Vestager halter efter i slutspurten om EU's bankjob
Belgisk forhandlingsleder satser på at gøre Spaniens kandidat til chef for Den Europæiske Investeringsbank, når EU’s finansministre mødes fredag. I så fald vender Margrethe Vestager tilbage til EU-Kommissionen.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Ventetiden er ved at være slut for Margrethe Vestager, som i tre måneder har været på orlov fra EU-Kommissionen for at søge jobbet som chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg.
Under et finansministermøde fredag morgen satser det belgiske EIB-formandskab på at kunne samle det nødvendige flertal for at udnævne Spaniens finansminister, Nadia Calviño, til posten.
Hvis det sker, så brister Vestagers håb om at overtage ledelsen af verdens største multilaterale bank, der alene sidste år havde udlån for op mod 500 milliarder kroner.
I så fald vil hun i stedet kunne vende tilbage til sit job som konkurrencekommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen, hvor den danske stol har stået tom siden begyndelsen af september.
I princippet har både Margrethe Vestager og de andre kandidater stadig en chance i den meget uforudsigelige og politiserede udvælgelsesproces, men i de seneste dage er Calviños status som favorit blevet bekræftet.
Spaniens regering tror, at den er hjemme
”Der er gode nyheder. Baseret på de konsultationer, som er gennemført, er Nadia Calviño den eneste kandidat, der samler tilstrækkelig støtte til at opnå konsensus,” siger spanske regeringskilder til avisen El Mundo og flere andre spanske medier.
I det hele taget virker Spaniens regeringsleder, Pedro Sanchez, allerede nu mere optaget af hvem, der skal afløse Calviño i hans regering. Også selv om sagen formelt set faktisk ikke er afgjort endnu.
- Til nytår går tyskeren Werner Hoyer på pension efter næsten 12 år som chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg.
- EIB er verdens største multilaterale bank. Den er EU’s egen bank med lånegarantier stillet af de 27 medlemslande selv.
- Banken låner for eksempel penge til store offentlige infrastrukturprojekter.
- Siden sin skabelse i 1958 har EIB udlånt over 7.500 milliarder kroner. Alene sidste år udlånte den op mod 500 milliarder kroner.
- Langt de fleste penge går til projekter inden for medlemslandene selv, ikke mindst i Spanien, Italien og andre sydeuropæiske lande.
- Op til 10 procent af kapitalen kan bruges på projekter uden for Europa, blandt andet i Afrika.
- I de senere år er EIB’s betydning vokset, primært som kanal for investeringer i Europas grønne omstilling og som et vigtigt redskab til genopbygningen af Ukraine efter krigen.
Sidste torsdag vendte den belgiske finansminister, Vincent Van Peteghem, processen på hovedet ved at spørge alle medlemslandenes regeringer, om nogen vil modsætte sig udpegelsen af den spanske kandidat.
Tidsfristen for svar var mandag i denne uge. Siden har belgierne nægtet at offentliggøre, hvorvidt man har modtaget de mindst 10 indsigelser, der skal til for at forhindre Nadia Calviño i at opnå det nødvendige to tredjedeles flertal af lande.
"Baseret på proceduren om indsigelser vil formanden for styrelsen nu skride til at afslutte den uformelle politiske proces for udpegelsen af chefen for EIB på fredag," lyder det blot kryptisk fra en talsperson for Vincent Van Peteghem.
Danmarks utålmodighed er vokset
Dermed er man ikke blevet meget klogere i København, hvor regeringen ikke længere lægger skjul på Danmarks frustration over den langstrakte og lukkede proces.
”Som regeringen også har sagt før, så ønsker vi en snarlig afklaring. Det har Margrethe Vestager også selv efterlyst. For det er uholdbart, at Danmark står uden kommissær på snart tredje måned,” sagde erhvervsminister Morten Bødskov (S) mandag:
”Vi har klart meddelt, at vi bakker Margrethe Vestager op. Hvordan processen tilrettelægges, er belgiernes ansvar, men det står i hvert fald klart, at vi fra dansk side har brug for afklaring,” sagde han.
Det er ikke kun den danske regering, der er irriteret over den måde, udnævnelsen foregår på.
Utilfredshed med udnævnelsens forløb
Både de tre baltiske lande, Østrig, Holland og Grækenland er ifølge Altingets oplysninger utilfredse med, at Tyskland og Frankrig synes at gennemtrumfe den spanske kandidat. Det samme gælder øjensynlig Italiens højreorienterede regering, der ikke er vilde med en spansk socialist som bankchef.
Det er heller ikke alle i de europæiske hovedstæder, der finder det hensigtsmæssigt at springe over den liberale Vestager for i stedet at give posten som chef for EIB til en politiker fra Spanien, som er det land, der modtager flest penge i lån fra investeringsbanken.
Nogle har set Margrethe Vestager som en mulighed for modernisering af EIB, der kommer til at spille en stor rolle i genopbygningen af Ukraine efter krigen.
Men trods frustrationen er det langt fra sikkert, at der har været indsigelser nok til at holde Vestagers kandidatur i live. For eksempel har Holland ikke gjort skriftlig indsigelse mod Calviño, selv om regeringen i Haag var ventet som støtte for Vestager.
Et slagsmål mellem små og store lande
Kapløbet om topjobbet i Den Europæiske Investeringsbank har været hårdere end ventet denne gang, blandt andet på grund af politiske magtkampe mellem små og store lande – og fordi bankens betydning er voksende.
Både Sverige, Polen og Italien har også kandidater til jobbet, men det lignede fra starten en tvekamp mellem Margrethe Vestager, der har ni år på bagen som topchef i EU-Kommissionen, og så Spaniens finansminister og vicepremierminister, Nadia Calviño.
Slaget mellem Vestager og Calviño kan ses som et klassisk sammenstød mellem en liberal og en socialist, mellem små og store lande eller mellem nettobidragsydere mod nord og nettomodtagere i det sydlige Europa.
I sidste ende er det de to største lande, Tyskland og Frankrig, der i realiteten afgør sagen. Meget tyder på, at det kommer til at ske fredag morgen.
I så fald vil styrelsesrådet for Den Europæiske Investeringsbank kunne skride til den formelle udnævnelse af bankens nye chef.