Udlændingestyrelsen: Derfor mister somaliske flygtninge opholdstilladelsen

Af Anders Dorph
Vicedirektør, Udlændingestyrelsen

Journalist Knud Vilby skriver 31. oktober om myndighedernes inddragelse af et antal somalieres opholdstilladelser. Artiklen har medført en række læserkommentarer, som viser, at artiklen har skabt misforståelser om, hvorfor og med hvilken ret myndighederne inddrager. Lad mig kort afklare.

Inddragelse af tilladelser følger lovændring 
Inddragelse af tilladelser for somaliere følger direkte af en lovændring i februar 2015, fremlagt af den daværende regering og vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Loven skiller de flygtninge ud, som alene har fået ophold på grund af de generelle forhold i hjemlandet. I modsætning til tidligere kan deres opholdstilladelse herefter inddrages, selvom sikkerhedssituationen er alvorlig.

Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til loven, at der kan ske inddragelse efter forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, "uanset at forholdene − trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige".

Bemærkningerne præciserer, at vilkårene for inddragelse i Flygtningekonventionen er mere restriktive end vilkårene i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og flygtninge med ophold efter den sidstnævnte nyder derfor ikke den samme beskyttelse mod inddragelse.

Det har de imidlertid gjort efter dansk praksis indtil da, men her – anføres det i bemærkningerne – præciserer lovændringen gældende ret, og den hidtidige praksis med at sidestille de to grupper flygtninge ophører.

Vi har som i alle andre sager foretaget en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag vedrørende de forhold, der kan tale imod en inddragelse, og en række sårbare grupper blev undtaget.

Anders Dorph
Vicedirektør, Udlændingestyrelsen

Situationen i Somalia er ændret
Når Folketinget vedtager en sådan lovændring, skal myndighederne naturligvis følge den. Og for så vidt angår Somalia, havde der på daværende tidspunkt været en udvikling i sikkerhedssituationen.

I 2011 traf Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, hvoraf det fremgik, at situationen i Somalia var så alvorlig, at "den blotte tilstedeværelse" for enhver borger udgjorde en risiko, som berettiger til asyl.

Siden 2013 har domstolen dog i to domme vurderet, at denne grad af risiko ikke længere er til stede. Samme vurdering har Flygtningenævnet. Og de mange rapporter om Somalia understøtter domstol og nævn, herunder Dansk Flygtningehjælps og Udlændingestyrelsens rapport: Situationen er alvorlig i Somalia, men har ikke som i 2011 en karakter, der i sig selv berettiger til fortsat asyl.

Der er foretaget en konkret og individuel vurdering  
Efter lovændringen fulgte Udlændingestyrelsen op på den udvikling. Efter en række konkrete prøvesager i Flygtningenævnet vurderede Udlændingestyrelsen i september 2016, at der i relation til de nye vilkår for inddragelse var et solidt fundament for at indlede en undersøgelse af herboende somaliske flygtninges opholdsgrundlag.

Vi har som i alle andre sager foretaget en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag vedrørende de forhold, der kan tale imod en inddragelse, og en række sårbare grupper blev undtaget.

Per 30. september 2018 har cirka 62 procent af de somaliske flygtninge mistet opholdstilladelsen, mens cirka 38 procent har bevaret den. Generelt er der sket inddragelse for somaliere med relativt få års ophold i Danmark.