Valgforsker: Derfor er det svært at pille ved boligskatten

Tryghed til boligejerne.

Det er slagsordet for både Venstre og Socialdemokraterne, der i dag åbner for en forlængelse af skattestoppet på boliger.

Konkret vil Venstre forlænge skattestoppet – der i dag løber til 2020 – med yderligere fem år. Og den er Socialdemokraterne med på.

Både Radikale, venstrefløjen, en stribe økonomer og en række S-kandidater – herunder en tidligere overvismand – mener ellers, at det er tid til at genoverveje skattestoppet.

Økonomerne taler ud fra et effektivitetssynspunkt, når de diskutere skat. Vælgerne tænker udfra et retfærdighedssynspunkt. Og her er højere boligskatter meget svær at gennemføre

Jørgen Goul Andersen
Professor ved Aalborg Universitet

Men det vil være en svær pille at sluge for vælgerne, vurderer professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Han har de sidste 25 år forsket i vælgervandringer og politisk holdningsdannelse.

Ifølge forskeren er vælgernes holdning til boligskat drevet af en følelse af, hvad der er fair.

”Løbende afgifter vil altid blive opfattet som uretfærdige af vælgerne. Med boligskatten føler folk, at de bliver beskattet af en indkomst, som de ikke har,” siger Jørgen Goul Andersen.

I 2002 blev ejendomsværdiskatten – der løbende beskatter værdien af en bolig - fastfrosset i kroner og ører. Det betyder i praksis, at skatteprocenten, der dengang var 1 procent, falder fra år for år, i takt med at den samlede danske økonomi vokser.

Faldet i skatteindtægter er for nuværende finansieret frem til 2020.

Lejere og ejere mere ens
Ifølge Jørgen Goul Andersen vil højere ejendomsskatter ikke kun være upopulært blandt de vælgere, der ejer en bolig.

Faktisk er det politiske holdnings-skel mellem vælgere, der bor til leje, og dem, der bor i egen bolig, blevet væsentligt mindre i de sidste 15-20 år.

Når det kommer til et opgør med boligskatten, vil politikerne derfor heller ikke umiddelbart kunne forvente opbakning fra de vælgere, der i dag ikke bor i egen bolig.

”Selv som lejer vil du sige, at du synes, det er underligt, at du skal betale en masse skat, selvom du aldrig har fået en egentlig fortjeneste. Dermed har kritik af boligskatterne også potentiel appel langt over i lejernes rækker,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han tilføjer, at mange, og nok de fleste, vælgere i løbet af deres liv skifter mellem at være ejer og lejer. De fleste er lejere som unge, mange bliver lejere igen som ældre, og de fleste er ejere, mens de har børn.

Derfor er vælgernes holdning også mindre præget af deres aktuelle boligsituation end før i tiden, hvor mobiliteten mellem boligtyper var mindre.

Vælger-potentiale i svensk model
Ud fra et vælgerperspektiv mener Jørgen Goul Andersen, at de danske politikere med fordel kunne kigge over sundet til Sverige, hvis de ønsker at ændre i de skatter, der lægges på boliger.

Her er den løbende beskatning af boligens værdi lavere, men til gengæld beskattes fortjenesten ved boligsalget.

”Det svenske system er lidt bøvlet at administrere, men til gengæld opfattes det som retfærdigt af både lejere og ejere. Samtidig kan det give et fint provenu til statskassen,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han anerkender dog, at den svenske model ikke på samme måde som den eksisterende boligbeskatning kan bidrage til et mere stabilt boligmarked, hvilket netop er mange økonomers kerneargument for at ophæve skattestoppet.

”Set ud fra en økonomisk synsvinkel er det meget bedre at have en løbende beskatning, der kan være med til at tage toppen af for meget højkonjunktur, og som måske kan lette skatten lidt, når der er lavkonjunktur. Men økonomerne taler ud fra et effektivitetssynspunkt, når de diskuterer skat. Vælgerne tænker ud fra et retfærdighedssynspunkt. Og her er højere boligskatter meget svære at gennemføre,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han tilføjer, at det bestemt ikke bliver bedre af, at grund- og ejendomsværdier er ekstremt svære at opgøre nogenlunde nøjagtigt.

Måling: Danskerne siger nej
En meningsmåling fra maj måned, som Norstat har lavet for Altinget, bekræfter professorens udlægning af danskernes manglende lyst til at hæve boligskatterne.

Her støtter blot 16 procent af de adspurgte ideen om at lade ejendomsskatterne stige på sigt. 58 procent er direkte imod forslaget, mens 27 procent er i tvivl.

Målingen blev foretaget i perioden fra 15.-18. maj og altså før folketingsvalget blev udskrevet.

Dengang udlagde Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, målingen således.

"Ud fra de tal må man sige, at det er selvmord at sige, at man vil hæve ejendomsskatterne. Det er en tabersag rent politisk, selvom det økonomisk er fornuftigt at lægge en større del af skatten på boligerne.”