Debat

Klimarådet: Energibesparelser i bygninger er afgørende for den grønne omstilling

DEBAT: Indsatsen for at spare på energien bør stadig være i fokus i klima- og energipolitikken i dag og fremover, men der er brug for en balanceret tilgang, hvor der for den enkelte bygning ses på fordele og ulemper ved energirenovering, skriver Per Heiselberg.

Der er fortsat et klimamæssigt argument for at energirenovere bygninger, da vi endnu ikke har en fossilfri el- og varmeproduktion, skriver Per Heiselberg.
Der er fortsat et klimamæssigt argument for at energirenovere bygninger, da vi endnu ikke har en fossilfri el- og varmeproduktion, skriver Per Heiselberg.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Heiselberg
Medlem af Klimarådet og professor ved Aalborg Universitet

Udfordringen ved at reducere drivhusgasudledningerne og nå til et klimaneutralt samfund senest i 2050 kræver en ambitiøs omstilling i alle sektorer. For at løse denne udfordring skal vi både effektivisere vores nuværende energiforbrug og omstille til nye energikilder og nye praksisser.

Et generelt lavere energiforbrug reducerer i sig selv omkostningerne for samfundet til udbygning med vedvarende energi og udbygning af ny infrastruktur til el og varme.  

For at nå målet om 70 procent reduktion i drivhusgasudledningerne i 2030, anbefaler Klimarådet en ambitiøs udfasning af olie- og gasfyr samt en omstilling til vedvarende energi i de kollektive forsyninger. 

Flere analyser viser, at en balanceret renoveringsindsats kan reducere omkostningerne ved den grønne omstilling betydeligt

Per Heiselberg
Medlem af Klimarådet og professor ved Aalborg Universitet

Renovering kan reducere omkostninger 
I takt med at andelen af fossile brændsler i energiforsyningen bliver mindre, vil potentialet for drivhusgasreduktioner ved energibesparelser naturligvis tilsvarende reduceres, men der er endnu ikke tale om en fossilfri el- og varmeproduktion.

Der er således fortsat et klimamæssigt argument for at energirenovere vores bygninger. 

Flere analyser viser, at en balanceret renoveringsindsats kan reducere omkostningerne ved den grønne omstilling betydeligt, og at bygninger i Danmark generelt energirenoveres i et lavere tempo, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt.

Dette er især tilfældet i den offentlige sektor, hvor vi har et renoveringsefterslæb på skoler, børnehaver og andre offentlige bygninger. Regeringen har grundet coronakrisen ophævet kommunernes anlægsloft i 2020 og hævet beløbet i 2021, og dette kan udgøre et skridt på vejen.

God balance
I Klimarådets analyse om 70-procentsmålet anbefaler rådet, at det bør undersøges, om investeringer i energieffektivisering og bedre indeklima kan undtages permanent fra anlægsloftet, hvis investeringerne betaler sig hjem inden for en given årrække. 

På den anden side findes der også meget dyre energirenoveringer, som ikke bør igangsættes på baggrund af et ønske om at opfylde klimamålsætningerne på en billig måde. Det er derfor også vigtigt med en god balance, som ikke går for langt med krav til bygningsrenovering. 

Foruden de direkte energibesparelser, der kan ses på varmeregningen, påvirker energirenovering af bygninger mange aspekter af vores samfund og hverdag. Jeg vil her gerne fremhæve fire vigtige forhold. 

Energibesparelser kan være meget værd 
For det første vil et reduceret energiforbrug i bygninger have en række fordele i energisystemet. Det kræver en betydelig andel af Danmarks samlede energiforbrug at opvarme bygningerne.

Ved at reducere forbruget opnår vi effektivitetsforbedringer både i den individuelle opvarmning og i el- og fjernvarmeforsyningen og kan spare omkostninger til udbygning af infrastruktur inden for el og varme.

Lavere temperaturkrav til vandet i radiatorerne giver også bedre muligheder for at bruge vedvarende energikilder.

Læs også

Som et andet forhold bør renoveringsindsatsen også ses i et bredere livscyklusperspektiv. Der udledes drivhusgasser både i produktionen af energi, herunder også den grønne af slagsen, da produktionen af energianlæg også udleder drivhusgasser, såvel som i produktionen af materialer til brug for energirenoveringer.

Den grønneste energi er således ikke nødvendigvis den energi, vi ikke bruger. Det afhænger af en lang række forhold. Derfor er fokus på hele værdikæden og på hvilke bygningsmaterialer, der anvendes, absolut nødvendig.

Gode jobeffekter og forbedret sundhed 
For det tredje repræsenterer en øget energirenoveringsindsats et politisk håndtag med gode jobeffekter. Dette kan derfor udgøre et vigtigt element i en grøn genopretning af økonomien. Dette understreges også af EU-Kommissionen i den nyligt fremlagte strategi om en ’Renovation Wave’ i Europa.

For det fjerde vil en større indsats med bygningsrenovering desuden have en positiv effekt på indeklimaet med forbedret sundhed, bedre indlæringsevne i skolerne og højere produktivitet på arbejdspladserne som følge.

’Når nu vi er i gang…’
Energirenoveringer er betydeligt billigere at foretage, når bygninger i forvejen renoveres eller forbedres. Da vinduer, mursten og andre bygningskomponenter generelt har en lang levetid, opstår muligheden sjældent. Forpasser vi muligheden nu, kommer næste mulighed – eller vindue – først om mange år og potentielt først efter 2050.

Det er afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling, at vi kontinuerligt og vedholdende foretager energirenoveringer i den del af de danske bygninger, hvor det kan hjælpe til at nå vores klimamål på en omkostningseffektiv måde.

Dokumentation

Temadebat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Når snakken falder på den grønne omstilling i Danmark, nævnes løsninger som flere elbiler, power-to-x og store vindmølleparker. Kun sjældent nævnes energirenoveringer og effektiviseringer af bygninger i diskussionen om løsninger på den grønne omstilling.

Har byggeriets rolle ændret sig, så der ikke længere er brug for, at byggeriet omstiller sig? Skal pengene i stedet bruges på grøn produktion og distribution, så byggeriet kan læne sig tilbage og vente på, at produktionen og distributionen bliver grøn?

Det spørger Altinget By og Bolig om i denne temadebat. 

Her er debattørerne: 

  • Heidi Bank (V), boligordfører
  • Kaare Dybvad (S), boligminister 
  • Henrik Garver, direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • Per Heiselberg, rådsmedlem, Klimarådet
  • Egil Hulgaard (K), by-, bolig- og bygningsordfører
  • Lars Køhler, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
  • Frank Ove Larsen, direktør, Rockwool Nordics
  • Torben Liborius, underdirektør, Dansk Industri
  • Bent Madsen, direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
  • Signe Munk og Halime Oguz (SF), klima- og energiordfører og boligordfører
  • Kirsten Nielsen, tiltrædende formand, Konstruktørforeningen
  • Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BAT-Kartellet
  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører
  • Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Kvols Heiselberg

Professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet, rådsmedlem, Klimarådet
Ph.D, civilingeniør

0:000:00