Kaare Dybvad om de store arbejdsfri boliggevinster: ”Det er i strid med velfærdssamfundets grundetik”

Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) er alt andet end tilfreds med, at man kan tjene flere penge på at eje sin bolig end på at arbejde. Alligevel er han ikke parat til at indføre et system med beskatning af gevinsterne.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S): "Det er da mærkværdigt, at omkring halvdelen af Nørrebros toværelses lejligheder er ejet af folk, der bor uden for kommunen, og hvor top 3 har postnumre i Hellerup, Charlottenlund og Frederiksberg." 
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S): "Det er da mærkværdigt, at omkring halvdelen af Nørrebros toværelses lejligheder er ejet af folk, der bor uden for kommunen, og hvor top 3 har postnumre i Hellerup, Charlottenlund og Frederiksberg." Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Erik Holstein

Med Kaare Dybvad Bek (S) som boligminister har statsminister Mette Frederiksen (S) indsat en socialdemokratisk ideolog som øverste ansvarlig for danske boligmarked. En mand, der er kendt for at værne om sammenhængskraften i det danske samfund, hvad enten vi taler om uddannelsesmæssig, geografisk, kulturel eller boligmæssig sammenhængskraft.

Men de sidste 25-30 års udvikling har udfordret sammenhængskraften. For boligmarkedet bliver stadig mere opdelt mellem forskellige samfundsgrupper, der bosætter sig sammen med ligesindede.

Usund udvikling
Udviklingen er drevet frem af en sand priseksplosion i de store byer. Der er opstået en hidtil uset økonomisk ulighed mellem dem, der har fået store boliggevinster og dem, der ikke har. En udvikling, der i direkte modstrid med regeringens erklærede mål om at bekæmpe uligheden.

Kaare Dybvad ser den stigende ulighed på boligmarkedet som direkte usund:

”Udviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet er kendetegnet ved, at folk tit tjener penge, som de ikke har arbejdet for at tjene. Det er i modstrid med velfærdssamfundets grundetik.”

”Velfærdssamfundet er et ”Arbejdets samfund”, et samfund der er bygget på arbejdsetik, men som til gengæld sørger for, at folk får ordentlige chancer, uanset hvor de kommer fra. Det er en samfundsform, der er vokset ud af den skandinaviske protestantisme,” siger Dybvad med henvisning til filosoffen Max Weber, der skrev bogen ”Den protestantiske etik og kapitalismens ånd”. 

Dybvad tilføjer:

”Det har været grundlaget for velfærdssamfundets opbygning, og derfor er det selvfølgelig et problem, hvis man kan tjene en masse penge på eje noget ude at lave noget. For så hænger vores model jo ikke sammen.”

Den svenske model
Er det så ikke urimeligt, at der er en skat på 40-50 procent på arbejdsindkomst og 0 procent skat på boliggevinster?

”Joh, men der er jo skat på boligejerskab. Og hvis din bolig stiger i værdi, kommer du til at betale højere boligskatter.”

”I Sverige har de en model, hvor man skal betale 22 procent af gevinsten, den dag man trækker sig ud af ejerboligmarkedet. Det har bare vist, at det ikke er en særlig effektiv måde til at dæmpe prisstigningerne på.”

”For et par år siden viste en analyse, at svenske boliger over 10 år var steget tre gange så meget som danske boliger. Og Stockholm har i dag en kvadratmeterpris, der er 42 procent højere end i København.”

Men er det ikke rimeligt at beskatte boliggevinster, når man betaler så høj en skat af sit arbejde?

”Det kommer vi også til at gøre med den nye boligskat, der bliver indført i 2024. Man bliver beskattet relativt højt af boligens værdi, men hvis man ikke kan betale nu og her, får man mulighed for at indefryse skatten, indtil den dag, man sælger sin bolig.”

”Hvis man sammenligner Danmark med lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Østrig og Holland, så har vi væsentligt højere boligskat, end de har.”

Sammenligningen med andre lande ændrer ikke ved, at der er opstået en enorm økonomisk ulighed mellem ejere og lejere i de større byer. Den udvikling er der ifølge boligministeren to veje til at ændre på.

”Den ene er at beskatte, og det kommer vi til at gøre i 2024, specielt over for ejerlejligheder, som er den boligtype, der er steget mest. Det er blevet udskudt, men det kommer. Og så fik vi strammet op på reguleringen af det private udlejningsbyggeri sidste år.”

Siger Kaare Dybvad – og tilføjer et aspekt, han flere gange vender tilbage til:

”Helt grundlæggende handler det også om at ændre udbuddet. Det er en lidt underbelyst diskussion, men det har en enorm betydning for prissætningen om, der bliver bygget 1.000 eller 5.000 nye boliger i København om året. Jeg anerkender fuldt ud, at noget handler om regulering. Men udbuddet er også en vigtig faktor.”

Frygten for boligejerne
Forfatteren og debattøren Lars Olsen har i forbindelse med sin nyeste bog ”Rige børn leger bedst” udtalt, at Socialdemokratiet har ”et traume” i forhold til boligbeskatning.

Lars Olsen har gennem mange år peget på udviklingen på boligmarkedet som en af de grundlæggende årsager til, at befolkningen i stigende grad bliver opdelt i enklaver. Lars Olsen er interessant, fordi han har givet inspiration til den dominerende socialdemokratiske tendens med Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye, Peter Hummelgaard - og Kaare Dybvad.

Hvis man kan tjene en masse penge på eje noget ude at lave noget, hænger vores model jo ikke sammen.

Kaare Dybvad Bek (S)
Bolig- og indenrigsminister

Ifølge Lars Olsen går ”det socialdemokratiske boligtraume” helt tilbage til afstemningen om jordlovene i 1963. Dengang vandt Venstre og Konservative en folkeafstemning efter en håndhændet kampagne, hvor de beskyldte den daværende SR-regering for ”socialisering af privat ejendom”. En plakat med en sort hånd, der tog den lille mands hus, blev ikonisk. 

Har Lars Olsen ikke en pointe der?

”Min mor var otte år gammel, da der blev stemt om jordlovene…så,” griner Dybvad.

Men er frygten for boligejernes reaktion ikke den reelle grund til, at der ikke bliver skredet ind over for de store arbejdsfri gevinster?

”Man kunne naturligvis beskatte mere, men nu har vi jo lavet en bred aftale fra 2024, hvor økonomerne vurderer, at det vil betyde prisfald på især ejerlejligheder.”

”Jeg er helt med på, at sådan som boligmarkedet i København er i øjeblikket, så får man nogle eksempler, der virker helt tossede, hvor folk har tjent mange penge på kort tid. Og det er uholdbart. Sådan kan det ikke fortsætte i mange år”

”Men de fleste, der køber en bolig i Kolding eller Slagelse, de køber en bolig til en rimelig pris og bor i den, fordi de gerne vil have et familieliv der. Det er det normale.”

Centralisering og boligmangel
Mens Kaare Dybvad ikke er udpræget ivrig for at øge boligbeskatningen, peger han på strukturelle årsager, der har været med til at banke boligpriserne i vejret i byer som København og Århus. 

”Boligpriserne i København er i høj grad et resultat af den meget kraftige centralisering, man lavede siden 00’erne. Man har voldsomt udvidet studenteroptaget på universiteterne, samtidig med man har centraliseret universitetsuddannelserne.”

”På ti år gik du fra 12.800 til 26.500, der blev uddannet hvert år. En betragtelig del af dem bosætter sig i København eller Frederiksberg Kommune. Når man ikke bygger tilsvarende, så lægger det jo et megastort pres på boligpriserne i byen.”  

”Hvis man ikke havde oppustet de uddannelser så voldsomt – og hvis man havde fordelt uddannelsesstederne bredere i landet - havde der ikke været det samme pres på boligpriserne i hovedstaden.”

Mange af de nye studerende i København fik fodfæste på boligmarkedet på grund af forældrekøb, der i mange år gav en skattefordel til forældrene. Det beslaglagde mange boliger og pressede priserne op.

Hvorfor er det rimeligt, at man skal kunne komme lettere ind på boligmarkedet, fordi man har velstående forældre?

”Derfor har vi også fjernet skattefordelene ved forældrekøb. Men det er da mærkværdigt, at omkring halvdelen af Nørrebros toværelses lejligheder er ejet af folk, der bor uden for kommunen, og hvor top 3 har postnumre i Hellerup, Charlottenlund og Frederiksberg.”

Andelsboliger på himmelflugt
Det er dog ikke kun ejerboligmarkedet, der har haft massivt stigende priser. Det gælder også dele af andelsboligmarkedet i de store byer. De er eksempler på andelsboliger, hvor prisen er blevet tidoblet i løbet af de sidste 20 år.

Det er vel også med til at udelukke folk fra boligmarkedet i de store byer?

”Ja, det er det. Men diskussionen om andelsboliger er lidt mærkelig, for det er galt uanset, om det går den ene eller den anden vej.  Så sent som sidste år, var der påstande om, at bunden ville gå ud af andelsmarkedet, fordi vi lavede indgrebet mod Blackstone. Det hænger måske sammen med, at mange journalister bor i andelsboliger.”

Boligpriserne i København er i høj grad et resultat af den meget kraftige centralisering.

Kaare Dybvad Bek (S)
Bolig- og indenrigsminister

Indgrebet mod kapitalfonden Blackstone og andre spekulanter, skulle forhindre kortsigtede spekulationer og massive huslejestigninger i det private udlejningsbyggeri, men der var påstande om, at det også ville føre til massive fald på andelsmarkedet. Den påstand holdt mildt sagt ikke stik.   

Trods prisstigningerne ser Dybvad andelsboliger som et godt alternativ:

”Det er selvfølgelig forskelligt, hvilket politik den enkelte andelsbolig fører, og i hvilket omfang man vil kapitalisere gevinsten. Men andelsboligerne er stadig billige mange steder.”

Med Himmelekspressen som genbo
Det er ikke kun på ejer- og andelsboligmarkedet, der er sket noget med boligpriserne. I de større byer er også huslejerne steget drastisk i de senere år. I København skal man på det frie marked ofte give 11-12.000 kr. plus varme for en toværelses i et af byens mindre attraktive kvarterer.

Er det acceptabelt, at huslejerne har nået et niveau, hvor folk med almindelige indkomster har svært ved at følge med?

”Nej, jeg synes også, det virker voldsomt,” siger Dybvad, der selv har undret over prisniveauet:

”Jeg kører tit forbi Vasbygade i Valby, hvor der på den ene side af vejen ligger brugte kontormøbler og Himmelekspressen (herberg for hjemløse) – og på den anden side lejligheder, der koster 18.000 om måneden.”

”Hvis vi bygger almene boliger, starter de jo på et helt andet prisleje. Ude I Nordhavnen er der f.eks. almene boliger, hvor man kan få 104 kvm. for 11.000 om måneden. Det er præcis samme lejligheder, som koster 18.000 på det åbne marked. Det er da et problem”      

Hvad skal man gøre for at bremse den udvikling?

”Vi skal have bygget flere af de relativt billige lejligheder. Vi har gjort det muligt for kommunerne at kræve, at hver fjerde bolig skal være almen, når der laves en lokalplan. Det vil vi gerne have sat op til hver tredje, og det skal effektueres bedre end i dag.”

En anden årsag til prisspiralen er, at lejlighederne moderniseres, hver gang, der flytter en ny lejer ind. Er det endt som en fidus for at sætte lejen op?

”Ja, i gennemsnit steg lejen med 87 procent efter modernisering. Nu har vi sænket det beløb, man må sætte lejen op med. Nu må lejen kun stige til noget i stil med det, en nyopført almen bolig koster.”

Selv det fører vel til store huslejestigninger?

”Ja, men her må vi jo tage vores egen medicin: Hvis vi mener, det er billigt at bo for 10-11.000 for 100 kvm. i en almen bolig i Nordhavn, må vi jo også mene, det er billigt at bo for et tilsvarende beløb i privat udlejning på Østerbro.”

Men det betyder alligevel, at en meget stor del af de billige boliger i den private udlejningssektor forsvinder. Det er vel ikke særligt godt set fra din synsvinkel?

”Næh, det er det ikke. Det var også derfor, vi lavede Blackstone-indgrebet. Det har taget toppen af huslejestigningerne, og fået nogle af banditterne til at holde sig væk. Jeg havde gerne set, at vi var gået videre, men det var, hvad vi kunne få flertal for.” 

Huslejestoppet i Berlin
Mønstret på det danske boligmarked kan genfindes over det meste af den vestlige verden, hvor det bliver stadig sværere for almindelige lønmodtagere at bo i den centrale del af de store byer. Som reaktion har bystyret i Berlin indført et femårigt huslejestop.

Hvorfor gør man ikke det i København?

”Huslejestoppet i Berlin er lige blevet kendt ulovligt af den tyske forfatningsdomstol. Jeg synes ellers, det havde noget for sig,” siger boligministeren og tilføjer:

”I Danmark er den ældre boligmasse strammere reguleret end de fleste andre lande, men jeg synes, det giver mening at se på, om der er nogle steder, hvor vi kan beskytte de billige lejeboliger bedre end i dag.”

Så dit svar på de galopperende boligpriser i de store byer er, at der skal decentraliseres mere og bygges mere – og du håber på en prisdæmpende effekt af det forlig, der træder i kraft i 2024. Men Lars Olsens forslag om at tage fat i boligskatterne, vil I ikke røre ved?

”Jeg konstaterer bare, at i Sverige har det ikke hjulpet på priserne at beskatte boliggevinster i stedet for en løbende boligbeskatning. Snarere tværtimod,” siger Kaare Dybvad.

Omkring 60 procent af de danske vælgere er boligejere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00