Debat

Venstres Ungdom går skridtet videre end moderpartiet: Behov for at justere konventionerne

Lad os tage et nøgternt kig på konventionerne og vurdere, om de internationale rammer stemmer overens med virkeligheden. Ellers risikerer konventionerne at blive fasttømret i den brede befolknings opfattelse som noget elitært og abstrakt vås, skriver Martin Dommerby Nielsen. 

Vi skal undgå, at det bliver en naiv og sort-hvid tilgang, når vi diskutterer konventionerne, skriver Martin Dommerby Nielsen. 
Vi skal undgå, at det bliver en naiv og sort-hvid tilgang, når vi diskutterer konventionerne, skriver Martin Dommerby Nielsen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Martin Dommerby Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det virker altid sådan lidt fjernt når man siger det - at vi bliver nødt til at overholde de internationale spilleregler.

Det er en frase, som vi efterhånden har hørt flere politikere bruge i en del sammenhænge. Og det er blevet et 'helle'. Refererer man til menneskerettighedskonvention, børnekonventionen, eller den om flygtninge, ja, så er argumentet sejlet sikkert i havn.

Synes jeg, det er forkert? Nej. For vi skal værne om dem - konventionerne. Vi skal passe på de regler og retningslinjer, det internationale samfund har stablet på benene. Det er så basalt for, hvad flygtninge, børn - ja, mennesker har ret til.

Spillereglerne kan sagtens småjusteres
Indholdet, som det står, kan selvfølgelig ikke diskuteres. Eller kan det? Det mener jeg, at det kan. Det kræver bare, at kernelementet bevares. Essensen i vores grundlov har været bibeholdt siden den blev nedfældet og vedtaget i 1849.

Det kan simpelthen ikke nytte noget, at konventionerne er lagt i en atomsikret kiste med syvogtyve kombinationslåse på

Siden dengang har der været ændringer. Ordet 'grund' i grundlov har stadig kunnet ses efter disse ændringer, fordi ånden, den er skrevet i, er bevaret. Basale demokratiske rettigheder er stadig essensen.
Jeg mener, at det samme kan gøres med de konventioner, vi i Danmark har tiltrådt. Disse internationale spilleregler kan sagtens småjusteres.

Det kan simpelthen ikke nytte noget, at konventionerne er lagt i en atomsikret kiste med syvogtyve kombinationslåse på. Vi må finde dem frem, tage et nøgternt kig på dem og vurdere, om samtlige detaljer i dem stadig passer ind i den moderne, stadigt foranderlige og globaliserede verden, som vi ser foran os i dag.

Kræver god og sober debat
Der er flere årsager til, at det er vigtigt med denne diskussion. Hvis vi skal undgå, at det bliver en naiv sort-hvid tilgang, som trives især på den yderste højrefløj, hvor valget står imellem at træde helt ud eller stædigt blive stående på ordene, som de står, så skal vi have en god og sober debat i gang.

Startes denne debat ikke, så vinder sort-hvid-tilgangen på sigt, og danskerne vil kun blive præsenteret for spørgsmålet om at blive på den nuværende ordlyd eller forlade konventionerne - hvilket ingen har gavn af.
Med flygtningeproblemer som dem vi så tilbage i 2015, hvor man fra europæisk side ikke formåede at løfte opgaven optimalt, kan det være nødvendigt at se på spillereglerne internationalt.

Derudover har vi mennesker, der bor i vores land og ikke kan udvises, selvom alt god ræson siger, at de bør. Gimi Levakovic og nogle af hans familiemedlemmer, som værende kroneksemplet, skulle have været smidt ud for længst.

Dette kunne ikke lade sig gøres grundet EU’s menneskerettighedskonvention. Eksemplet er blevet præsenteret flere gange i samfundsdebatten, og jeg forstår - ærlig talt - godt, at man bliver harm over det. 

Skal stemme overens med virkeligheden
Endnu et eksempel er en udlænding som for efterhånden en del år tilbage, da Thorning-Schmidt var statsminister, blev tildelt statsborgerskab, selvom PET vurderede, at han var til fare for landets sikkerhed. Dette værende grundet FN’s statsløsekonvention. 

Er konventionerne først for alvor blevet fasttømret i den brede befolknings opfattelse som noget elitært og abstrakt vås, så er vejen tilbage ikke bare lang, men også med mange og store forhindringer

Og disse er bare nogle få eksempler. Jakob Ellemann-Jensen har udtalt, at han gerne ser, at vi går til grænsen af konventionerne. Her siger vi, at vi endvidere gerne vil tage debatten, om de ikke skal småjusteres en smule. Lad os, kort sagt, tage konventionerne op til revision, så de internationale rammer fremadrettet stemmer overens med den virkelighed, vi har i dag.

Gør vi ikke, vil de på sigt blive set på med fjendtlige øjne. Er konventionerne først for alvor blevet fasttømret i den brede befolknings opfattelse som noget elitært og abstrakt vås, så er vejen tilbage ikke bare lang, men også med mange og store forhindringer.

Skulle det forfærdelige ske, at det ender med en udtrædelse, så kan vi da i det mindste glæde os over at være kommet på hold med lande som Somalia, når det kommer til eksempelvis børns rettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)









0:000:00