesker knækker sammen. Derfor er det relevant at se på de forskellige faser i livet, når vi diskuterer arbejde.

Der er forskel på at være nyuddannet uden børn, småbørnsforælder eller senior. Der er forskel på, om ens nærmeste ligger for døden, eller om man står midt i en svær skilsmisse.

På samme måde er der også forskel på, om man har børn, der trives med institutionslivet og helst ikke vil hentes tidligt, eller om man har et barn, der i starten af livet har brug for lidt mere hjemmetid for at blive rustet til det liv, der kommer.

Vi er forskellige som mennesker, og livet er ikke lineært.

Vi politikere må huske at lytte

Nøglen til at mindske stress, mistrivsel og sygemeldinger ligger måske netop i diskussionen om, hvordan vi tilrettelægger et arbejdsmarked, hvor det ikke gælder om at overleve indtil pensionsalderen indtræffer – men også om at leve undervejs.

Det har i øvrigt altid været socialdemokratisk politik at forstå livets faser.

De fleste husker Poul Nyrup Rasmussens nytårstale fra 1998, hvor han sagde:

”Vi har alle set unge forældre - oftest er det jo moderen - komme cyklende til daginstitutionen i det tidlige morgenmørke med de små søvndrukne bag på cyklen. Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Kan vi ikke gøre det lidt mindre stresset i den næste store etape af samfundets udvikling? - Jeg tror det,” lød ordene.

Poul Nyrup Rasmussen ord var kloge og relevante - og det er de fortsat.

Det er væsentligt, at alle kan se sig selv i samfundskontakten.

Trine Bramsen (S)
MF og ligestillingsordfører

Der kan jo være gode grunde til at gå ned i tid i en periode af arbejdslivet – eller for den sags skyld at arbejde endnu mere.

Den bedre hverdag kan også handle om at gøre vores daginstitutioner endnu bedre.

På samme måde kan den handle om sikre, at den kollektive transport kører til tiden, eller handle om at skabe bedre vilkår for hverdagen på anden vis.  

Debatten om arbejdsliv og vores velfærdssamfund er relevant. Det er vel også derfor, at der er så mange, der forholder sig til den.

Derfor skal vi som politikere også turde lytte til borgere som Maj My Humaidan, der fortæller om oplevelser, erfaringer og bekymringer i livet. Hvis vi skal opretholde samfundskontakten, er det væsentligt, at alle parter kan se sig selv i den.