Debat

Concito: Energibesparelser er den eneste farbare vej gennem krisen

Politiske tiltag for at afbøde konsekvenserne af de høje energipriser må ikke sænke incitamentet til at spare, ligesom vi heller ikke må glemme de langsigtede klima- og sikkerhedspolitiske udfordringer vi står midt i, skriver Rasmus Lindø Kaslund og Michael H. Nielsen.

Ultimativt er der kun én
måde Danmark og resten af Europa kan komme fornuftigt igennem vinteren - og det
er ved at spare på energien, skriver Rasmus Lindø Kaslund og Michael H. Nielsen.
Ultimativt er der kun én måde Danmark og resten af Europa kan komme fornuftigt igennem vinteren - og det er ved at spare på energien, skriver Rasmus Lindø Kaslund og Michael H. Nielsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Lindø Kaslund
Michael H. Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det bliver dyrt at varme sin bolig op den kommende vinter. Husholdninger, der fyrer med gas, har elvarme eller gasbaseret fjernvarme, vil særligt kunne mærke det. Det samme vil de, der bor i ældre, dårligt isolerede boliger, og derfor skal bruge meget energi til opvarmning. For husholdninger med lave indkomster fylder el og varme desuden relativt mere i budgettet.

De enorme prisstigninger giver dybe panderynker hos borgere og virksomheder og villigheden til at imødekomme dem er stor – ikke mindst påvirket af et forestående valg. Hvem, der skal hjælpes, og hvor meget er et fordelingspolitisk spørgsmål. Det er dog vigtigt, at yderligere tiltag ikke sænker incitamentet til at spare på energien.

Ultimativt er der kun én måde Danmark og resten af Europa kan komme fornuftigt igennem vinteren - og det er ved at spare på energien. Forsyningen af gas er begrænset af en meget konkret virkelighed.

Temadebat

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen i hjemmet? Nogle familier kan se frem til mere end en tidobling af varmeregningen i efteråret sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Senest har regeringen foreslået at lægge et "loft" over danskernes energiregninger til vinter, så man gennem en låneordning skal kunne indefryse ekstraregninger og betale dem af over fem år, og Folketingets partier har vedtaget en "vinterhjælp" til danskerne.

Vinterhjælpen kommer oveni EU-Kommissionens forslag om at sætte et prisloft på 180 euro per kilowatttime strøm, hvilket svarer til det halve af prisen lige nu.

I denne forbindelse sætter vi i en kommende temadebat på Altinget By og Bolig fokus på boligejernes kommende varmeudgifter, når vi spørger en række aktører: 

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen uanset boligtype?
Kan og bør der gøres mere, end hvad regeringen har foreslået?
Og er det en privat opgave at spare på energien, eller er nødvendigt, at det offentlige træder til med hjælp?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk.

Hvor EU førhen modtog kolossale mængder gas gennem russiske rørledninger, skal gasforsyningen nu sikres af flydende gas transporteret på fragtskibe. Skibe, der allerede er fuldt booket. 

Alle politiske tiltag i forbindelse med energikrisen skal derfor vurderes med sparebrillerne på. Bidrager et tiltag til, at vi bruger mere eller mindre energi? Samtidig er der behov for, at vi hæver blikket en smule og også tænker på de næste mange vintre. Gaspriserne forventes at være høje i år fremover – og klimaet kan ikke vente.

Der skal spares på energien
Der skal fuld fart på udrulning af fjernvarme og varmepumper, bygninger skal energirenoveres, så der bruges mindre energi til opvarmning. Vi skal understøtte danskerne mest muligt i at spare på energien og dermed på varmeregningen.

Vi har allerede set en række politiske tiltag for at kompensere husholdningerne. Politikerne har sendt varmechecks og senest indgået en aftale om inflationshjælp. Her har man gjort det muligt at udskyde betalingen af energiregninger og sænket elafgiften i første halvår af 2023.

Varmechecks udmærker sig ved ikke at sænke el- og varmepriserne og desuden at være målrettet dem, der har mindst og har oplevet de højeste prisstigninger. Målrettetheden betyder også, at den inflationære effekt på økonomien som helhed er mindre. Upræcise data om boligers opvarmningsform har dog gjort, at nogle borgere uberettiget har modtaget checks.

Den midlertidige sænkning af elafgiften strider desværre imod det, der er behov for i den aktuelle energikrise

Rasmus Lindø Kaslund og Michael H. Nielsen, hhv. klimaanalytiker og seniorrådgiver ved Concito

Afdragsordninger øger likviditeten for husholdninger, der ikke kan betale regningerne. Det er et udmærket instrument, for incitamentet til at spare er intakt, selvom betalingen udskydes. Markedet forventer dog ikke, at de høje energipriser løjer af lige foreløbig, så husholdninger bør være varsomme med at udskyde for stor en del af regningen.

Den midlertidige sænkning af elafgiften strider desværre imod det, der er behov for i den aktuelle energikrise. Det sænker incitamentet til at spare på energien og risikerer endda at gøre elprisen højere i udvalgte timer. I Concito har vi beregnet, at husholdningernes elforbrug kan stige med syv procent som konsekvens af tiltaget.

Fremtidens opvarmning
På mellemlangt sigt skal vi have gassen helt ud af opvarmningen. Vi kender løsningen: Udrulning af fjernvarme hvor muligt, og resten skal skifte til varmepumper. Derfor skal der fuld damp på begge dele.

På grund af manglende materiel og mandskab kræver det, at vi prioriterer hårdere i hvilke infrastrukturprojekter, der gennemføres. Projekter, der øger CO₂-udledningen, bør vige for projekter, der hjælper os af med gassen og reducerer CO₂-udledningen.

Fjernvarmen spiller en vigtig balancerende rolle i fremtidens energisystem, da det kan udnyttes til at lagre energien i form af varme.

Selv om mange gasfyrsejere i fjernvarmeområder i frustration over de høje gaspriser er klar til at skifte til en varmepumpe, bør de holde fast i bordkanten og vente på fjernvarmen. Også selvom den måske først kommer i 2028 eller senere. Det vil være fornuftigt at hjælpe de gaskunder med regningen, så de ikke mister tålmodigheden.

Mange boliger er dårligt isolerede
Alt for mange boliger er mangelfuldt isolerede og bruger mere energi end nødvendigt. Mere end 65 procent af vores bygninger er opført før der kom krav til bygningers energiforbrug i bygningsreglementet i 1961.

Der er derfor brug for en national strategi for energieffektivisering, der skal sørge for, at Danmark lever op til skærpede krav, som Europa-Kommisionen har foreslået i sin REPowerEU-plan.

Boligejere skal vejledes og understøttes i at foretage rentable investeringer i isolering. Det offentlige bør som Danmarks største bygningsejer gå foran og energirenovere deres bygninger.

Bygningspuljen, der blandt andet understøtter boligejernes energiforbedringstiltag, skal målrettes de boligejere med det største varmebesparelsesbehov. For eksempel baseret på bygningernes energimærker.

Endelig er det en fælles opgave fortsat at spare på energien, så meget vi kan denne vinter. Gode råd er faktisk gratis i denne henseende, så at skrue ned for termostaten, tætne vinduer og døre og tage kortere varme bade hjælper både til en lavere varmeregning, og at Danmark og resten af Europa kommer godt igennem vinteren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Lindø Kaslund

Klimaanalytiker, Concito
Cand.polit

Michael H. Nielsen

Seniorrådgiver, Concito
landsskabsarkitekt (Københavns Uni. 1983), master i offentlig administration (CBS 2000)