Boligminister: Bæredygtig omstilling i byggeriet kræver en kulturforandring

Af Kaare Dybvad Bek (S)
Boligminister 

Vi står på kanten af en ny tid, hvor alle – også inden for byggeriet – skal gøre op med gamle vaner og herskende ideer. Det er både vores måde at producere og tænke på, der fremover skal være grøn og bæredygtig. 

De konkrete mål er, at vi i 2030 skal have reduceret de nationale udledninger med 70 procent i forhold til 1990, og at vi i 2050 skal være CO2-neutrale. Det er ambitiøse mål. Men det er mål med bred opbakning i Folketinget, så der er ingen vej uden om. 

Mange virksomheder er allerede foran
For at skubbe mest mulig på den grønne omstilling – og for at gøre det omkostningseffektivt – har vi i regeringen valgt at inddrage det erhvervsliv, der skal føre omstillingen ud i livet.

Og lad mig bare slå fast – byggelovgivningen er ikke en barriere for at bygge i træ. Heller ikke i højden. Når det er sagt, er der tilsyneladende en række oplevede barrierer, og dem skal vi have gjort noget ved.  

Kaare Dybvad Bek (S)
Boligminister

Dansk erhvervsliv skal udvikles – ikke afvikles. Inden for byggeriet er det sket med klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, der har leveret en lang række forslag til at fremme den grønne omstilling. 

Faktisk er mange danske virksomheder allerede langt foran, når det handler om at levere de grønne løsninger, som verden med tiltagende hast kommer til at efterspørge i de kommende år. Det ændrer dog ikke ved, at vi også fra politisk side vil skubbe yderligere på. 

Tidligere i år lancerede vi inden for byggeriet den såkaldte frivillige bæredygtighedsklasse. Den er et velegnet sted at starte for dem, der gerne vil bygge bæredygtigt, men som ikke har ressourcerne til at kaste sig ud i en mere omfattende certificering som eksempelvis DGNB. Og det er ambitionen, at bæredygtighedsklassens ni krav skal gøres obligatoriske i 2023. 

Flytte ved fastgroede forestillinger
Fra regeringens side har vi også skubbet på med den grønne boligaftale fra maj i år, hvor vi med en bred politisk aftale besluttede at bruge 30 milliarder kroner på blandt andet grønne renoveringer i den almene boligsektor. 

Og så forventer vi inden længe at kunne præsentere et udspil til strategi for bæredygtigt byggeri, der kort fortalt bliver den overordnede politiske ramme for grøn omstilling i byggeriet.

Men som jeg indledte med, handler det også om at skabe en kulturændring – og rokke ved vaner og ideer: For hvorfor er det, at vi her til lands skalmurer hele tiden? Hvorfor er det, vi synes, at det er udtryk for kvalitet, hvis der er mursten på facaden og tegl på toppen? Og hvorfor bygger vi for eksempel ikke mere i træ?

For mig som minister er det vigtigt at få flyttet ved nogle af de fastgroede forestillinger om, hvordan det gode og rigtige byggeri skal være. 

Byggelovgivningen er ikke en barriere
For nu at bruge træ som et eksempel på en mere generel problemstilling, når det handler om at omstille sig til at tænke i mere bæredygtige baner, så er det ingen hemmelighed, at jeg i de kommende år gerne ser, at vi kommer til at bygge langt mere i træ. Også gerne højhuse.

Forhåbentlig bliver det nye statslige byggeri på Lerchesgade i Odense, der på 31.000 kvadratmeter skal huse cirka 1.600 offentlige arbejdspladser, blot det første i rækken af større træbyggerier.  

Og lad mig bare slå fast – byggelovgivningen er ikke en barriere for at bygge i træ. Heller ikke i højden. Når det er sagt, er der tilsyneladende en række oplevede barrierer, og dem skal vi have gjort noget ved.