Debat

V: Regeringen mangler en plan for vores psykisk sårbare unge

Regeringen har for tredje gang udskudt den 10-årsplan for psykiatrien, som de gik til valg på. Samtidig bliver rekordmange børn og unge henvist til psykiatrien med symptomer på psykisk mistrivsel. En samlet plan for vores psykiatri kan ikke vente, skriver Jane Heitmann (V) og Ellen Trane Nørby (V).

Vi er dybt bekymrede for, hvad den
manglende plan for psykiatrien får af konsekvenser for vores børn og unge, skriver Jane Heitmann og Ellen Trane Nørby. 
Vi er dybt bekymrede for, hvad den manglende plan for psykiatrien får af konsekvenser for vores børn og unge, skriver Jane Heitmann og Ellen Trane Nørby. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Ellen Trane Nørby
Jane Heitmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Corona har været et kæmpe forstørrelsesglas på psykiatriens udfordringer, især på de udfordringer, som vores sårbare unge kæmper med: stress, angst, depression, OCD, psykoser, spiseforstyrrelser, selvskade, selvmordsforsøg, ensomhed og mere til.

Ja, listen er lang over de udfordringer, som på forskellig vis er blevet meget mere synlige siden 2020. I Region Syddanmark er antallet af henvisninger fra 2019 til 2020 steget med 13 procent, mens det i Region Hovedstaden er steget med hele 27 procent.

Temadebat

Børns mentale sundhed skranter – hvordan løfter vi den?

Adfærdsproblemer, overdreven angst og depression. Det er bare nogle af de psykiske udfordringer, som danske børn lider af.  

En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at mindst 16 procent af 0-9-årige børn oplever betydelige mentale helbredsproblemer, hvoraf 8 procent bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom i hospitalsvæsnet, inden de fylder ti år. 

Det kan have vidtrækkende følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser, både for børnene, deres familier og samfundet.  
 
Altinget Børn spørger i denne temadebat relevante aktører om, hvem der har ansvaret og kompetencerne til at løfte danske børns psykiske sundhed. 
 
Her er den foreløbige liste over deltagere:  

  • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår 
  • Lars Gaardhøj (S), formand, psykiatri- og socialudvalget, Danske Regioner 
  • Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden 
  • Carsten Lyng Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst
  • Jane Heitmann (V), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Ellen Trane Nørby (V), børneordfører og medlem af Folketinget
  • Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
  • Julie Skovsby (S), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Mads Engholm, landsformand, Bedre Psykiatri 
  • Signe Færch, fungerende næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Meldingerne herfra er, at vi er langt ud over, hvad man kan betegne som mistrivsel. 

10-årsplan for psykiatrien udskudt – igen!

Vi undrer os over, at den socialdemokratiske regering for tredje gang har udskudt den 10-årsplan for psykiatrien, som de gik til valg på, med en undskyldning om corona-situationen. Det er ikke fordi, at vi i Venstre er uenige i, at der er behov for indsatser, hvor vi har både det lange og korte lys på. Vi gik også til valg på en ny 10-årsplan, som afløser for VLAK-regeringens 7-årsplan. Men psykisk sygdom går jo ikke på standby under en krise, tværtimod.

Meldingen fra den socialdemokratiske regering er i skrivende stund, at det såkaldte udfordringsbillede, som skal danne grundlag for drøftelserne omkring en ny 10-årsplan, tidligst er færdigt ultimo 2021. Det betyder reelt, at vi først kommer til forhandlingsbordet tidligst primo 2022.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Vores børn og unge har ærligt talt fortjent bedre.

For hele gruppen af sårbare unge står i en situation, der kalder på handling nu. Der er massive udfordringer i sektorovergangene, hvor alt for mange unge må vente alt for længe på behandling.

Vi så blandt andet gerne, at de alment praktiserende læger får langt bedre mulighed for straks-henvisninger til privatpraktiserende psykiatere, så både børn og forældre hurtigt kan få afklaret, hvilken vej behandlingen eller indsatsen peger.

PPR-tilbud skal ensartes og udbredes i kommunerne

Da vi i VLAK-regeringen havde ansvaret for danskernes sundhedsvæsen foreslog og afsatte vi med vores sundhedsreformudspil penge til, at der kunne oprettes flere ydernumre i børne- og ungepsykiatrien, så netværket af behandlingssteder, hvor familier kan få hjælp landet over, blev mere fintmasket.

Desværre er planen for styrkelse af området nu lagt i mølposen, og i stedet venter vi nu på, at sundhedsministeren kommer med et sundhedsreformudspil.

Vi har i skrivende stund ventet i mere end to år.

Sandheden er jo, at jo før der bliver stillet den rigtige diagnose eller fundet vejen for det videre forløb, desto bedre. Vi skal huske på, at der er en stor gruppe unge, som slet ikke hører til i psykiatrien, men som vil kunne komme godt videre med en målrettet indsats i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Venstre ønsker en styrkelse af PPR, så det sikres, at børn og unge kan få mindre behandlingstilbud som for eksempel samtaleterapi og kognitive behandlingsforløb i PPR-regi.

Der bør i samtlige kommuner være en akut-linje i PPR-regi, så børn og deres forældre ikke som i dag – alt for ofte – ender med at vente i månedsvis på råd og vejledning, mens situationen forværres, og barnet eller den unge kommer længere og længere væk fra skole og ungdomsliv. 

Enhver kan sige sig selv, at når man lukker et offentligt behandlingstilbud ned, og behandlingen herefter udelukkende kan foregå i privat regi, vil der være en gruppe patienter, som kommer til kort.

Jane Heitmann (V) og Ellen Trane Nørby (V)
Psykiatriordfører og børneordfører

Det er et frustrationselement, at PPR i dag er organiseret meget forskelligt i kommunerne. For os er det helt afgørende, at vi får sikret langt mere ensartethed og faglig tyngde i PPR’s forskellige tilbud og organisering. Det arbejde igangsatte vi som VLAK-regering og afsatte 120,4 millioner til indsatsen, men også på det punkt har der efterfølgende ikke været vilje til at udvide initiativet, så alle 98 kommuner kan komme med.

Afgørende med en samlet plan

Et andet eksempel på udfordringer, som trænger sig på, er hele spiseforstyrrelsesområdet. Særligt nu, hvor regeringen har valgt ikke at videreføre bevillingen til behandling af mennesker med BED (overspisning), står denne sårbare gruppe patienter nu uden et offentligt behandlingstilbud efter nytår.

Det er en behandlingsmæssig katastrofe og social ulighed i sundhed, når det er værst. For enhver kan sige sig selv, at når man lukker et offentligt behandlingstilbud ned og behandlingen herefter udelukkende kan foregå i privat regi, vil der være en gruppe patienter, som kommer til kort.

Vi er i Venstre dybt bekymrede for, hvad den manglende plan for psykiatrien får af konsekvenser for vores børn og unge. Det er helt afgørende, at vi får en samlet plan, så vores børn og unge ikke tabes mellem to stole eller afvises af regionernes behandlingstilbud, uden der samtidig er en plan for det videre forløb.

Det vil være et kæmpe svigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00