Bæredygtigt byggeri, parallelsamfund og buldrende boligpriser: Her er seks nedslag i det boligpolitiske forår

Det boligpolitiske forår har budt på bæredygtigt byggeri, parallelsamfund og buldrende boligpriser. I det følgende kan du læse Altingets bud på seks væsentlige nedslag fra det boligpolitiske forår:

CO2-loftet blev besluttet – og strategien lagt

Inden nytåret havde boligminister Kaare Dybvad Bek fremlagt sit udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri, der skulle bringe byggeriet ind i en "ny grøn æra".

Her tiltrak det sig hurtigt negativ fra både erhvervslivet og flere politiske partier, at ministeren lagde op til at indføre et CO2-loft i byggeriet fra 2027. Det var alt for sent, lød det fra flere sider.

Derfor var det ikke nogen stor overraskelse, at den endelige aftale indfører loftet tidligere end foreslået. Det bliver således fra 2023, at bygherrer, arkitekter og entreprenører skal udarbejde livscyklusanalyser og overholde krav til maksimal CO2-udledning.

CO2-loftet er dog kun én del af den nye strategi for bæredygtigt byggeri. Du kan læse mere om den nye strategi her – og læse boligministerens refleksioner over aftalen her.  

Boligpriserne buldrede – men regeringen tøvede

De galopperende boligpriser gav i løbet af foråret boblebekymrede økonomer nervøse trækninger, men indtil videre har regeringen afvist at sætte ind.

Både Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd har ellers anbefalet prisdæmpende indgreb, men i tråd med anbefalingerne fra De Økonomiske Vismænd foretrækker erhvervsminister Simon Kollerup (S) at afvente den videre prisudvikling.

Det vil han, har han op til sommerferien meddelt, gøre over de næste tre måneder, hvorefter han vil svare på, om han vil følge anbefalingen fra Det Systemiske Risikoråd.

Boligminister fik et større ansvar

Med sammenlægningen af Indenrigs- og Boligministeriet blev Kaare Dybvad Bek rykket en plads frem i regeringsgeledderne med forfremmelsen til indenrigs- og boligminister. 

Her fik han et stort medansvar for at gøre regeringens ambition om at udjævne forskellene mellem land og by i Danmark til virkelighed.

Du kan læse denne analyse fra Altingets kommunalredaktør, hvis du er nysgerrig på, hvilke opgaver Kaare Dybvad Bek ellers fik på skrivebordet ved sin forfremmelse. 

Sammenlægningen betød også, at planloven blev flyttet fra Miljøministeriet til Indenrigs- og Boligministeriet. 

Lynetteholmen blev til lov

Det enorme anlægsprojekt i Københavns havn, Lynetteholmen, blev med vedtagelsen af anlægsloven for den første del af projektet i begyndelsen af juni en realitet.

Den gav By & Havn ret til at begynde anlægsarbejdet og jordopfyldningen i Københavns havn, der på sigt skal danne grundlag for en helt ny bydel i hovedstaden.

Det var dog ikke nogen let proces at nå dertil. Allerede i december udgav By & Havn en miljøredegørelse for projektet, der af både miljøforkæmpere og retseksperter blev anklaget for at gøre brug af den såkaldte salamimetode, hvor store anlægsprojekter vurderes i mindre bidder for at få det samlede projekt til at se mindre skadeligt ud.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) forsikrede derfor under førstebehandlingen af anlægsloven, at de samlede effekter af projektet skal undersøges løbende. 

Du kan her læse Altinget Hovedstadens redaktørs analyse af, hvilke spørgsmål der opstår, efter at anlægsloven er blevet vedtaget. 

Parallelsamfundslovgivningen fik nyt lag

Ud af det blå præsenterede regeringen i marts sit udspil til, hvordan et nyt lag i parallelsamfundslovgivningen kan sikre, at gode boligområder ikke udvikler sig i negativ retning.

Det skulle ske ved hjælp af en ny forebyggelsesliste over 58 boligområder, hvortil Kaare Dybvad Bek ville stramme kommunernes adgang til at anvise boligsøgende borgere samt ved at lade ressourcestærke borgere komme foran i køen til områderne. 

Sådan så det også ud i den aftale, der i juni blev indgået med forligskredsen bag den oprindelige parallelsamfundspakke. 

Du kan læse mere om aftalen her – eller læse interview med indenrigs- og boligministeren om de næste skridt i hans kamp mod parallelsamfund her. 

Problemerne med ejendomsvurderingssystemet fortsatte

Det blev fra regeringen meldt ud som en positiv nyhed, at de første nye ejendomsvurderinger til efteråret vil blive sendt ud til 50.000 boligejere. Men i den rapport fra statens it-tilsyn, der fulgte med nyheden, var tonen anderledes negativ.

Her skrev tilsynet blandt andet, at der skal "radikale ændringer" i arbejdsprocessen til, hvis alle landets boligejere skal have opdaterede offentlige vurderinger fra 2024, hvor opkrævningen af nye boligskatter planmæssigt skal begynde.

Du kan læse mere om sagen her.