Kommentar af 
Christian Egander Skov

Vi mister noget, når vi er blevet for moralske til at se Pyrus

TV 2 har i et anfald af krænkelseskrampe droppet at sende julekalenderen Alletiders Julemand. Beslutningen bunder i en bekymring over, at børn vil misforstå den, men bag bekymringen ligger en patroniserende og patriarkalsk arrogance, skriver Christian Egander Skov.

TV 2 har droppet at vise Alletiders Julemand. Det viser sig, at Pyrus ikke er et adventstegn, der varsler juleglædens komme, men derimod en trussel mod børns psykiske og mentale velbefindende, skriver Christian Egander Skov.
TV 2 har droppet at vise Alletiders Julemand. Det viser sig, at Pyrus ikke er et adventstegn, der varsler juleglædens komme, men derimod en trussel mod børns psykiske og mentale velbefindende, skriver Christian Egander Skov. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Christian Egander Skov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så blev det altså jul igen. Eller næsten. Vi har knap rundet første søndag i advent. Og så er det alligevel et åbent spørgsmål, om det nu virkelig bliver jul i år.  

For i et anfald af krænkelseskrampe har TV 2 akut aflyst en af vores mest elskede julekalendere: Alletiders julemand. Den, hvor den kropumulige ungnisse Pyrus for Gud ved hvilken gang (eller okay… for tredje gang) skal redde julen.  

Hvorfor er krænkelsespolitiet kommet efter Pyrus?  

Jo, naturligvis fordi nogen er blevet krænket. Eller undskyld. Sådan hedder det ikke mere. For det er for længst blevet fastslået, at dette med at tale om ”woke” og ”krænkelsesparathed” og ”cancel culture” og ”trigger warnings” – og hvad vi nu ellers er blevet begavet med de seneste ti år – kun er et udslag af en højreorienteret konspirationsteori.  

Ifølge den sidder der ”snefnug” rundt omkring i medieverdenen og på landets universiteter. De får en fed hyre for at gøre helt uforståelige ting såsom at fjerne højtelskede julekalendere fra sendefladen og henvise dem til historiens køkkenmødding. Ja, det er åbenlyst forkert. Også selvom det netop nu virker helt rigtigt.  

Nej, når de nu kommer efter Pyrus – den kropumulige ungnisse – så skyldes det slet ikke, at nogle er krænket. Det skyldes ifølge Marie Nelund, konstitueret fiktionschef på TV 2, at børn kunne ”misforstå” julekalenderen. Nelund er slet ikke krænket. Ingen er krænket. Og da slet ikke her! Det handler ikke om krænkelser.  

Nej, det var dengang, morfar!  

Nu handler det om bekymringer. Nelund er bekymret. Meget endda.  

Det viser sig, at Pyrus ikke er et adventstegn, der varsler juleglædens komme, men derimod en trussel mod børns psykiske og mentale velbefindende.

Nelund frygter ifølge juleweb.dk (som jeg må antage er en meget autoritativ kilde) at børn skal sidde tilbage med en følelse af at være ekskluderet.  

De tre gode Pyrus julekalendere handlede netop om at dykke ned i historien på en god, venlig og kærlig måde og lære af den. Vi mister noget, når vi er blevet for moralske til at følge med i Pyrus’ helt ufarlige færden. 

Christian Egander Skov

Alletiders julemand ”indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås for især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst. Beslutningen er truffet på baggrund af en længerevarende periode med grundige overvejelser og drøftelser.”  

Man efterlades med to tanker.  

Gad vide hvordan det faktisk ser ud, når TV 2 i en længerevarende periode er lammet af grundige overvejelser og drøftelser om Pyrus?  

Kommer radikale beslutninger som disse som en slags epifani, hvor det udslagsgivende flertal i fiktionsafdeling en dag vågner op med erkendelsen af, at nu går det altså bare ikke længere?  

Eller er der en eller anden woke… undskyld bekymret… ansat, der på alle morgenmøder i fiktionsafdelingen har indledt med: ”Jeg ville altså bare gerne lige vende det der med Pyrus igen.” 

En anden ting. Gad vide, om de på fiktionsafdelingen i TV 2 i det hele taget har set Alletiders julemand eller en af de to andre gode julekalendere med Pyrus (Ja, der er jo faktisk fire i alt, men den sidste, Alletiders eventyr, er en narrativ septiktank. Det er i øvrigt den, der skal erstatte Alletiders julemand… så ingen risengrød med ekstra smørklat til ungerne i år). 

Men altså… hvis de havde set disse julekalendere ville de vide, at det der med at sætte ting ind i historisk kontekst faktisk ikke er et vildt og meget abstrakt greb.

Anno 2022 skal man have en ph.d. i komparative kulturstudier for at turde se bare en enkelt sæson af Pyrus. 

Christian Egander Skov
  

Faktisk er det netop det, julekalenderne handler om. Altså at de foregår i forskellige tider. Fra stenalderen og frem. Hør her! Pyrus og de andre nisser rejser via noget trylleri rundt i bøger og ind i andre tidsaldre for at finde henholdsvis julens, julenissens og julemandens historie. Det er hele handlingen.  

Hvis TV 2 har ret i, at børn ikke længere kan forholde sig til det, skulle man egentlig nok bare kassere hele serien. Alle afsnit er uforståelige for børn. Anno 2022 skal man have en ph.d. i komparative kulturstudier for at turde se bare en enkelt sæson af Pyrus. 

Hvordan det moderne barn så er nået dertil, er et interessant spørgsmål. Hvordan er de blevet så tunge i hovedet? Fodrer forældrene dem med bly? Hvad foregår der? Eller måske – ja undskyld, det er bare en tese – undervurderer Marie Nelund groft danske børn og deres forældre.  

Ja, bag bekymringen ligger en patroniserende og patriarkalsk arrogance. Hvad er den konkrete anledning til Marie Nelunds bekmyring?

Jo! I en scene danser Pyrus i et slags psykedelisk sliklandskab. Og dér kommer så en mængde dansende flødeboller. Og da flødeboller jo ikke kan danse – men allerhøjest flyve, hvis man da kaster med dem – så har man klædt nogle børn ud som flødeboller.  

Aha. The plot thickens!  

Og disse børn er så blevet chokoladefarvede i ansigtet. Og dér trådte Pyrus altså på landminen. For det er jo blackface. Det hedder det, når man maler sit ansigt sort. Det må man ikke, for det gjorde man i USA i gamle dage, og det gjorde nar af de sorte, som ved Gud ikke havde det for sjovt i forvejen.  

Læs også

Det er moralsk forkert at blackface. Og selvom dette overhovedet intet har at gøre med Danmark eller med Pyrus’ kærlighed til ”guf og godter”, så er det altså for stærk kost for danske børn – eller i hvert fald for TV 2. 

På TV 2 synes man nemlig, at sorte mennesker ligner flødeboller. Derfor ligner flødeboller også sorte mennesker, ja og så dur det altså ikke at klæde sig ud, endsige danse, som en flødebolle. 

Hvorfor er vi blevet så vanvittige? Fordi vi alle er så kulturelt udhungrede, at vi er blevet en slags amerikanere. Vi har intet af vores eget. I stedet tager vi alle deres sorger og konflikter på os. Og nu også ind i julen. Her er det særligt tragiske.  

Det skal nok blive jul. Så længe Kristus ligger i sin krybbe. Men hvis jeg var ham, ville jeg begynde at tænke ”Først kom de efter Pyrus, men jeg var ikke Pyrus, så jeg sagde intet…” I kender slutningen.

Christian Egander Skov

De tre gode Pyrus julekalendere handlede netop om at dykke ned i historien på en god, venlig og kærlig måde og lære af den. Vi mister noget, når vi er blevet for moralske til at følge med i Pyrus’ helt ufarlige færden.  

Det er ikke første gang, der er blevet rejst bekymring over de dansende flødeboller. Det skete også i 2014. Dengang stod TV 2 fast. Der var ikke racisme i julekalenderen hed det dengang. Siden er tingene skredet.  

Vores hud bliver stadig tyndere. Alting bliver drabeligt alvor. Vi er ligeglad med om noget har en racistisk intention. Nu handler det hele om strukturen og de muligheder, der ligger i tegnet – in casu den glade lille dansende flødebolledreng – til at blive udlagt som racistisk. Det stopper ikke ved flødebollen. 

Det skal nok blive jul. Så længe Kristus ligger i sin krybbe. Men hvis jeg var ham, ville jeg begynde at tænke ”Først kom de efter Pyrus, men jeg var ikke Pyrus, så jeg sagde intet…” I kender slutningen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Egander Skov

Redaktør, Årsskriftet Critique, historiker, Conservatism at the Crossroads - NTNU, kommentarskribent, Altinget
ph.d. (Aarhus Uni. 2013), cand.mag., historie & religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2010)