Borgmester: Sats på børn og unge i den kommende ghettoplan

DEBAT: Der skal eksempelvis satses på at få de unge i de udsatte boligområder hurtigt ud i dagtilbud, mener Benedikte Kiær (K), der dog samtidig påpeger, at der er flere positive tendenser som følge af de indsatser, der blev gjort på området i og efter 2010.

Af Benedikte Kiær (K)
Borgmester i Helsingør Kommune

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil forbedre indsatsen i ghettoområderne. Jeg venter spændt og håber virkelig, at regeringen har taget forebyggelsesbrillerne på under udarbejdelsen af den nye plan.

Jeg er helt enig med regeringen i, at der ikke må findes ”lommer”, hvor man i ghettoområderne isolerer sig og lever efter egne regler og normer. Heldigvis ser vi en fremgang, når det gælder ghettoområder og udsatte boligområder: Antallet af ghettoområder er på vej ned.

Børnenes afgangskarakterer i de afgørende fag - dansk og matematik - er steget mere i de udsatte områder end i Danmark som helhed. Andelen af unge mennesker med ufaglært familiebaggrund, der som 25-årige har fuldført en ungdomsuddannelse, er steget i de udsatte områder.

Og kriminaliteten falder. Så vi er vidner til en positiv udvikling, og tilstande, som skitseret i TV2-dokumentaren ”moskeerne bag sløret”, hører til undtagelserne. Det er glædeligt. 

Baggrunden for den positive udvikling blev efter min mening kickstartet med det brede boligforlig, der blev indgået i 2010, hvor en kombination af omfattende renoveringer og boligsociale aktiviteter kan tilpasses det enkelte områdes helt særlige behov.

Indsatser har virket hurtigt
Ghettoplanen fra 2010 betød også, at kommunerne fik flere muligheder for at sætte ind og støtte op om udviklingen; at gøre udsatte boligområder til attraktive boligområder. Her tænker jeg på tiltag, som at det er blevet nemmere at sætte uromagere ud af deres almene bolig, ligesom et obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn, der ikke har alderssvarende sprog som tre-årige, og hvor den ene eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet.

Alle var på det tidspunkt enige om, at kun det lange seje træk virker i disse områder, men fokus og indsatser har faktisk virket forbløffende hurtigt, så vi har set virkning tidligere end antaget. Den positive udvikling må dog ikke ende som en sovepude, for der er stadig rigtig meget at gøre.

Jeg håber, at regeringens kommende plan vil støtte op om de mange gode tiltag, der er sat i gang siden 2010, og den indsats kommunerne foretager hver eneste dag. Hvis vi skal bryde den negative sociale arv og gøre boligområderne attraktive, så handler det om at inddrage civilsamfundet og se børn og unge i boligområderne som en ressource – det vil nemlig være en fordel for dem selv og for samfundet.

Hver gang vi flytter et af de unge mennesker fra samfundets udkant og ind på en kurs med ordentlig uddannelse og arbejde, så tjener ikke alene det unge menneske mere gennem livet - og giver mere livskvalitet - det giver også milliongevinster for samfundet.

Beregningsmodellen fra det svenske forsikringsselskab Skandia, som, oversat til danske forhold, er CBS, viser, at den enkelte tjener fire millioner kroner, og samfundskasserne ti millioner kroner, set over et livforløb.

Skal stadig blive bedre til dansk og matematik
Regeringens kommende ghettoplan må ikke ende som symbolpolitik med de heraf negative afledte effekter. Jeg ser derimod gerne flere tiltag som undervisningsministerens forslag om at forbedre lovgivningen med obligatoriske dagtilbud, så de tosprogede allerede som to-årige skal i dagtilbud, hvis der er behov.

For det er helt afgørende for børnenes trivsel og integration, at de kan tale og forstå dansk, når de begynder i skolen – vel at mærke en skole, hvor der går masser af børn, som er etnisk danske.

Og det er væsentligt at følge op med tiltag, der forbedrer børnenes forudsætninger for at begå sig godt i folkeskolen, ligesom det er vigtigt, at vi fortsat arbejder med at få dem som aktive deltagere i det danske foreningsliv.

Uagtet at flere unge fra udsatte områder klarer sig bedre i dansk og matematik, så ser vi stadig, at de har dårligere karakterer i dansk og matematik sammenlignet med unge fra resten af kommunen. Alt for mange har simpelthen problemer med at læse, skrive og regne, når de forlader folkeskolen, og det er et rigtigt dårligt afsæt til resten af livet.

Kort sagt ønsker jeg, at det bærende element i den kommende ghettoplan bliver børn og unge. Vi skal sikre, at de klarer sig bedre i skolen, hvilket harmonerer godt med de øgede karakterkrav for at tage en erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse.

Derudover kunne det være godt med et overblik over, hvordan allerede vedtagne initiativer fungerer, og hvor der er brug for justeringer. Ligesom det skal sikres, at kommunerne ikke støtter antidemokratiske foreninger, samt at der bliver indsamlet best practice til inspiration for kommunerne. Det er mine ønsker til den kommende ghettoplan.

Forrige artikel Paneldebat: Hvad vil ordførerne i dette folketingsår? Paneldebat: Hvad vil ordførerne i dette folketingsår? Næste artikel Ny debat: Hvad skal der i ghettopakken? Ny debat: Hvad skal der i ghettopakken?
Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

DEBAT: København bliver en ø større, når Lynetteholmen efter planen står færdig i 2070. Men er det den rette vision for København? Og hvordan skal projektet overhovedet realiseres? Det stiller Altinget skarpt på i en ny temadebat.