30. november 2023 kl. 22.25

Vestager skal samle støtte fra ti lande inden mandag for at blive i kapløbet om EU-topjob

Den danske EU-kommissærs forsøg på at lande jobbet som den næste formand for Den Europæiske Investeringsbank er kommet under pres. Men alt er langtfra opgivet endnu.

Margrethe Vestagers kamp for et EU-topjob er gået ind i den afgørende fase.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Rikke Albrechtsen

EU-redaktør

BRUXELLES: Den spanske finansminister Nadia Calviño er for alvor trukket fra Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager i kapløbet om at blive den næste formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Ifølge Altingets kilder har Vestager til på mandag klokken 14.00 til at få mindst ti lande til at gøre skriftlige indsigelser mod hendes rival til topposten i EU’s egen bank. Ellers er vejen banet for, at spanieren løber med jobbet, som Vestager officielt har været kandidat til siden juni måned.

Det er den belgiske finansminister, Vincent Van Peteghem, der leder jagten på den næste formand for banken, der alene sidste år lånte mere end 500 milliarder kroner ud til blandt andet infrastrukturprojekter.

Torsdag sendte han et brev til sine kolleger i ministerkredsen, hvor han skriver, at han efter "intensive konsultationer" har valgt at indstille Nadia Calviño til rollen. Medmindre et blokende mindretal melder sig inden deadline, anser han jobbet som hendes og vil sætte det til afstemning blandt EU-ministrene.

Missionen om at få udnævnt Vestager er dog bestemt ikke opgivet endnu. Hun og kredsen omkring hende har været på heftigt lobbyarbejde og er forholdsvis optimistiske om, at de har fået nok tilsagn til at stoppe processen.

"Løbet er ikke kørt endnu," siger en EU-kilde.

Læs også

Troels Lund: Uacceptabelt, at Danmark står uden EU-kommissær så længe

Frankrig og Tyskland nøler

Selv hvis det lykkes, skal Vestager dog stadig finde det afgørende flertal for sit eget kandidatur, som hun hidtil ikke har kunnet mønstre.

Ud over opbakning fra mindst 18 af EU’s 27 lande skal hun også have mindst 68 procent af bankens ejerkapital bag sig. Tyskland, Frankrig og Italien sidder hver på 18,8 procent af den kapital. Det vil sige, at bare to af dem kan blokere hendes udnævnelse.

Hidtil har særligt Frankrig lurepasset, mens den tyske kansler har hældt i Calviños retning. Italien har haft sin egen kandidat i spillet i form af tidligere finansminister Daniele Franco.

Det store spørgsmål for Vestager er, om der nu er indgået en politisk studehandel mellem Berlin og Paris om at blokere hendes kandidatur.

I alt er der fem kandidater i feltet, som også tæller svenskeren Thomas Östros og polske Teresa Czerwinska, som begge er næstformænd i investeringsbanken. Kun Vestager og Calviño er dog for alvor blevet regnet for at kunne løbe med posten.

Deadline ved udgangen af året

Bliver Vestagers videre politiske skæbne ikke afgjort på mandag, bliver den det muligvis senere på ugen. Fredag 8. december skal de europæiske finansministre mødes i Bruxelles. Det er sidste gang, de skal ses, inden bankens siddende formand, tyske Werner Hoyer, 1. januar går på pension.

Da banken ikke kan fungere uden en formand, skal beslutningen træffes inden da.

Får hun ikke jobbet, vender Margrethe Vestager tilbage til sin tjans som Danmarks EU-kommissær, som hun har været på orlov fra siden starten af september.

Der vil hun kunne sidde i et års tid, indtil den næste EU-Kommission træder til, hvilket forventes at ske i slutningen af næste år eller i starten af 2025.

Om EIB

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg er verdens største multilaterale bank.
Den er EU’s egen bank med lånegarantier stillet af de 27 medlemslande selv. Banken låner for eksempel penge til store offentlige infrastrukturprojekter.
Siden sin skabelse i 1958 har EIB udlånt over 7.500 milliarder kroner. Alene sidste år udlånte den op mod 500 milliarder kroner.
Langt de fleste penge går til projekter inden for medlemslandene selv, ikke mindst i Spanien, Italien og andre sydeuropæiske lande.
Op til 10 procent af kapitalen kan bruges på projekter uden for Europa, blandt andet i Afrika.
I de senere år er EIB’s betydning vokset, primært som kanal for investeringer i Europas grønne omstilling og som et vigtigt redskab i den kommende genopbygning af Ukraine efter krigen.
EIB har i 12 år været ledet af tyskeren Werner Hoyer, der går på pension 1. januar.