Debat

Villum Fonden: Fondenes indflydelse på forskning skal bruges i dialog med modtagerne

Det er rigtigt, at fondene uddeler forskningsmidler med afsæt i deres respektive fundatser og bevillingsrammer. Men vores formål er ikke at bestemme melodien, men snarere at få bedre musik og mere musik, skriver Thomas Bjørnholm.

Fondene har sammen med staten en mulighed for at bidrage til at skabe det system, der bedst skaber rammen om kvalitet og mangfoldighed, Thomas Bjørnholm forskningsdirektør i Villum Fonden.
Fondene har sammen med staten en mulighed for at bidrage til at skabe det system, der bedst skaber rammen om kvalitet og mangfoldighed, Thomas Bjørnholm forskningsdirektør i Villum Fonden.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thomas Bjørnholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den, der betaler, bestemmer musikken. Den talemåde sidder dybt i mange af os. Overført til fondsverdenen betyder det, at fondene bestemmer, hvad deres midler bliver brugt til.

Det er naturligvis rigtigt, at fondene uddeler midler med afsæt i deres respektive fundatser og bevillingsrammer. Og deres bevillinger har stor betydning. Men fondene kan ikke spille. Deres formål er ikke at bestemme melodien, men snarere at få bedre musik og mere musik.

Mange fonde lægger et stort arbejde i at afstemme deres virkemidler med universiteternes ønsker for at sikre, at fondsmidlerne fører til bedre kvalitet og mere mangfoldighed.

Thomas Bjørnholm
Forskningsdirektør, Villum Fonden

I forhold til forskningsfinansiering betyder det mere forskning af bedre kvalitet, end hvis fondene ikke havde bidraget. Fondenes indflydelse er ofte mest direkte knyttet til det kvantitative aspekt, fordi ekstra penge åbner ekstraordinære nye muligheder for dem, der får dem.

Indflydelse på kvalitet er noget helt andet. Det skal man gøre sig fortjent til, når man ikke selv “kan spille.”

Vi har brug for idérigdom

De private fondes bevillinger til dansk forskning har været stigende over de seneste år.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at forskningsbevillingerne fra private organisationer og fonde i 2021 udgjorde hele 43 procent af de eksterne bevillinger, mod 25 procent i 2011.    

Fondenes øgede bevillinger til forskning har ændret på balancen mellem den offentlige og private finansiering.

Det er derfor både betimeligt og klogt at forholde sig til, hvordan fondenes forskningsfinansiering bedst understøtter universiteternes prioriteringer, og hvordan vi skaber de bedste rammer for udviklingen af nye ideer og banebrydende forskning – både når det drejer sig om den frie grundforskning og den mere missionsdrevne forskning.

For vi har brug for idérigdom og forskning af højeste kvalitet i forhold til at sikre velfærd og takle de mange globale udfordringer, vi som samfund står overfor.

Nyskabende forskning kan ikke planlægges. Særligt i relation til den frie grundforskning er det derfor vigtigt at satse bredt på mangfoldighed af høj kvalitet.

Netop det er en af universiteternes kernekompetencer, og derfor lægger mange fonde et stort arbejde i at afstemme deres virkemidler med universiteternes ønsker for at sikre, at fondsmidlerne fører til bedre kvalitet og mere mangfoldighed.

En fælles ambition for dansk forskning

Fondene kan blandt andet understøtte kvalitet og mangfoldighed ved at imødekomme universiteternes ønske om åbne opslag, som støtter forskernes helt egne ideer.

Temadebat

Bestemmer private fonde for meget i dansk forskning?

De private fondes støtte til forskningen løber op i flere milliarder kroner årligt, og udgør en stadigt voksende del af forskningsfinansieringen.

Derfor inviterer Altinget Forskning aktører og eksperter til at give deres bud på, hvordan samarbejdet mellem de private fonde og forskningsverden skal se ud.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Gennem støtte til tværfaglig forskning eller indenfor strategisk vigtige områder, som universiteterne er særligt optagede af, for eksempel grøn omstilling.

Den aftale, Danske Universiteter og de forskningsfinansierende fonde indgik i november 2023, om en fælles model for finansiering af forskningsprojekter, som indebærer dækning af afledte projektomkostninger, er et andet eksempel på, hvordan man kan styrke kvaliteten og bredden i dansk forskning.

Fondene har sammen med staten en mulighed for at bidrage til at skabe det system, der bedst skaber rammen om kvalitet og mangfoldighed. Her kalder universiteterne for eksempel på langsigtet planlægning, infrastruktur, kønsbalance, innovation og international synlighed og rekruttering som relevante muligheder for at styrke rammen.

Kort sagt: Fondenes ekstra midler giver indflydelse. Men det er indflydelse, som skal bruges i dialog med modtagerne. Tiden er moden til at bringe alle aktører sammen i en dialog om rollefordelingen og ambitionerne for dansk forskning og skabe en fælles symfoni.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Bjørnholm

Forskningsdirektør, professor, Villum Fonden, fhv. prorektor for forskning og innovation, Københavns Uni.
ph.d. i materialekemi (Københavns Uni. 1990)

0:000:00