Ungdommens Røde Kors har disrupted sig selv: "Det er pisse, fucking svært"

TIME OUT: Ungdomsorganisationen har lukket ned for sekretariatet i tre måneder for at forny sig selv. God idé, siger ekspert. Svært i praksis, fortæller formand Amalie Utzon.

I december skete der noget usædvanligt i Ungdommens Røde Kors. På et møde vedtog bestyrelsen, at den ikke ville godkende det budget den var blevet forelagt. En beslutning som formand Amalie Utzon i sine syv bestyrelsesår i URK ikke før havde været vidne til.

Begrundelsen var ikke, at tingene som sådan ikke kørte i organisationen. Tværtimod. Ungdommens Røde Kors er de sidste år både vokset i antal medlemmer, antal frivillige og i antal deltagere ved aktiviteterne, sidstnævnte dét som organisationen ynder at måle sig selv på.

Problemet var derimod, at organisationen var blevet “for tung til at forløse sit potentiale”, fortæller Amalie Utzon.

“Vi havde indrettet os efter at verden så ud på én bestemt måde. Hver gang vi fik en bevilling hjem, lavede vi en ny styregruppe for den bevilling, fordi det var det vi plejede at gøre. Og det har skabt mange lag i organisationen; mange ledere og meget bureaukrati.”

“Selvom vores hensigt hele tiden har været, at vi skulle være en agil og nem organisation at komme ind i og gøre en forskel, kunne vi se at vi var blevet det modsatte,” siger hun.

Sekretariatet kom med time out
Derfor bad bestyrelsen sekretariatet om at bringe “noget anderledes” på bordet.

“Sekretariatet foreslog en time out, hvor vi slap os selv fri af alt det vi plejer at gøre i et forsøg på at indrette os klogere og bedre,” siger Amalie Utzon.

Og den idé fik fuld opbakning.

9. januar i år trak Ungdommens Røde Kors stikket; organisationen startede en disruption af sig selv.  

I praksis har det betydet, at alle ansatte i sekretariatet, som tæller 45 årsværk plus praktikanter og studerende, i knap tre måneder ikke har besvaret mails, ikke har bistået de frivillige ledere i deres aktiviteter og ikke har fundraiset penge. Alt dét de ellers plejer at gøre.

Derimod har sekretariatet holdt stormøder, ideudvekslinger og lyttet til foredragsholdere. De har forladt skrivebordene og talt med over 1500 mennesker fordelt over hele landet for få et bredt udsnit af input til hvordan Ungdommens Røde Kors bedst hjælper udsatte børn og unge – som sloganet forlyder.

Forsker: Smadder god idé
Og det træk er slet ikke dumt, mener Steen Hildebrandt, der er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet.

“Disrupt dig selv, inden du bliver disrupted, siger man. Det er faktisk dét Ungdommens Røde Kors har gjort. De har trukket stikket, inden de – måske – ville dø af stivhed, intern sløvhed, velbjærgethed og selvtilstrækkelighed,” siger Steen Hildebrandt og fortsætter.

“I stedet har de givet sig selv en chance for at finde en ny identitet, formulere nye visioner og en ny mening med organisationen. Og det taler al erfaring for skaber ny vilje og ny retning på projektet.”

Selvom Steen Hildebrandt ikke kender det konkrete indhold af den udfordring som Ungdommens Røde Kors har givet sig selv, mener han at andre kan lære af tankegangen.

“Især organisationer som lever trygt af medlemmernes bidrag er i fare for at blive selvfede og udløbne. De bliver ikke tvunget til at handle på katastrofetegn på samme måde som private virksomheder, der presses af konkurrencen. Vi kender problemet fra de værste fagforeninger.”

Fucking svært
Transformationen af Ungdommens Røde Kors har i praksis vist sig at være “pisse, fucking svær”, som Amalie Utzon udtrykker det.

Selvom de ansatte tidligt i forløbet kunne identificere syv spor som URK gerne ville forbedre sig på (mobilisering, skalering, læring, viden, økonomi, lokal handlekraft og globalt udsyn), har det været udfordrende at skabe en radikal udvikling uden at kende slutmål eller procesbeskrivelse på forhånd.

“Jeg har lyst til at sige, at jeg ikke kan forstå hvorfor det kan være så vanskeligt. Men det er det. Vitterligt,” siger Amalie Utzon.

“Det er bare svært at slippe en meget praktisk hverdag. At holde op med at gøre det du plejer. At lade være med at svare på mails du får ind, som du normalt sætter en ære i at svare godt på. Når du modtager mail nummer tre, har du lyst til at forlade den diskussion du sidder i og sætte dig ind foran computeren.”

Mere og mindre ledelse
Forstyrrelsen, som disruption kan oversættes til, har både krævet mere og mindre ledelse på én gang.

Mindre styring, fordi alle ideer er blevet betragtet som “lige gode”. Processen er blevet kørt demokratisk, og praktikanten har haft lige så meget at sige som direktøren.

Samtidig har forløbet krævet mere direkte ledelse fra netop direktørens og vicedirektørens side, fortæller Amalie Utzon.

“Folk har i den grad haft brug for at ledelsen hjalp med at holdt fast i at vi ikke skulle svare på mails. De har skullet gentage det, og de har skullet vise at de havde folks ryg,” siger Amalie Utzon og fortsætter:

“Når man ikke beskriver processen og ikke beskriver hvad vi præcist skal have ud af den – og det har vi insisteret på ikke at gøre – opstår der tusindvis af forskellige forventninger, håb og indgange til omstillingen. Folk har grundlæggende svært ved at stole på en proces de ikke kender. Og det skaber frustration og gnidninger man kunne være kommet om ved at pege på retningen oppefra fra start.”

Opbakning fra partnerne
Inden Ungdommens Røde Kors gik i genstartsmode, kontaktede sekretariatet donorer og fonds- og samarbejdspartnere for at orientere om ideen.

Hos Egmontfonden, en af organisationens største fondsstøtter, tog man meddelelsen til efterretning, fortæller direktør Henriette Christiansen:

“Jeg synes det er vigtigt, at man som organisation hele tiden gør sig umage med at overveje hvordan man udfylder sin rolle på bedste vis. Der er masser af udfordringer på børne- og ungeområdet for en organisation som Ungdommens Røde Kors at tage fat i, så jeg tænker det er et sundt træk løbende at forbedre sig selv,” siger Henriette Christiansen.

Hun er spændt på at se hvad der kommer ud af URK's øvelse.

Mere vildskab
Og det spørgsmål lader vi gå videre til Amalie Utzon.

Hvordan kan man udefra se at der er sket en transformation af Ungdommens Røde Kors?

“Mange af de ting vi vil skal først til at løbes i gang nu. Men overordnet bliver der mere vildskab og mere sjæl i det vi gør. For eksempel bliver det tydeligt, at vi sætter vores lokale ressourcer mere fri. De lokale ved bedst, om det er en FIFA-turnering, en festival eller en portion spaghetti og kødsauce der skal til for at hjælpe de udsatte børn og unge i deres lokalområde. Og det stoler vi på."

Forrige artikel 40 spørgsmål om dagen: Spørgelystne parlamentarikere i clinch med EU-Kommissionen 40 spørgsmål om dagen: Spørgelystne parlamentarikere i clinch med EU-Kommissionen Næste artikel Forsker om Aslans angreb på muslimske friskoler: Ved gud noget sludder Forsker om Aslans angreb på muslimske friskoler: Ved gud noget sludder
Løkke er historisk tæt på valgdeadline

Løkke er historisk tæt på valgdeadline

NEDTÆLLING: Det er 55 år siden, at en statsminister sidst har været så tæt på senest mulige valgdato. Det skyldes blandt andet, at Løkke som person er en nøler, siger Altingets politiske kommentator.