Vælgerne vil anerkende Palæstina

MÅLING: Regeringer afventer. Men vælgerne er derimod klar til at anerkende Det Palæstinensiske Selvstyre som en selvstændig stat, viser ny måling. En anerkendelse vil ifølge SF være et skridt mod fred og en to-statsløsning. DF afviser.   

Grafitti på muren, der deler Israel og Vestbredden.
Grafitti på muren, der deler Israel og Vestbredden.
Kasper Frandsen

Frankrig og Sverige blev for nylig indskrevet på listen af lande, der anerkender Det Palæstinensiske Selvtyre som en selvstændig stat.

Men den danske regering tøver fortsat med at sige ja til sin egen målsætning fra regeringsgrundlaget.

Fakta
Det står der i regeringsgrundlaget om Israel-Palæstina-konflikten:

Regeringen vil i tæt samarbejde med de øvrige EU-lande arbejde for anerkendelse og etablering af en selvstændig og levedygtig Palæstina-stat, og at det internationale samfund sikrer både palæstinensernes og israelernes legitime behov for at kunne leve i sikkerhed og fred bag internationalt anerkendte grænser.

Danmark skal gøre det klart over for Israel, at vi respekterer deres ret til at forsvare sig selv, men at vi – som også andre EU-lande og den nuværende amerikanske regering – opfatter Israel-Palæstina-konflikten som mere end blot et regionalt problem. Konflikten destabiliserer hele den globale sikkerhedssituation. 

Kilde: Regeringsgrundlaget 2011

Det gør 48 procent af vælgerne derimod ikke. De stiller sig nemlig klar til at anerkende Palæstina. Kun 18 procent siger nej, mens 34 procent svarer ’ved ikke’.

Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Fortsat pres på Israel kan føre palæstinenserne til at tro, at deres ønskede uafhængige stat falder ned fra himlen, gaveindpakket og med sød bjældeklang.

Barukh Binah
Israels ambassadør i Danmark

Målingen glæder tidligere udenrigsminister og SF’s udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, der i december 2014 sammen med Enhedslisten forsøgte at få Folketinget til at anerkende Palæstina.

”Det er et meget klart flertal, der afspejler en sund realisme hos befolkningen – de kan godt se, at en fredsløsning på konflikten nødvendiggør en to-statsløsning, hvor anerkendelse af Palæstina er et skridt på vejen,” siger han til Altinget.

Spørgsmålet har fyldt store dele af den internationale debat de seneste måneder, hvor ud over Frankrig og Sverige også Europa-Parlamentet har valgt at anerkende Palæstina – blandt andet med stemmer fra socialdemokratiske og radikale medlemmer.

Selvom Danmark siden magtskiftet i 2011 har opgraderet Det Palæstinensiske Selvstyre til at have ambassadørstatus og fordoblet udviklingsbistanden til Gaza og Vestbredden, er en egentlig anerkendelse skudt til hjørne.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ønsker at have en ”bred skare” af EU-lande med til at anerkende Palæstina, mens partikollegaen og den radikale udenrigsordfører, Zenia Stampe, har et bredt flertal i Folketinget som forudsætning.

Et spørgsmål om timing
I Dansk Folkeparti er man glade for, at regeringen har udsat anerkendelsen af Palæstina på ubestemt tid.

”Alle er indstillet på at anerkende Palæstina. Stridspunktet er, hvornår det skal ske. Derfor svarer folk, som de gør. Jeg tror ikke, at der er flertal for at anerkende Palæstina, før der ligger en fredsløsning,” siger udenrigsordfører Søren Espersen.

Men en fredsløsning ligger ikke umiddelbart ligefor. Hvorfor ikke anerkende Palæstina for at vise, hvad vi ønsker på sigt?

”Vi anerkender ikke stater, der ikke eksisterer. De har f.eks. ikke fuld kontrol over eget territorium. Vi er nødt til at vente, til de her ting er på plads, og der er jeg enig med Israel. Skulle vi også anerkende et frit Korsika eller Catalonien, selvom der er et stort ønske i lokalbefolkningen for det?” siger han.

Holger K. Nielsen mener derimod, at timingen er helt rigtig.

”Det giver et bedre forhandlingsgrundlag for Mahmoud Abbas (præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre, red.), som han har bedt om for at stå stærkere over for Israel i forhandlingerne. Netop Israel er problemet, fordi de ikke ønsker at forhandle om en to-statsløsning,” siger han.

Og modsat Radikale er Holger K. Nielsen klar til at anerkende Palæstina med et snævert flertal i Folketingssalen: ”Der er ingen grund til at gøre det mere kontroversielt, end det er. Vi skal jo ikke i krig,” siger han.

Israel: Det har en pris
Men Israel har i flere omgange advaret lande mod at gøre ligesom eksempelvis Sverige, hvor det førte til en diplomatisk krise, der fik Israel til at trække sin ambassadør hjem fra Sverige.

”Fortsat pres på Israel kan føre palæstinenserne til at tro, at deres ønskede uafhængige stat falder ned fra himlen, gaveindpakket og med sød bjældeklang,” skriver Israels ambassadør i Danmark, Barukh Binah, i et debatindlæg fra oktober i Altinget og fortsætter:

”De kan forledes til at tro, de ikke behøver at tale med israelerne og betale nogen pris for deres fremtidige stat. Men sådan fungerer det ikke.”

Læs hele indlægget her.

Det palæstinensiske selvstyre blev oprettet i 1994 med Oslo-aftalen mellem PLO (Palestine Liberation Organisation) og Israels regering.

Identitetsmarkør
Leila Stockmarr er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og ekspert i Israel-Palæstina-konflikten. Hun mener ikke, at en dansk anerkendelse af Palæstina vil gøre den store forskel på den korte bane.

”Omvendt vil det være et symbolsk træk, der kan sende et signal til Israel om, at de skal stoppe deres strategi med at forhale fredsprocessen. En anerkendelse vil kunne sætte gang i en proces, der vil kunne sprede sig, hvis andre følger trop. Jo flere lande, jo større effekt vil det få,” siger hun.

Israel-Palæstina-konflikten er i den grad noget, der deler de politiske vande – og har gjort det i mange årtier. Leila Stockmarr ærgrer sig over, at debatten om konflikten på mange måder ofte ikke er konstruktiv, fordi den forgrener sig til mange andre debatter, selvom de ifølge hende ikke har noget med hinanden at gøre.

”Debatten er ofte enormt følelsesladet og blevet en slags identitetsmarkør for, hvor man står på en række andre spørgsmål om islam, islamisme, terrorisme, jødernes historie og vores ansvar for den, antisemitisme osv. Og det er ikke altid lige godt for at sikre fokus i debatten,” siger hun.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Martin Lidegaard, udenrigsordfører Zenia Stampe (R) eller udenrigsordfører John Dyrby Paulsen (S).

Dokumentation

Sådan har vi spurgt:

Det palæstinensiske selvstyre har såkaldt ambassadørstatus i Danmark. Bør Danmark også anerkende Palæstina som en selvstændig stat?

Ja: 48 procent
Nej: 18 procent
Ved ikke: 34 procent

Kilde: Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1000 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 15.-19. januar.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00