KL-topdirektør: Fremtidens velfærd kræver et opgør med kommunernes egen overstyring

Det er fint, at regeringen vil frisætte den offentlige sektor, men kommunerne skal selv tage ansvar og gå i gang, lyder det fra KL’s administrerende direktør. Det fordrer faglig ledelse og nye styringsmål, men også at regeringen selv kommer op i fart.

Kommunerne har ifølge KL's administrerende direktør, Kristian Vendelbo, en stor opgave at løfte med at dæmme op for lokale regler og sikre faglig frihed. Men det har regeringen også. <br>
Kommunerne har ifølge KL's administrerende direktør, Kristian Vendelbo, en stor opgave at løfte med at dæmme op for lokale regler og sikre faglig frihed. Men det har regeringen også.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der skal skrues ned for regler og detailstyring, men op for den lokale ledelse og gennemtænkte målepunkter.

Og selv om at regeringen har lovet at gennemføre den "mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie," så er det afgørende, at kommunerne selv kommer i gang og tager teten.

Det kræver et opgør med vanetænkning på alle niveauer i ledelseshierarkiet lige fra rådhusets direktionsgang til ude i de enkelte institutioner.

Nogenlunde sådan lyder det i et fælles oplæg, som de fem centrale chefforeninger på det kommunale område for nyligt lancerede i samarbejde med KL.

Fakta

Bag oplægget 'Mere ledelse, mindre detailstyring, bedre velfærd' står KL, Kommunaldirektørforeningen, foreningen for Kommunale Velfærdschefer, Børne- og Kulturchefforeningen, KTC (Kommunalteknisk Chefforening) samt Økonomidirektørforeningen.

Læs hele oplægget her.

"Vi har en fælles analyse af, at der er masser af overstyring og overdokumentation i kommunerne. Og at der er behov for større fokus på fagligheden, og på hvad der egentlig kommer ud af alt det, vi går og laver," siger KL’s administrerende direktør, Kristian Vendelbo.

Den kommunale kritik af, hvordan nidkær styring og uendelige lovtekster fyldt med proceskrav spænder ben for leveringen af den bedste lokale velfærd, er traditionelt rettet mod stat, regering og Folketinget.

Regeringens frisættelse er ikke det afgørende

Men denne gang er ærindet et andet. Her handler det i høj grad om at gribe i egen barm og se på benspændene i kommunens egen styring.

"Det handler om at tage dagsordenen. Det her er jo noget, man selv skal gøre noget, uanset om regeringen har et eller andet projekt eller ej," siger Kristian Vendelbo.

Derfor er regeringens frisættelsesambitioner heller ikke nødvendigvis afgørende i den diskussion, KL og chefforeningerne gerne vil have i gang.

Hvad der kommer ud af den slags centrale politiske idéer, kan man ifølge KL-direktøren "snakke længe om".

I stedet er oplægget et forsøg på at skabe et "fælles sprog" om, hvordan man lokalt kan arbejde sig hen imod en mere tidssvarende styring og ledelsesform med "deregulering" og større frihedsgrader i centrum.

Det skal være med til at forberede kommunerne til at håndtere de centrale udfordringer, som i stadig stigende grad presser sig på.

Det handler først og fremmest om ting som ’forandringshastighed’, ’overstyring’ og ’manglen på arbejdskraft’.

"Man har fået bygget den her skandinaviske velfærdsmodel, og så har man bare bygget oven på og oven på. Og nu står vi bare med en kapacitetsbegrænsning, som er helt enorm," siger Kristian Vendelbo.

Ny olie på velfærdsmaskinen

Derfor er det afgørende, at man på alle niveauer gør, hvad man kan for at få så meget kvalitet for de tilgængelige ressourcer som overhovedet muligt.

"Det vil være naivt at tro, at det løser, de velfærdsproblemer vi har. Men det kan være olie på maskinen, så maskinen kører bedre," siger Kristian Vendelbo.

En hovedpointe i oplægget er, at større frihed og arbejdet med at få ressourcerne til at strække længere ikke er et spørgsmål om mindre ledelse og styring.

"Det handler nok i virkeligheden om mere ledelse, og mere faglighed i ledelsen. Og om i højere grad om at styre på de rigtige ting," siger Kristian Vendelbo.

Det kan være olie på maskinen, så maskinen kører bedre.

Kristian Vendelbo
Administrerende direktør i KL

Som eksempel giver han folkeskolen, hvor læringsplaner og andre formaliserede krav fylder meget samtidig med, at ledelsen ofte må bruge meget tid og energi på at ’lede op ad’ mod den kommunale forvaltning.

Her kunne det måske være bedre, hvis skoleledelsen kunne blive fritaget eller i hvert fald skærmet fra de mange udefrakommende krav og i stedet kan koncentrere tid og faglighed om at løse skolens kerneopgave.

På den måde handler det ikke kun om at sikre mere rum til den faglige ledelse, men også om at man fra rådhuset og politikernes side skal være parat til at styre på nogle bredere parametre.

Drop kpi'erne og husk målet

"Det kunne være mere fokus på resultaterne. Altså om børnene nu også lærer noget, og om vi er med til at sikre bedre liv. Så er det måske lidt mindre vigtigt, om man får levet op til alle de der dokumentationskrav og kpi’er," siger Kristian Vendelbo.

Vendelbo genkalder sig i den forbindelse ledelsesmantraet om, at man ’skal gøre det rigtige frem for at gøre det rigtigt’.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det skal være op til hver enkelt medarbejder at afgøre, hvad der er det rigtige. Det er en afgørende opgave i hele ledelseskæden.

"Frisættelse har stort potentiale til at skabe nye faglige løsninger og ambitioner i fællesskab. Det skal frisættelsesdebatten bruges til," skriver KL og chefforeningerne i det fælles oplæg.

De understreger i samme ombæring af frisættelse derimod ikke må føre til, at hver enkelt medarbejder vælger sin egen faglighed eller prioriterer sine egne løsninger.

"Et sådan privatpraktiserende system skaber hverken sammenhæng eller kvalitet for borgerne," lyder det i oplægget.

Staten skal - selvfølgelig - også levere

I det kommunale landskab har frihed til større lokal manøvredygtighed altid været et højt prioriteret ønske, når der kigges ind mod Christiansborg og Slotsholmen.

Det perspektiv er da også kommet med i det aktuelle oplæg fra KL og chefforeningerne, hvor der også peges ind mod de centrale beslutningstagere.

På allersidste side finder man da også en liste med 20 konkrete policyforslag til statslige regler og bureaukratikrav, som ønskes sløjfet.

Centralt står blandt andet et opgør med de statslige tilsyn på tværs af beskæftigelses-, skole-, social- og ældreområdet.

Ifølge Kristian Vendelbo er den del dog først og fremmest taget med for at understrege, at der trods alt er store begrænsninger på, hvor langt kommunerne kan komme med deregulering på egen hånd.

"Det statslige bureaukrati er jo oprustet helt vildt, og det udløser i sig selv bureaukrati i kommunerne. Så det her er ikke noget, vi bare selv kan klare i kommunerne. Men vores pointe er, at vi også selv har en vigtig opgave her," siger Kristian Vendelbo.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Vendelbo

Adm. direktør, KL, formand for udviklingscentret Komponent
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00