Debat

V: Situationen ved EU's ydre grænse er alvorlig – men det er ikke for sent

Situationen ved grænsen mellem Polen og Belarus viser, at vi bliver nødt til at styrke EU's ydre grænse, hvis vi vil undgå en ny migrationskrise. Hvis der først går hul på grænsen, har Lukasjenko, Putin og menneskesmuglerne vundet, skriver Mads Fuglede (V).

Migranter er ved den belarussisk-polske grænse. Vi er nødt til at bakke op om de lande, der har brug for hjælp til at sikre hele EU's ydre grænse, skriver Mads Fuglede fra Venstre.
Migranter er ved den belarussisk-polske grænse. Vi er nødt til at bakke op om de lande, der har brug for hjælp til at sikre hele EU's ydre grænse, skriver Mads Fuglede fra Venstre.Foto: Belta/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Situationen ved den polske grænse er meget alvorlig. Vi så i den forgangne uge, at dusinvis af migranter rev hegnet ved den polske grænse ned og derved tiltvang sig adgang til Polen.

Det er scener, som desværre vækker minder om dem, som vi så i forbindelse med flygtningekrisen 2015. Situationen spidser til, og det skal vi tage meget alvorligt, så det ikke ender på samme måde denne gang.

Eksemplet fra Polen viser, at vi bliver nødt til at styrke EU's ydre grænse, hvis vi vil undgå en ny migrationskrise. Ifølge Polens forsvarsminister, Mariusz Blaszczak, er der nu udstationeret 15.000 soldater ved den 400 kilometer lange polske grænse.

Hvis man ser på udviklingen, der de seneste uger kun er blevet værre, må man konstatere, at vagter og afspærring ved EU's ydre grænse lige nu er en nødvendighed.

Det betyder også, at EU og Danmark skal hjælpe til i det omfang, Polen har behov for det, ligesom vi før har hjulpet Litauen med at holde illegale migranter fra Belarus ude. Det er vigtigt, at vi lever op til vores fælles ansvar og hjælper Polen.

Temadebat

Er grænsemure og pigtråd svaret på ny migrantkrise?

Efter Kabuls fald, Talibans magtovertagelse og Vestens kaotiske exit i Afghanistan frygter mange en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Samtidig advarer eksperter om, at vi inden for de nærmeste år kan forvente både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der vil forsøge at komme til Europa. 

Altinget benytter anledningen og spørger:

Er grænsemure og pigtråd det rigtige svar på øget migration til Europa? Og hvis ikke, hvad er så alternativet?

Mød panelet her:

  • Mattias Tesfaye (S), integrations- og udlændingeminister
  • Pia Kjærsgaard (DF), udlændingeordfører, tidligere formand
  • Mads Fuglede (V), udlændinge- og integrationsordfører
  • Pernille Vermund (NB), formand og udlændingeordfører
  • Rosa Lund (EL), integrations- og udlændingeordfører
  • Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet, fhv. direktør, EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fhv. direktør, Det Danske Institut for Menneskerettigheder
  • Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
  • Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
  • Sine Plambech, senior forsker i migration, DIIS
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

EU skal sende et klart signal over for Lukasjenko

Alternativet er, at der går hul på EU's ydre grænse. Derfor er det vigtigt, at EU griber ind, før det er for sent. Det er vigtigt, at Europa nu står sammen om de store udfordringer, der er ved EU's ydre grænse.

Vi skal i fællesskab værne om den fælles ydre grænse og lukke eventuelle huller i den. Derudover skal vi indføre hårdere sanktioner mod det belarussiske styre for at få dem til at holde op med at true vores grænser og bruge illegale migranter til at destabilisere Europa.

EU skal sende et klart signal over for Lukasjenko. Vi har set umenneskelige billeder, hvor belarussiske soldater skubber mennesker op ad pigtrådshegn. Det er fuldstændig uacceptabelt, og noget, vi skal sige klart fra over for.

Det er samtidig vigtigt, at man er bevidst om, at de fleste af de mennesker, som kommer ind i Polen og Litauen, ikke ender med at blive der. Deres primære destination er hverken Polen eller Litauen, men derimod lande som Danmark, Sverige og Tyskland, hvor sikkerheden og de sociale ydelser er større. Derfor er problemerne ved EU's ydre grænser et problem, som vedrører Danmark direkte.

Alle der ønsker åbne interne grænser, har brug for sikre de ydre

Hvis der først går hul på grænsen, har Lukasjenko, Putin og menneskesmuglerne vundet.

Der flyves mennesker fra Mellemøsten og Nordafrika ind i Belarus i døgndrift lige nu. Det sker i særlig grad via Moskva. Den strøm vil selvfølgelig ikke aftage, hvis der går hul på grænsen.

Sidst der gik hul på Europas ydre grænse, satte det i praksis dele af EU samarbejdet ud af kraft. Dertil kom, at den folkelige opbakning til EU led et knæk. Et af nationalstatens mest grundlæggende ydelser og løfter til sit folk er, at den kan sikre vores grænser og dermed vores sikkerhed. Det samme gør sig gældende på en meget større målestok i EU-samarbejdet.

Alle, der ønsker et handlekraftigt EU, der varetager folkets interesser, har en fælles sag i grænselandet til Belarus i disse dage. Alle, der ønsker åbne interne grænser, har brug for sikre de ydre grænser. Derfor skal vi handle nu og bakke op om de lande, der har brug for hjælp til at sikre hele EU's ydre grænse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Fuglede

MF (DD)
cand.mag. i historie og filosofi (Aarhus Uni.)

Aleksandr Lukasjenko

Præsident, Hviderusland

0:000:00