BL: Der er store velfærdshuller i danmarkskortet

Af Bent Madsen
Administrerede direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

I indbydelsen til at deltage i denne debat var der fra Altinget et interessant benspænd: Jeg skulle undgå at skrive om ghettoer. Og hvis benspændet skal forstås sådan, at fokus skal flyttes fra de 15 områder, som havnede med en definition som ”hårde ghettoer”, så synes jeg, at det er en drejning i den helt rigtige retning. Så kan vi nemlig begynde på en visionær og frisk debat om en socialt ansvarlig boligpolitik, som vil komme mange danskere til gode.

Parallelsamfundsaftalen brugte vi hele 2018 på at diskutere. Fair nok. Den er nu vedtaget og gældende lov, og kommuner og boligorganisationer er i fuld gang med at følge loven og finde løsninger de steder, hvor man har spottet, hvad der af statsministeren er blevet kaldt ”sorte huller i danmarkskortet”.

Så lad os nu fra og med 2019 løfte blikket og flytte fokus væk fra de store byer og kigge ud over resten af Danmark. Lad os tænke boligpolitik som en del af vores velfærdspolitik og ikke som en del af vores indvandrerpolitik.

Nytænkning med kendte indikatorer
Lad mig komme med et forslag til, hvordan nytænkningen kan begynde. Vi kunne starte med at bruge et velkendt redskab på en ny måde. Hvis vi tager de officielle ghetto-kriterier og bare fjerner kriterie 1, som omhandler andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, så står vi pludselig med et sæt indikatorer, der kan dreje vores opmærksomhed nogle helt andre steder hen på landkortet end storbyerne.

Vi får pludseligt fokus på boligområder i mindre byer, på boligområder i dét, som undertiden omtales som Udkantsdanmark.

Der er mange andre steder i den almene sektor i Danmark, hvor beboerne lider af de samme udfordringer som beboerne i de officielle ”ghettoer”. Vi har bare ikke været opmærksomme på det, fordi den hidtidige monitorering af ghettoområder jo er betinget af etnicitetskriteriet.

Bent Madsen
Administrerende direktør, BL

Nuværende og kommende sociale udfordringer er faktisk størst i de stille – måske endda lidt for stille – boligområder, som ligger de steder i Danmark, hvor der er generel affolkning, manglende erhvervsudvikling, stagnation og pressede kommunale budgetter.

Det kan man klart se, hvis man tegner et danmarkskort ud af de indikatorer, som man ellers bruger til at betegne boligområderne som "ghettoerne" – såsom andelen af befolkningen uden for arbejdsmarked eller andelen af dem, der højest har fuldført en grundskoleuddannelse.

Velfærdshuller i danmarkskortet
I BL – Danmarks Almene Boliger er vi ved at vende blikket i denne retning. Vi er derfor ved at udvikle værktøjer, som kan spotte de områder, hvor man er havnet i en negativ social spiral – eller hvor man er i fare for det. Vi er ved at identificere de steder i Danmark, hvor vi skal nu bruge vores fælles kræfter på at afvikle og forebygge ”velfærdshuller i danmarkskortet”.

Der er mange andre steder i den almene sektor i Danmark, hvor beboerne lider af de samme udfordringer som beboerne i de officielle ”ghettoer”. Vi har bare ikke været opmærksomme på det, fordi den hidtidige monitorering af ghettoområder jo er betinget af etnicitetskriteriet. Og vores foreløbige analyser af data giver blandt andet følgende indsigter i, hvor velfærdshullerne i danmarkskortet måske i virkeligheden befinder sig. Her er to eksempler:

I 23 (ud af 98) kommuner er andelen af almene beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet højere end 40 procent. Og det er ikke i storbyerne, skal jeg hilse og sige. De 23 kommuner er primært yderområder eller landkommuner. Og i Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Læsø, Samsø og Tønder kommuner overstiger andelen af almene beboere uden for arbejdsmarkedet endda 45 procent.

Den samme tendens gør sig gældende, når man ser på uddannelse. I 10 kommuner har over halvdelen af de 30-59-årige almene beboere højst en grundskoleuddannelse. Tre af disse kommuner er yderkommuner, syv af dem er landkommuner.