Bliv abonnent
Annonce
Debat

BAT-Kartellet: Danmark burde være førende indenfor energirenoveringer

Vores erfaringer med energirenoveringer burde kunne udvikle sig til et kæmpe international marked for danske produkter og know-how, skriver Gunde Odgaard.
Vores erfaringer med energirenoveringer burde kunne udvikle sig til et kæmpe international marked for danske produkter og know-how, skriver Gunde Odgaard.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
11. november 2020 kl. 01.30

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gunde Odgaard
Sekretariatschef, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

Tidligere i år bad regeringen den samlede danske byggebranche om at komme med indspil til, hvad vi i bygge- og anlægssektoren kan gøre for at hjælpe den grønne omstilling på vej og reducere udslippet af drivhusgasser.

Det resulterede i 27 forslag, som blev præsenteret til regeringen af Klimapartnerskabet for bygge og anlæg.

Herudover ligger der yderligere 33 forslag, som også vil kunne anvendes af regeringen og folketinget, altså hvis man vil.

Selvfølgelig skal vi have grøn energi. Men jo bedre vi bliver til at spare på energien i bygninger og i byggeriet, jo nemmere bliver det også at nå i mål med udbygningen af vedvarende energi.

Gunde Odgaard
Sekretariatschef, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

Der er desværre ikke meget, der tyder på, at hverken regeringen eller Folketinget kan tage sig sammen til at kigge på de væsentlige og vigtige bidrag i den grønne omstilling, som byggeriet og den eksisterende bygningsmasse kan levere.

Et tilbud, der er for godt til at være sandt
Energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse er velkendt. Derfor må det være en førsteprioritet at sænke energiforbruget i den bygningsmasse, vi allerede har fået bygget.

Imidlertid er det, som om energirenovering er lig med penge ud ad vinduet. Argumentet, vi møder, er, at ”i fremtiden bliver al energi grøn. Den kommer i rigelige mængder. Derfor bliver den billig, og derfor vil det ikke kunne betale sig at energirenovere.”

Det er næsten som at få tilbudt et pyramidespil. Altså når man får et tilbud, der er for godt til at være sandt, så er det nok fordi, at det er forkert.

Regeringen må tage styringen på den grønne omstilling og tage de forslag til sig, som Klimapartnerskabet for bygge og anlæg har præsenteret, og skabe grundlag for, at energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse spiller den primære rolle i den grønne omstilling. 

Det er ikke engang noget, der koster statskassen særlig meget. Modsat andre klimapartnerskaber har vi været meget forsigtige med ikke at belaste statskassen yderligere.

Danmark sidder i en boble for sig selv
Det er som om, at visdommen på Slotsholmen i øjeblikket er, at den energi, man bruger, er den billigste. Vi andre gik ellers og troede, at den energi, vi ikke brugte, var den billigste.

Selvfølgelig skal vi have grøn energi. Men jo bedre vi bliver til at spare på energien i bygninger og i byggeriet, jo nemmere bliver det også at nå i mål med udbygningen af vedvarende energi. Jo lettere bliver det også at hjælpe de meget energitunge produktionsvirksomheder i mål med deres grønne omstilling.

Det er faktisk som om, at Danmark sidder lidt i en boble helt for sig selv. En boble der ikke er skabt af coronavirussen.

Når man kigger på, hvad der foregår på EU-niveau, så har man et Energieffektiviseringsdirektiv, hvor langsigtede renoveringsstrategier af den eksisterende bygningsmasse spiller en central rolle.

Det samme er tilfældet i Bygningsdirektivet og i det seneste tiltag fra EU-Kommissionen ”Renovation Wave”.

Det er beslutninger og målsætninger, som den danske regering har været med til at vedtage. Men som man åbenbart ikke nødvendigvis har tænkt sig at spille aktivt med på gennemførelsen af.

Vi skal sætte os på den grønne bygningsdagsorden
Når man tager et blik på verdens store byer og ser på, hvordan de vil løse deres udfordringer med grøn omstilling, så kan man for eksempel kigge på den organisation, der hedder C40.

C40 består af nogle af verdens største byer, og efterhånden er der også kommet mindre byer med. Her prøver man at løse udfordringen med den grønne omstilling på en række fronter. 

Læs også

C40 kalder det ”clean construction”, og også her spiller energirenovering en hel central rolle for verdens storbyer i forhold til at komme i mål.

I betragtning af at vi i Danmark har nogle af verdens førende firmaer i forhold til de energirenoveringsløsninger (producenter, arkitekter, ingeniører og udførende), som kan og skal foretages, og i forhold til at vi faktisk har en ret høj standard i vores bygningsmasse i Danmark, en kortlagt bygningsmasse, så er det faktisk vildt underligt, at vi fra dansk side ikke prøver at sætte os på den grønne bygningsdagsorden og det delelement heraf, der hedder energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

Vi har alle muligheder for at være toneangivende
Vi burde have alle muligheder for at være de toneangivende og for at udvikle et kæmpe internationalt marked for danske produkter, dansk know-how og systemeksport.

Her tænker vi ikke mindst på erfaringerne fra de systematiske renoveringer, som igennem årtier er forekommet i de almene boliger med støtte fra Landsbyggefonden.

I foråret lykkedes det heldigvis at få aktiveret større midler for Landsbyggefonden ,end der var lagt op til i boligforliget. Samtidig lykkedes det at få gjort Landsbyggefonden ”grøn”. Dette skal fortsætte.

De erfaringer, der ligger her, burde med lethed i kombination med førende danske virksomheder kunne skabe grobund for eksport, ikke bare af produkter, men også i forhold til systemleverancer, og for hvordan man griber omfattede energirenoveringer an.

Man kan håbe, at der bliver lidt tid til eftertænksomhed i regeringskontorerne, så man vil slå et slag for, at energirenovering bliver en drivende kraft i den grønne omstilling, også i Danmark. Det er det faktisk allerede i resten af verden.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026