Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.

Torsdag blev boligminister Kaare Dybvad (S) (tv.) udnævnt til ny indenrigs- og boligminister.
Torsdag blev boligminister Kaare Dybvad (S) (tv.) udnævnt til ny indenrigs- og boligminister. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er en tung ansvarsportefølje Danmarks nye indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, overtager fra sine ministerkollegaer Astrid Krag og Simon Kollerup.

Med torsdagens ministerrokade gav statsminister Mette Frederiksen (S) den hidtidige boligminister hele indenrigsministeriet samt en håndplukket buket af opgaver fra Erhvervsministeriet herunder ikke mindst planloven.

Med sit nye ministerium får Kaare Dybvad dermed fingrene dybt ned i det maskineri, som omsætter politiske visioner og beslutninger til konkrete forandringer rundtom i hele landet.

Det er noget han allerede har erfaring med som boligminister med ansvar for den almene boligsektor, parallelssamfundsindsatser samt byggeri- og bygningslovgivning.

Med Indenrigsministeriet får han en central rolle for det kommunale Danmark, hvor han ikke bare skal administrere den kommunale og regionale økonomi, men også vil få en stor kontaktflade til ikke mindst landets 98 borgmestre.

Læs også

Og så er der hele planlovs- og landdistriktsområdet, som både er med til at sætte rammerne for den fysiske indretning af samfundet og understøtter et hav af ultralokale udviklingsprojekter spredt ud over hele landet.

På hans bord ligger allerede nu flere opgaver og venter.

Evaluering af planloven
Socialdemokratiet indgik i 2016 en aftale om en større modernisering af planloven med den daværende V-regering.

Her blev der givet nye muligheder for at udlægge sommerhusgrunde, rammerne for kystnære omårder blev lempet og kommunerne fik et større ansvar for den lokale planlægning. En evaluering af reformen skulle have været præsenteret i sommer, men blev udskudt på grund af coronakrisen, som lagde beslag på erhvervsministerens tid og kræfter.

Nu forventes evalueringen præsenteret i løbet af foråret, og vil dermed kunne åbne ballet for en ny revision af planloven. Sandsynligheden for at tidsplanen holder, kan se større ud nu, hvor opgaven er flyttet over på Kaare Dybvads bord.

I Socialdemokratiets borgmesterbagland er der et ønske om større lokale frihedsgrader og om at se på mulighederne for klimatilpasning og etablering af vedvarende energi.

Nærhed, sammenhæng og uddannelser i provinsen
Arbejdet med en nærhedsreform er en af regeringens store projekter, som handler om alt fra lokal ledelse i den offentlige sektor til en mere overordnet decentraliseringsdagsorden. Der er ikke tale om en klassisk reform, men nærmere om en rød tråd og ramme for mange forskellige initiativer.

Kaare Dybvad er kendt for sin kritik af tidligere tiders centraliseringsreformer af den offentlige sektor, og tilbyde en stærk værdifunderet stemme i diskussionen om, hvordan der kan og skal skabes bedre sammenhæng på tværs af landet.

Blandt regeringens kendte initiativer de kommende måneder er etableringen af nye uddannelsesmuligheder uden for de større byer. Det ligger dog som udgangspunkt ikke på Kaare Dybvads bord, men hos hans ministerkollega Ane Halsboe-Jørgensen (S) i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men der er også plads til, at der kan komme flere initiativer på programmet inden for dagsorden om ’sammenhæng’ og ’nærhed’.

Parallelsamfund og bæredygtigt byggeri
Som boligminister har Kaare Dybvad været dybt involveret i at fortsætte og følge udmøntningen af den store ghettoaftale og opgøret med parallelsamfund, som blev iværksat med en bred politisk aftale i 2018.

Det arbejde kommer til at fortsætte sammen med diskussioner om ghettolisterne og de konkrete indsatser, der er blevet og vil blive sat i værk i de berørte boligområder.

På den korte bane skal Kaare Dybvad også videre i sit arbejde med en ny strategi for bæredygtigt byggeri, som han præsenterede regeringens udspil til i december. Det handler både om, hvordan man kan reducere energiforbruget i nye bygninger og begrænse klimaaftrykket fra byggematerialerne og selve byggeprocessen.

Og så skal der blandt andet også se på mulighederne for at stille CO2-krav i forbindelse med udbud af anlægsprojekter.

Ny fast mand ved økonomiforhandlinger
En indenrigsminister er på mange måder også kommunernes minister.

Det er indenrigsministeriets dør mange borgmestre jævnligt banker på, når de er utilfredse over en eller anden skævhed i den kommunale udligningsordning eller skal overbevise en regering om, hvorfor netop deres kommune bør have et særligt økonomisk tilskud.

Som indenrigsminister kommer Kaare Dybvad også til at flankere finansminister Nicolai Wammen (S), når der senere på foråret skal forhandles økonomiaftale med KL og kommunerne. Aftalesystemet er en krumtap i udviklingen af den danske velfærdspolitik og de praktiske myndighedsopgaver, som landets 98 kommuner administrerer

Som fast mand ved bordet med den garvede departementschef Sophus Garfiel som sin nye højre hånd er Kaare Dybvad sikret en central rolle og opgave med at drive og udvikle den offentlige sektor.

Kommunernes minister skal varme op til valg
Rollen som indenrigsminister giver taletid på en række områder, som vedrører det kommunale og lokale Danmark. Den platform kan Kaare Dybvad bruge til at tale regeringens projekt om at skabe større sammenhæng og nærhed op frem mod kommunalvalget til november.

Socialdemokratiet står stærkt i hovedparten af de største byer, men har fortsat svært ved at matche Venstre i en lang række produktions- og landkommuner i ikke mindst Jylland.

Men Venstre er i krise og en række af partiets stærke borgmesterprofiler stopper ved det kommende valg. Her kan regeringen håbe, at Kaare Dybvad kan stille sit parti stærkere, når der skal fanges stemmer i de oprørte vande.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion