Ursulas udfordringer: Er Europas nye topchef i gang med at love for meget?

ANALYSE: Både på klima, immigration, demokrati og økonomisk reform sigter Ursula von der Leyen højt med sin nye EU-Kommission. Men det bliver en stor udfordring at få regeringerne til at enes om de ambitiøse mål fra Unionens nye tyske leder.

Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Verdens magtstrukturer og europæernes forventninger til deres politiske ledere er i opbrud – og derfor har Den Europæiske Union brug for dristige, ambitiøse og nytænkende ledere, der går til kamp for demokratiet.

Sådan kunne man sammenfatte det grandiose budskab, som den kommende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, prøver at knytte til det næste hold europæiske chefer og visionen for deres arbejde. Men hvor realistisk er det?

”Hun er åbenlyst meget ambitiøs på EU’s vegne. Måske for ambitiøs til, at hun kan få alle medlemslandene med,” siger seniorforsker Agata Gostyńska-Jakubowska, der er ekspert i de europæiske institutioner ved tænketanken Centre for European Reform (CER):

”Det er fint nok at opstille meget klare mål om tidens store spørgsmål: klimaet, immigrationen, økonomien og den demokratiske retsstat. Spørgsmålet er, om hun samtidig opstiller en fælde for sig selv, fordi hun ikke kan nå målene,” siger Gostyńska om Ursula von der Leyen.

Jeg tror, at Parlamentets flertal vil prøve at skyde mindst en eller to af kandidaterne ned og kræve nogle andre i deres sted. Det kunne meget vel ramme Ungarn eller Polen.

Agata Gostynska
Seniorforsker, ekspert i EU's institutioner, Centre for European Reform (CER)

Den tidligere mangeårige minister og ven af Tysklands kansler Merkel vil i de kommende uger forsøge at få sine 26 kommissærer godkendt ved afstemning i Europa-Parlamentet, så hun kan lede Kommissionen de næste fem år sammen med blandt andre danske Margrethe Vestager og hollandske Frans Timmermans.

”Jeg ønsker en fleksibel, moderne og behændig kommission,” sagde Ursula von der Leyen, da hun tirsdag præsenterede den opstilling, der ifølge planen skal tage over efter Jean-Claude Junckers hold 1. november.

Balance i køn, geografi og politik
Von der Leyen tilføjede, at hendes ledelse skal være ”tæt på borgerne” – alle kommissærer har fået besked på at besøge samtlige medlemslande i første halvdel af deres mandat – og at den skal være afbalanceret både kønsmæssigt og geografisk.

Med 13 kvinder på holdet er kønsbalancen for første gang stort set opnået. EU-Kommissionens første kvindelige leder har tydeligvis også gjort meget for at balancere for eksempel udnævnelserne af de otte næstformænd mellem det nordvestlige, det centrale, det østlige og det sydlige Europa.

Lad os vende tilbage til de store politiske udfordringer om lidt, når vi lige har rundet nogle eksempler på udnævnelser, der giver fingerpeg om karakteren af den nye kommission.

Som nævnt er de otte næstformænd og -kvinder nogenlunde ligeligt fordelt geografisk og politisk. Det gælder også de tre ”ledende næstformænd”: Den liberale dansker Vestager, den hollandske socialdemokrat Timmermans og Letlands tidligere konservative regeringsleder Valdis Dombrovskis.

Sydeuropa har med den spanske næstformand og udenrigschef Josep Borrell også fået en plads nær toppen.

De fire øvrige næstformænd er en græker, en tjekke, en slovak og en kroat. Det bliver til ganske mange chefer i den nye kommission. Spørgsmålet er, om de kan hitte rede i de forskellige ansvarsområder og klynger af fagkommissærer.

Det står heller ikke lysende klart, hvorfor og hvordan Vestager og de andre ”ledende næstformænd” egentlig i praksis bliver mere ”ledende” end de andre næstformænd. Hverken Ursula von der Leyen eller Vestager gav noget særligt konkret svar på det tirsdag.

Grøn omstilling og dristige udnævnelser
Ikke desto mindre er det en interessant nyskabelse, at de tre øverste embedsmænd samtidig definerer den grønne udfordring, det digitale samfund og de økonomiske reformer som ligestillede topprioriteter.

”Det virker for mig at se, som om at det her er den stærkeste portefølje, man nogensinde har givet en klimakommissær i EU,” siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), der tilfældigvis var på besøg i Bruxelles tirsdag.

Det er også interessant at se, hvordan den kommende kommission allerede afspejler et EU, hvor Storbritannien formodes meget snart ikke længere at være medlem. Fraværet af en britisk kommissær tipper naturligt styringen over til de tre største grundlæggerlande Tyskland (formand), Frankrig (Sylvie Goulard, kommissær for Indre Marked) og Italien (Paolo Gentiloni, kommissær for økonomi).

Gentiloni som økonomikommissær er i øvrigt en af de mere dristige, men måske også snedige udnævnelser: Italiens store og vaklende økonomi udgør en trussel mod eurozonen, og derfor er det måske netop en god idé at få en EU-venlig italiener i det job.

Apropos Brexit, så er det også næsten umuligt at gå glip af Ursula von der Leyens politiske signal, når hun udpeger Irlands Phil Hogan som handelskommissær. Hvis det på et tidspunkt lykkes Boris Johnson og/eller andre britiske ledere at få gennemført Storbritanniens exit, så vil de skulle forhandle fremtidens handelsaftale med resten af Europa med en irer.

De potentielle problembørn på holdet
Det er sikkert også en god idé at lade netop Grækenland få en næstformandspost, som blandt andet omfatter immigration og grænsekontrol. Og interessant at give Dubravka Suica fKra roatien – EU’s nyeste medlemsland – en toppost med ansvar for blandt andet demokrati og styrket dialog med borgerne.

Men der ligger også nogle potentielle bomber i det hold, som Ursula von der Leyen har fået at arbejde med. Ikke overraskende kommer de fra de to lande, som den afgående EU-Kommission har haft flest sammenstød med i de senere år: Polen og Ungarn.

Polske Janusz Wojciechowski, der er udset til at blive landbrugskommissær, har aldrig lagt skjul på sin nationalisme. Han er samtidig under efterforskning af EU’s antisvindelkontor OLAF på grund af anklager om pengemisbrug, da han tidligere var medlem af Europa-Parlamentet for det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS).

Det vil sikkert skabe polakken en hel del fjender i Europa-Parlamentet, hvor gentagne sammenstød med EU’s regler for retsstaten i forvejen har gjort PiS-partiet upopulært.

Næsten endnu værre kunne det se ud for Ungarns kommissærkandidat, László Trócsányi, der kommer lige fra fem år som justitsminister for Viktor Orbán. Mange EU-parlamentarikere vil have svært ved at se visdommen i at udnævne manden bag Orbáns stærkt kritiserede juridiske reformer til kommissær for EU’s videre udvidelse.

Parlamentet vil skyde med skarpt
Er det Budapest, der skal forklare landene på Vestbalkan EU’s demokratiske grundregler? Det spørgsmål vil runge mange steder i Europa-Parlamentet, når høringerne af de nye kommissærer går i gang om kort tid. Det er ikke urealistisk, at kandidater som Trócsányi og Wojciechowski kan støde på grund.

”Jeg tror, at Parlamentets flertal vil prøve at skyde mindst en eller to af kandidaterne ned og kræve nogle andre i deres sted. Det kunne meget vel ramme Ungarn eller Polen, der i Europa-Parlamentet betragtes som de ’oprørske’ medlemslande. Der kan komme en kraftig kritik, som Ursula von der Leyen vil være nødt til at tage meget alvorligt,” siger EU-eksperten Agata Gostyńska fra CER. Hun er i øvrigt selv polak.

Efter alle de individuelle høringer i Europa-Parlamentets fagudvalg skal den samlede nye EU-Kommission godkendes ved en afstemning i Strasbourg, som efter planen skal foregå i oktober. Von der Leyen risikerer altså at se hele holdet blokeret, hvis hun ignorerer kritik af enkelte kandidater.

Det bliver hendes første store udfordring på den helt korte bane. Problemerne med nogle af disse udnævnelser varsler imidlertid også denne nye kommissions meget større politiske udfordringer på den lange bane.

Store løsninger afhænger af medlemslandene
Netop Polen og Ungarn, men også andre central- og østeuropæiske lande, vil være svære at håndtere, når Ursula von der Leyen og hendes hold skal forsøge at skabe nye resultater på områder som klima, immigration og respekt for retssamfundet og de demokratiske grundregler.

”Disse store områder, hvor den nye kommissionsformand lover satsninger og gennembrud, er også de mest ømtålelige og fastlåste. Det er jo for eksempel ikke for ingenting, at det i årevis har været svært at få ambitiøse beslutninger om en fælles politik for immigration og flygtninge,” siger Agata Gostyńska:

”Det er, fordi en række lande ikke vil lade sig påtvinge flygtninge og indvandrere. Det vil de stadig ikke. Andre synes, at EU skal blande sig uden om deres interne politiske systemer. Der er også en række lande, der ikke vil have mere ambitiøse klimamål, sådan som Ursula von der Leyen vil. Det samme kan siges om de økonomiske reformer og den videre udvikling af euro-samarbejdet.”

Gostyńskas pointe er, at EU-Kommissionens kommende formand måske nok effektivt har sat sin finger på de største og vigtigste udfordringer, som Europas borgere kan forvente svar på.

Men Ursula von der Leyen har samtidig udpeget de områder, hvor konflikterne bliver størst i det nye EU efter Brexit. Og hvor løsningerne i sidste ende ikke afhænger af hende eller de andre kommissærer i Bruxelles – men af medlemslandenes regeringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00