WWF vil redde flere tun og aber og tale mindre om klima

INTERVIEW: Det er slut med at advare om klimaforandringernes komme. Nu er de her, og fokus skal tilbage på truede dyr og natur. Den nye topchef i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, fyrede klimachefen i sidste måned og præsenterer nu ny strategi i interview med Altinget.

Kan du huske dengang i 1980’erne og 1990’erne, da truede pandaer og bjerggorillaer var noget, man talte om? Hvor man kunne købe et stykke regnskov for at bevare den, og hvor der blev indført mærkningsordninger, så vi kunne tjekke, om vores møbler kom fra bæredygtig skovhugst? Det var også årene, hvor Mariagerfjord døde, og man vedtog de første store planer for at beskytte det danske vandmiljø.

Det er den slags nære og håndgribelige projekter, WWF Verdensnaturfonden vil tilbage til efter to årtier med meget fokus på klimaforandringer.

”Vi har brugt virkelig meget tid på at advare om konsekvenserne af den globale opvarmning og af den måde, vi udnytter naturen på. Det nye er, at nu ser vi konsekvenserne. Så vi i Verdensnaturfonden går fra at være en kommentator, der står på sidelinjen og advarer om noget, til at vi nu skal være en aktiv medspiller i at få løst de konkrete problemer."

Sådan formulerer generalsekretær i den grønne organisations danske kontor Bo Øksnebjerg essensen af den nye strategi, som han præsenterer for Altinget i de lyse kontorer i Københavns nordvestkvarter.

Her pryder store kaktusser i krukker og fyldige løvplanter rummene. Men det er den vilde natur, der bliver målet for organisationens arbejde fremover. Ligesom den var det for 30-40 år siden.

Ingen klimachef længere
Derfor hedder strategien ’Tilbage til fremtiden’, fortæller Bo Øksnebjerg.

”Vi skal tilbage til naturbeskyttelse, som er det, organisationen blev skabt til i sin tid. Alt det, vi har advaret om, ville ske, det sker nu. Vi ser konsekvenserne af, at havisen trækker sig tilbage. Tilbagegangen i regnskovene er nogenlunde ligeså stor som i 80’erne, antallet af geparder er halveret, vi har mistet ti procent af vores sommerfuglearter i Danmark, og jeg kunne blive ved, fordi man ikke har fokuseret på biodiversiteten. Så vi skal tilbage til at afhjælpe problemerne der, hvor de sker. Fuldstændig ligesom vi gjorde i gamle dage,” siger han og understreger, at der selvfølgelig skal moderne metoder til.

Som Altinget tidligere har fortalt, blev WWF’s klimachef John Nordbo for nylig opsagt. Han var kendt som en fremtrædende lobbyist med fokus på at påvirke danske og internationale politikere og var blandt andet aktiv i arbejdet med klimamålene op til COP15. Siden er også presserådgiver Jan Kjærgaard røget ud, og programleder for biodiversitet og skov Bo Normander har selv sagt sin stilling op

Sidste år stoppede den daværende generalsekretær og tidligere folketingspolitiker Gitte Seeberg (K) pludselig på posten uden et nyt job på hånden, og i marts i år kom Bo Øksnebjerg til. Dermed er organisationen gået fra at have en ledelse med stort politisk fokus til at have en uddannet biolog med en karriere inden for kommunikation og PR i chefstolen.

Bo Øksnebjerg vil ikke kommentere, om nogen af opsigelserne hænger sammen med den ændrede kurs, som han nu offentliggør. Men sikkert er det, at John Nordbos stilling som klimachef bliver nedlagt.

”I de sidste tyve år har vi arbejdet med politikere om rammerne for naturen, og det vil vi da også fortsætte med, men vi skal bruge mere tid på konkrete tiltag og måske lidt mindre på at diskutere de store Paris-mål og den slags. Man står heller ikke og taler kun med arkitekten om, hvordan huset skal se ud, når der er hul i taget, og det regner ind.”

Aberne kan ikke vente på snak
Det lyder, som om I mest vil lappe huset nu og ikke tale med arkitekterne mere?

”Nej, det er ikke helt korrekt. Vi vil arbejde med naturpolitik på en ny måde igennem vores mange specialister. Tidligere har man nok delt det meget op i én disciplin, der handler om at tale med politikere, en anden, der handler om embedsfolk, og en tredje om selve projektet. Nu vil vi i stedet, at vores dygtige havfolk og skovfolk bliver mere politisk bevidste i deres projekter,” siger Bo Øksnebjerg.

Hvad var problemet med den gamle måde at gøre det på?

”Den fungerede godt tidligere, men problemerne er mere komplicerede og udvikler sig så stærkt nu, at vi ikke kan tåle det tidstab, der er ved at at dele processen op,” siger Bo Øksnebjerg og giver et eksempel.

Man har nemlig for nylig fundet en ny art orangutang.

”Der lever kun 800 af dem på et meget lille område i Indonesien, og i det område, overvejer politikerne i landet nu at åbne for produktion af palmeolie for virksomheder, der skal levere til større virksomheder. Vi har ikke tid til, at nogen først skal tale med politikere, og andre bagefter skal tale med nogle virksomheder, og andre skal tælle op, hvor mange aber, der er, for så er det slut. Så er aberne væk, før vi når så langt. Derfor er vi nødt til at lave projekter, der både redder natur nu og flytter verden samtidig,” siger generalsekretæren.

"Det er handlingens årti, vi går ind i. Ikke snakkens."

Klimakamp ikke et mål i sig selv
Øksnebjerg understreger, at organisationens medarbejdere har været tæt involveret i udviklingen af strategien og er enige i retningen.

Hvor er kampen mod klimaforandringer henne i den nye strategi?

”WWF er jo skabt for at beskytte dyr og natur, og fødevareproduktion og klimaforandringer er nok de to største trusler imod det, men det er ikke et mål i sig selv for os at kæmpe imod klimaforandringer. Tidligere har man arbejdet individuelt med problemet. Nu vil vi have det integreret ind i projekterne. Hvis man for eksempel arbejder med at få mere havnatur i Danmark, så skal man også tænke over, hvordan vi kan tilgodese fiskeriet, hvilke områder vi gerne vil påvirke politikerne til at beskytte, og hvad der sker der med havtemperaturerne.”

Kan du forstå, hvis nogle mener, at I nedprioriterer arbejdet mod global opvarmning?

”Hvis man kunne gøre op, hvor mange minutter vi bruger på at arbejde med klima, så tror jeg, det vil blive mere. For eksempel arbejder vi i Myanmar med at beskytte store skovområder med tigre. Bestanden er hårdt, hårdt presset. Skoven bliver fældet, fordi folk mangler brændsel. Derfor sætter vi solfangere op. Det er rigtig godt for klimaet, når de ikke længere brænder træer af, og vi redder unik skovnatur. Samtidig prøver vi at overtale dem til at udnytte energien til at skabe arbejdspladser. Så er jeg ikke så optaget af, om vi kalder det et klimaprojekt, et tigerbevarelsesprojekt eller et udviklingsprojekt.”

Handler det her også om, at det er nemmere at engagere folk i at redde regnskove og orangutanger end i abstrakte klimaforandringer?

”Målet med vores strategi er ikke at få flere penge eller flere medlemmer, det er at skabe resultater. Men jeg tror, den krise, vi ser med dyrene og naturen nu, vil få mere opmærksomhed. Jeg har været ude og holde mange foredrag og oplæg over sommeren på musikfestivaler og alle mulige steder, og folk bliver virkelig bekymrede over at høre, hvor alvorlig situationen er. Mange siger, ”Gud, jeg troede problemet med regnskovene var fikset.” Vi har også kunnet se på vores sociale medier, at når vi har de her forfærdelige nyheder, bliver det virkelig delt bredt.”

Danske tun og danske politikere
Verdensnaturfondens kurs tilbage mod det nære indebærer også, at de danske fisk, skove og politikere skal tilbage i søgelyset.

”Vi er så småt begyndt. Her i sommer har vi været ude og mærke danske tun. Tunen har været i danske farvande før, sidste gang den var her, var der ingen, der beskyttede den, så den blev overfisket og forsvandt. Nu er vi der. Vi vil finde ud af, hvor de er, hvor mange der er, og hvor de kommer fra, så vi kan beskytte dem bedre,” fortæller Bo Øksnebjerg.

Han har også en klar plan om, at organisationen skal markere sig mere i den hjemlige politiske debat.

”Vi har arbejdet meget intensivt med havet, men ellers har vi ikke været vanvittigt aktive eller synlige i dansk naturpolitik i mange år. Nu går vi tilbage i dansk naturpolitik, for vi bliver nødt til at være med der, hvor beslutningerne bliver taget,” siger han.

Regeringen har ingen plan
Bo Øksnebjerg tager forskud på strategien med en opsang til VLAK-regeringen:

”Der var en periode i 1980-90’erne, hvor virksomheder og politikere virkelig tog ansvar, og vi så en forbedring for naturen, men politikerne er blevet mindre ambitiøse de seneste år, og vi ser det i naturen. Danmark har forpligtet sig i FN-regi til at nå 20 naturmål i 2020, men i foråret gik miljøminister Esben Lunde ud og sagde: ”Vi når ikke målene.” Regeringen har ikke en gang lagt en ny plan for, hvornår den så vil nå dem. Vi har simpelthen en opgave i de grønne organisationer i at få fjernet den her ligegyldighed hos politikerne.”

Hvad skulle regeringen kaste sig over at gøre, hvis du bestemte?

”Den skal arbejde med nogle sammenhængende planer for naturen i stedet for at sidde og polere lidt på toppen af lovgivning fra 80'erne og 90'erne. Vi har brug for helt ny lovgivning og nye tiltag for at imødekomme den trussel, vi står med,” siger Bo Øksnebjerg. 

Han vil gerne med til bords, hvis nogen vil følge op på svundne tiders miljøplaner.

”Jeg ville rigtig, rigtig gerne, at vi blev mere ambitiøse på biodiversiteten. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi kom op i helikopteren i stedet for at se lidt på Amager Fælled her, lidt på regler for fredskov der og lidt på havmiljøplaner her. Der mangler en ny masterplan, som vi burde lave i fællesskab.”

Forrige artikel Ekspert: EU-lande føler sig hævet over loven Ekspert: EU-lande føler sig hævet over loven Næste artikel Se listen: Regeringens spinfolk får bonus Se listen: Regeringens spinfolk får bonus
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.